Fedtsyrer i mælken er fra begyndelsen af 2019 det sidste nye skud på stammen af mælkeparametre, som den danske ydelseskontrol RYK måler og rapporterer til mælkeproducenterne. Fedtsyrerne supplerer en række af de hidtidige målinger på mælk – herunder indholdet af fedt, protein, celletal, BHB og urea, som alle bliver brugt i den løbende overvågning af besætningens produktion og sundhed.
Formålet med at analysere fedtsyrerne i mælken kan være at følge og præge sammensætningen af mælkefedtet i en bestemt retning (fx flere umættede fedtsyrer), eller det kan være at overvåge, om produktionen – og herunder specielt vommen - kører, som den skal. Og til det sidste formål komme de såkaldte de novo-fedtsyrer i mælkefedtet ind i billedet.
Mellemlange og lange fedtsyrer fylder mest
De novo-fedtsyrer i mælken er korte fedtsyrer med en kæde- længde på 16 C-atomer eller kortere. C16-fedtsyrer i mælk består imidlertid både af de novo-fedtsyrer og af fedtsyrer, som stammer fra foder eller mobiliseret fedtvæv. Derfor giver gruppen af de novo-fedt-syrer med 14 C-atomer og kortere (C4 - C14) det "mest rene" mål for de novo-fedtsyntesen, og den gruppe er derfor mest præcis til at overvåge, hvor godt de novo-syntesen i yveret kører.
Figur 2 viser skematisk, hvordan fedtsyrerne med de forskellige kædelængder normalt er fordelt i mælkefedtet. Som det fremgår, udgør andelen af korte de novo-fedtsyrer (C4-C14) 20-30 pct. af mælkens fedtsyrer.
Figur 2. Fedtsyrer i mælk – oprindelse og fordeling (Barbano et al., 2017).
Den blandede gruppe af mellemlange fedtsyrer – C16 – udgør herefter cirka 35 pct. af fedtsyrerne i mælken, mens de lange fedtsyrer – især C18 – udgør 35-40 pct.
C18-syrerne stammer fra foderet eller fra mobilisering af fedtvæv. Især C18:1 er forhøjet i mælken, når køerne mobiliserer stærkt fra fedtvævene i perioden efter kælvning.
Korrelerer med både fedt og protein i mælken
Acetat og butyrat virker som nævnt som substrat til syntesen af de novo-fedtsyrer i yveret, og der er en direkte sammenhæng mellem tilførslen af substrat til yveret og fedtsyntesen. Så jo mere substrat, jo højere festsyntese og jo højere fedtprocent er der i mælken.
Men også proteinprocenten i mælken stiger sammen med andelen af de novo-fedtsyrer. Her ligger forklaringen igen tilbage i vommen, men nu på størrelsen af den mikrobielle proteinsyntese. Så når vommen har et godt pH og en effektiv foderomsætning, er der samtidig en høj vækst af mikrobielt protein, som efter fordøjelse og absorption i tyndtarmen (AAT) forsyner stofskiftet med ekstra aminosyrer. Dem bruger koen så blandt andet til syntese af mælkeprotein i yveret.
Fodring og management påvirker de novo
Brugen af de novo-fedtsyrer i mælkefedtet som indikator på fodringsmanagement er blevet belyst i flere studier fra universitetet i Cornell (Woolpert et al., 2016 og 2017). Her ledte forskerne efter sammenhænge mellem mælkens indhold af de novo-fedtsyrer (<=C14) og fodringsmanagement i en række højtydende Holstein-besætninger.
Et af resultaterne var, at jo mere plads, køerne har ved foderbordet, jo højere er andelen af de novo-fedtsyrer i mælken. Og en anden interessant sammenhæng var, at jo højere belægningen er i stalden, jo lavere andel de novo-fedtsyrer er der i mælken. Endelig var andelen af de novo-fedtsyrer højest i besætninger med flere daglige udfordringer. Alle er forhold, som kan påvirke miljø- og foderomsætning i køernes vom.
