I 2016 blev det estimeret, at 8,9 mio. mennesker døde af kræft, men hvad kan vi gøre for at sænke det tal? Mennesker bliver ældre og ældre, og hvert år dør flere mennesker af kræft end det foregående år. Vi rejser mere end før, spiser mere kød og møder nye resistente bakterier, som kræver nye typer antibiotika.
Den 11. maj 2019 samlede 110 engagerede studerende, forelæsere og andre interesserede sig for at høre om spændende ny forskning, der bød på forslag til, hvad vi kan gøre for at løse de problemstillinger. Det skete i regi af CALIS (Collaborative Association of Life Science Students), der er en tværfaglig studenterforening med studerende fra veterinærmedicin, medicin, bioteknologi og farmaci. CALIS holder hvert år et symposium, hvor de vælger et relevant emne med et one health-perspektiv. I år lød titlen »At behandle det uhelbredelige – antibiotikaresistens og kræft«.
Udfordring på tværs
Antibiotikaresistens og kræft er to udfordringer, der mødes af både human medicin og veterinærmedicin samt mange andre fagområder. Inspireret af denne problemstilling inviterede CALIS 7 oplægsholdere fra forskellige fagområder inden for antibiotikaresistens og kræft til at tale om, hvordan de griber disse problemer an, og i hvilke nye retninger forskningen er på vej hen.
Der var nok ikke en sjæl i rummet, der ikke længere kunne se, at antibiotikaresistens er alvorligt, og det er nu, vi skal handle!
Programmet lagde stærkt ud med introspeaker Kristian Kofoed Brandt, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, der satte antibiotikaresistens-problematik i et globalt perspektiv. Her hørte vi bl.a. om de enorme konsekvenser ved produktion af lægemidler i udviklingslande og forurening af vandkilder med antibiotika, samt hvordan forurening med metaller fremmer udvikling af antibiotikaresistens. Der var nok ikke en sjæl i rummet, der ikke længere kunne se, at antibiotikaresistens er alvorligt, og det er nu, vi skal handle!
Tilgange til antibiotika
Efter MRSA-panikken nåede de danske medier, er antibiotikaresistens for alvor sat på dagsordenen, og der blev på ny kastet lys over en problematik, de fleste har hørt om.
Arshnee Moodley, lektor ved Sektion for Klinisk Veterinær Mikrobiologi, perspektiverede debatten omkring landbrugsassocieret (LA)-MRSA, i sit foredrag om antibiotikaresistens og public health. Hun gav et indblik i, hvor indsatsen ift. bekæmpelse af antibiotikaresistens skal lægges.
Den næste speaker var Fredrik Björkling, professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Han besvarede spørgsmålet, mange nok har stillet sig selv – hvorfor fremstiller vi ikke bare ny antibiotika? Det er ikke så enkelt, forklarede Fredrik Björkling. Produktion af nye antibiotika er både dyrt, tidskrævende og frustrerende, da resistens udvikles hurtigt. Dog blev fire metoder præsenteret: Forbedring af kendte lægemidler som apramycine, re-sensibilisering af gamle antibiotika ved hjælp af metallo beta-lactamasehæmmere, nye lægemidler til kendte mål som Dabociner mod PBP samt antisense-antibiotika.
Bakteriofager
I det tredje foredrag blev vi præsenteret for et lidt anderledes alternativ til de kendte lægemidler; nemlig bakteriofager. Nina Molin Høyland-Kroghsbo, adjunkt ved Sektion for Fødevaresikkerhed og Zoonoser, forklarede, hvordan alvorlige tilfælde af sygdom med resistente bakterier er blevet behandlet med personlige bakterie-specifikke »cocktails« af bakteriofager. Hun talte også om, hvordan forskning i quorum sensing og CRISPR-cas har ført forskningen i fagterapi til der, hvor vi står i dag.
Fokus på kræft
Efter en god pause gik vi i gang med dagens andet tema: Kræft. Mange blev nok overraskede, da Sara Regina Bang-Christensen, ph.d.-studerende i klinisk kræftforskning ved Center for Medicinsk Parasitologi, begyndte at forklare, hvordan cancerceller kan gemme sig og udvikle resistens overfor kræftbehandling – ligesom bakterier!
Hendes foredrag »Malariaprotein som kræftdetektiv« forklarede, hvordan en tumor deler mange egenskaber med en placenta – et organ som malariaproteinet tiltrækkes af, og hvordan man kan udnytte malariaproteinet til at identificere tumorceller i blodprøver, således at kræften kan diagnosticeres allerede i første stadie.
Herefter overtog Kasper Mølgaard Jensen, ph.d.-stude rende ved Nationalt Center for Cancer Immun Terapi, ordet. Han præsenterede os for nye behandlingsmetoder for kræft, der udnytter immunsystemet via genetisk manipulation af T-celler, således at T-cellen får nye receptorer (chimeric antigen receptors) rettet mod tumoren.
Dagen blev afsluttet af Søren Brøgger Christensen, professor emeritus ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi. Han præsenterede sin forskning i udnyttelsen af plantestoffer til at producere målrettet kemoterapi
