Man vil gerne noget med sin klinik, men man sidder måske fastlåst på en fagligt øde ø. Der må være andre, der har det på samme måde. Det var det, der satte os i gang med at etablere VET-Gruppen, siger Rasmus Lennart Hansen.
Udover at være dyrlæge er han stifter og medejer af VET-Gruppen, og jeg har spurgt ham om, hvorfor den nye kæde er opstået.
Ifølge Rasmus er det en kombination af faglighed, samarbejde og lokal forankring.
- En af kerneværdierne er klienternes oplevelse af nærvær, og at der er tid til at stille spørgsmål. Vi ved, at kunderne helst vil have deres kæledyr behandlet i lokalområdet. Det så vi som ret vigtigt at holde fast i, og dertil det faglige fællesskab som en løftestang til en bredere palet af tilbud og flere behandlingsmuligheder på de enkelte klinikker.
- Det, at man sælger sin klinik, men samtidig kan være en del af et fællesskab, er for mange en rigtig positiv ting. Det binder klinikkerne sammen – og det kan vi allerede mærke, siger Rasmus.
Skabt af dyrlæger for dyrlæger
Forretningsmodellen indebærer, at VET-Gruppen overtager dyreklinikker med fonden Industri Udvikling som største minoritetsaktionær.
- Vores forretningsmodel er at købe velfungerende klinikker. Det er helt afgørende, for når man skal opbygge en så relativ stor virksomhed, som vi forventer, er det superafgørende, at der – om man så kan sige – ikke er nogen problemer med butikken enten af faglig eller af økonomisk karakter, siger Claus Kongsted, der er administrerende direktør for VET-Gruppen.
Claus Kongsted forklarer, at som minoritetsinvestor kan Industri Udvikling eje op til 49 % af VET-Gruppen, men deres ejerandel vil reduceres i takt med, at der bliver flere klinikker i kæden.
- På sigt er vi en virksomhed, der er majoritetsejede af dyrlæger. Og det er en del af det, vi ønsker. Vi er skabt af dyrlæger for dyrlæger, og vi er meget glade for at have Industri Udvikling som partner, fordi de er en minoritetsinvestor. I forhold til mange andre finansielle investorer, der har en grundregel om, at de skal kunne bestemme, har Industri Udvikling valgt en partnerskabsorienteret tilgang, og det passer utrolig godt med det DNA, som vi selv ønsker for udvikling. Når vi køber en klinik, er det også et partnerskab. Vi har købt dem, fordi vi synes, de er gode til noget.
- Her er det også vigtigt at sige: Hverdagen fortsætter, som den plejer, supplerer Rasmus.
- Der er forskellige behov på klinikker, og vi kommer ikke og siger, at driften skal drives efter en fast model. Det skal være med de ændringer, klinikkerne selv beder om hjælp til - det kan fx være at blive bedre til online markedsføring, som måske er en by i Rusland, eller at holde MUS-samtaler, som man måske oplever som en pinlig ting, fordi man ikke ved, hvordan man skal gribe det an.
Lokale spidskompetencer
Det brede tilbud af lokale behandlingsmuligheder skal både komme fra flere og bedre redskaber til at diagnosticere og behandle og ved optimal anvendelse af de enkelte dyrlægers spidskompetencer. Claus Kongsted forklarer, at ønsket er at bruge det bedste fra alle verdener.
- Klinikkerne kan lære af hinanden. Ingen er lige gode til alt, men det er sjældent, at ingen har noget, de er gode til. Med de klinikker, vi alle- rede har købt, har vi masser af specialkompetencer, som andre klinikker kan lære af, siger han og forklarer, at der i dag også er teknologiske muligheder, som før var forbeholdt de store hospitaler. Fx er ultralyd- og blodanalyseapparatur blevet mere til- gængelige og udbredt til brug på også mindre klinikker. Vi har også CT- skannere og ser også en større geografisk udbredelse af disse, om end de selvfølgelig ikke vil være på alle klinikker.
- Og med den rigtige uddannelse, den rigtige erfaringsbase og nogle kolleger, der kan hjælpe én i gang med at bruge nogle af de her værktøjer, tror vi, at vi kan udføre mere lokalt eller ved henvisninger til hinanden, siger Rasmus og føjer til:
- Som klinikejere er vi ikke så gode til at ringe til hinanden og spørge: »Nå, hvad har I lært i det seneste år?«, eller bare generelt snakke med andre ejere, fordi hverdagen griber os, og vi har travlt med vores egne ting. Ved at være i samme båd kan vi skabe mere tillid, og vi kan generere mere trafik til den enkelte person, der kan blive endnu mere dygtig.
- Vi vil rigtig gerne have, at det bliver lokalt med de specialer, vi bygger op hver især. Og når vi på et tidspunkt bliver en stor og landsdæk- kende kæde, bør vi have mulighed for at sikre, at der bliver tilstrækkelig mange behandlinger inden for et fag- område. Vi lægger vægt på, at man kommer der, hvor man er vant til at komme - altså lidt som at komme til familielægen, der henviser til en behandling.
Dyrlægerne styrer den faglige retning
Når en klinik indtræder i VET-Gruppen, vil den klinikansvarlige udvikle en forretningsplan for klinikkens udvikling med støtte fra kædens centrale funktioner.
- I det daglige er det den klinikansvarlige, der bestemmer. De har solgt klinikken, men de har stadig medbestemmelse. Centralt tilbyder vi sparring på alle mulige leder og kanter. Og i og med, at det er den enkelte dyrlæges forretningsmæssige ambitioner, der skaber retningen, så tror vi på, at vi kan bibeholde den faglige styrke og dermed arbejdsglæde, siger Claus Kongsted.
Ingen er lige gode til alt, men det er sjældent, at ingen har noget, de er gode til.
Claus Kongsted,
Administrerende direktør for VET-Gruppen.
- Vi vil rigtig gerne måles på, om folk er glade for at arbejde i VET-Gruppen, og det tror vi på, de er, hvis der er en faglig klang over dagligdagen. Dyrlæger er enormt dybe i deres kompetence, de har læst længere end de fleste og klarede adskillige nåleøjer undervejs for at komme dertil, hvor de er.
Fra to til mange
I skrivende stund har VET- Gruppen købt fem, hovedsagelig mindre, klinikker med 2 til 5 dyrlæger, og derudover er der to store klinikker med samlet 15 dyrlæger.
- Vi lægger vægt på, at der en flerhed af behandlere. Vi tror på, at hvis man har kolleger, man kan spille bold med, kan man stimulere hinanden og sikre høj faglighed. Hele vores DNA er faglighed. Sammen kan vi højne vores faglighed – at man bliver bedre til at diagnosticere og sige, at en patient skal videre, og på den måde vil klienten også blive gladere for den lokale dyrlæge, fordi de henviser til en, som er superdygtig, siger Rasmus.
Samarbejdet i VET-Gruppen vil på sigt også omfatte fælles indkøb, men det er ikke et mål i sig selv, forklarer Claus.
- Vi ikke er sat i verdenen for at hente en masse omkostningsbesparelser, men det er klart, at når vi har 30-40 klinikker rundt i landet, så får vi selvfølgelig en mere meningsfuld tilgang til at købe ind centralt.
- Vores ambition at være landsdækkende med 30-40 klinikker. Om målet er nået på 3 eller 5 år - det er ikke så afgørende for os, fordi det vigtige er, at retningen er rigtig. Vi vil ikke stresse vores hastighed for at lave hurtige beslutninger eller gå på kompromis med fagligheden. ♦