I de amerikanske projekter var niveauerne for de novo-fedtsyrer relativt høje og lå på 26-28 pct. af mælkefedtet. De amerikanske forskere fandt også, at jo mere fedt, der er i foderrationen, jo lavere er andelen af de novo-fedtsyrer i mælken. Det skyldes, at en relativt større del af mælkefedtet stammer fra foderet, og derfor udgør de novo-fedtsyrerne en relativt mindre andel.
I forhold til fodringen viste projektet også, at jo bedre for- døjelighed af grovfoderet og jo højere andel fordøjeligt NDF, der er i rationen, jo højere er andelen af de novo-fedtsyrer i mælken.
SARA betyder lavere de novo-syntese
En høj andel de novo-fedtsyrer i mælkefedtet vil reflektere et vommiljø uden SARA (subklinisk vomacidose) og god omsætning af foderets celle- vægskulhydrater. Modsat vil en fodring eller et fodringsmanagement, hvor grupper af køer står med SARA virke negativt på produktionen af acetat og butyrat i vommen, og de novo-fedtandelen vil falde.
En typisk udløsende faktor for SARA er høj andel hurtigt omsætteligt stivelse i rationen. Og her spiller faktorer som både rationens sammensætning (niveau og kilde af stivelse) og sortering på foderbordet hyppigt ind som mulige udløsende faktorer.
Et sundt vommiljø uden SARA vil via en god vomomsætning også typisk give basis for en høj foderoptagelse, og de amerikanske projekter fandt da også en stærk positiv og lineær sammenhæng mellem køers tørstofoptagelse og andelen af de novo-fedtsyrer i mælken.
RYKs rapportering af fedtsyrer
Resultaterne fra de løbende danske analyser af fedtsyrer i kontrolmælk bliver rapporteret til mælkeproducent og rådgivere i "Mælkeproduktionsopgørelsen". Opgørelsen findes i DMS og bliver beregnet efter hver ydelseskontrol.
I opgørelsen bliver andelen af korte de novo-fedtsyrer rapporteret med en opdeling på førstekalvs, andenkalvs og ældre køer. Og samtidig viser rapporten niveauet for de samme kogrupper ved de to forrige ydelseskontroller (Martinussen & Hansen, 2019). Data giver på den måde mulighed for at overvåge de enkelte besætningsgrupper og for at følge udviklingen i grupperne over de seneste måneder.
Data for fedtsyrer er, som det gælder for BHB og urea, for usikre til at bruge på enkeltkoniveau, men analyserne er velegnede til overvågning på gruppeniveau, hvor et større antal køer kompenserer for usikkerheden ved analysen.
RYK rapporterer da også kun de novo-fedtsyrer, hvis der er mindst 10 køer i gruppen. Indholdet af de novo-fedtsyrer bliver i det danske system beregnet for køer, som ligger mellem 120 og 250 dage fra kælvning, og hvor køerne er i positiv energibalance. Data fra den første del af laktationen er udeladt, fordi andelen af de novo-fedtsyrer i den periode kan være stærkt påvirket af, hvor mange fedtsyrer køerne mobiliserer fra fedtvævene.
Besætningen er sin egen reference
RYK har ikke opstillet standardtal for danske niveauer af de novo-fedtsyrer i mælken. Besætningerne må derfor finde deres eget niveau og holde øje med, om grupper i besætningen afviger eller har en negativ udvikling. Et oplagt fokus kunne være første- kalvs-køerne, som kan være pressede i systemer med store kogrupper med begrænset plads ved foderbordet og en høj belægning af sengene.
I forhold til tolkning af besætningensniveau er de novo-fedtsyrer i mælken lavere, når der indgår mange fedtsyrer i foderrationen. Også rationens indhold af sukker – fx ved fodring med roer – vil øge andelen og mængden af butyrat fra vommen. Og det vil alt andet lige stimulere andelen af de
novo-fedtsyrer i mælken.
Normalniveauet for de novo-fedtsyrer vil under danske forhold være cirka 25 pct. for Holstein og køer af stor race, men lidt højere for Jersey, som genetisk har en højere syntese syrer i yveret. #
