Den ugentlige arbejdstid i paradis

Fra år 1900 til 1990 faldt den ugentlige arbejdstid i Danmark fra 60 til 37 timer. Støt og roligt, bid for bid, gennem hårde forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Derefter flader kurven ud, og arbejdstiden har ligget stabilt på 37 timer de sidste 30 år. Hvilket er en sandhed med modifikationer – for arbejdstiden er nemlig ikke helt nem at få hold på.

Ifølge de tal, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø offentliggør hvert andet år, er danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid steget med godt en halv time mellem 2016 og 2018. Danmarks Statistik rapporterer om et lille fald i arbejdstiden i samme periode.

Ydermere er det faktisk slet ikke rigtigt, at vi arbejder 37 timer om ugen i gennemsnit. 34 timer er mere rigtigt, lidt afhængigt af, hvordan man opgør deltidsstillinger, ledighedsperioder, barsel og sygdom, og om man regner ud fra et nedslag i en enkelt uge, eller om man opgør arbejdstiden henover et år – for så tæller ferierne jo med. Gør man det, er udviklingen i retning af lavere og lavere arbejdstid reelt fortsat siden 1990, selvom den officielle kurve er fladet ud, fortæller professor emeritus på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen.

- Hovedårsagen til, at niveauet stabiliserer sig, er, at selve arbejdstiden ikke længere har været stridsemnet. Fronterne har samlet sig om fx mere ferie, barnets første sygedag og barsel. Regner man det hele med, bliver den samlede årlige arbejdstid ved med at falde, dog i et væsentlig mere adstadigt tempo end før 1990, siger Per Kongshøj Madsen, som understreger, at arbejdstiden ikke er fastlagt ved lov.

- Forestillingen om, at man politisk kan vedtage en arbejdstid i samfundet, hører hjemme i fantasiland. Der er en række overenskomstfastsatte aftaler, der indeholder nogle muligheder, som folk enten bruger eller underlader at bruge. Udviklingen er i høj grad drevet af borgernes egne valg. 

- Der er fx mange danskere, som frivilligt har foretrukket en deltidsstilling i perioden efter 1990. Det medfører en lavere arbejdstid for omkring en tredjedel, og det trækker meget ned på gennemsnittet. Der er mænd, som udnytter deres barsel fuldt ud, andre gør ikke. Nogle tager gerne mod tilbud om overarbejde, andre gør ikke. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er en højdynamisk størrelse, der ikke uden videre lader sig regne ud, fordi fastlægningen foregår hulter til bulter, pointerer Per Kongshøj Madsen.

Hvis man i en fjern fremtid skal forestille sig, at vi kun arbejder halvt så meget som i dag, fordi robotterne har overtaget det meste, vil vejen derhen være en kaotisk sum af borgernes egne valg i et lige så kaotisk samspil med produktivitet og ny teknologi, vurderer han.

- Allerede i dag er der en meget større spredning på valgmulighederne end førhen. Det er en udvikling, man må forestille sig fortsætter, hvorfor fremtidens gennemsnitlige arbejdstid i endnu højere grad vil blive styret af befolkningens lyst til at arbejdere mere eller mindre, end den har været hidtil, siger Per Kongshøj Madsen.

Helbred og arbejdstid

Når arbejdstagerne de sidste 30 år har skudt kampen for en lavere ugentlig arbejdstid til hjørne, kan det hænge sammen med, at plus/minus 37 timer ser ud til at være et niveau, der passer danskerne relativt godt. I hvert fald er det ikke arbejdstiden, man kan give skylden for de negative helbredsmæssige konsekvenser, der er ved at gå på arbejde. Her må andre parametre, som dårligt arbejdsmiljø, for stort arbejdspres og sløseri med sikkerhedsreglerne stå for skud. For der er ikke danske undersøgelser, der peger på, at den ugentlige arbejdstid generelt påvirker vores helbred negativt, fortæller forsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ann Dyreborg Larsen.

- Man skal til udlandet, hvor der kan være meget længere arbejdstider, end vi kender til herhjemme, for at finde sammenhænge mellem arbejdstid og helbred. Det er først ved 55 timer om ugen og derover, at undersøgelser viser, at lange arbejdstider skader helbredet. Der kan dog være særlige grupper, hvor man skal være ekstra opmærksom. I Danmark har vi fx fundet sammenhænge i underanalyser, der viser, at folk med jobs i lavere sociale grupper, som ofte inkluderer manuelt arbejde i mere end 48 timer om ugen, har øget risiko for helbredsmæssige konsekvenser.

- Det er muligt, at det er kombinationen af manuelt arbejde og mindre indflydelse på arbejdsdagen, der gør, at vi kan se en helbredsmæssig sammenhæng på høje ugentlige arbejdstider i de lave sociale lag, som vi ikke se andre steder, hvor man tilsyneladende godt kan arbejde mere end 48 timer, uden at det går ud over helbredet, siger Ann Dyreborg Larsen - med et par forbehold.

- Vi ved, at restitution efter arbejdet er vigtigt, ikke bare i forhold til det fysiske velbefindende, men i høj grad også for det psykiske velbefindende. Og der kommer vi ikke udenom, at jo mere du er på arbejde, jo mindre tid er der til at restituere.

Sammenhængen mellem arbejdstid og helbred er svær at forske i, understreger hun.

- Deltidsstillinger, som trækker den gennemsnitlige arbejdstid ned, kan fx være valgt, netop fordi der er en eller anden form for helbredsmæssig problematik i spil. Her er der altså en sammenhæng mellem lav arbejdstid og dårligt helbred. Omvendt er det sådan, at dem, der arbejder meget, kan være dem, der kan tåle det – ellers havde de valgt noget andet, siger Ann Dyreborg Larsen.

Fremtidsscenarierne

I de fleste menneskers fantasier om paradis på jord er det næppe sandsynligt, at en ugentlig arbejdstid på 37 timer er en del af pakken. I Utopia er vi blevet så på én gang teknisk avancerede og venligtsindede overfor hinandens ve og vel, at livet på jord er endeligt befriet for presset på overlevelse. Robotterne – en slavehær af hårdtarbejdende medarbejdere – klarer alt det besværlige og sætter mennesket fri til selv at vælge, hvor lang tid man har lyst til at arbejde og med hvad. Mon ikke en 20-25-timers uge, tilpasset vores individuelle spidskompetencer, i dette idealsamfund ville passe de fleste ret godt?

Tanken virker stadig for god til at være sand. Da man i Odsherred Kommune sidste år kastede bolden op til en offentlig debat om indførelse af en fire-dages uge for alle kommunens ansatte var der højlydte protester fra en del af byens borgere, som mente, at det var noget urealistisk pjat.

- Hvorfor skal de kommunalt ansatte kun arbejde fire dage om ugen? Åbningstiderne på kommunekontoret er i forvejen dårlige, og det bliver da slet ikke bedre, hvis kommunens ansatte kun skal arbejde fire dage, protesterede en selvstændig erhvervsdrivende.

Arbejdstiden er en tung klods at flytte rundt på, men det er ikke urealistisk, at vi om mange år ender på et noget lavere niveau, mener Per Kongshøj Madsen.

- Der er dog ikke noget i de nuværende udviklinger i samfundet, som umiddelbart peger på, at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen med radikalt færre daglige arbejdstimer. Bare det at komme ind ad døren på sit arbejde, sige godmorgen til kollegerne, finde sine ting frem og komme ind i opgaven tager jo tid. Hvis man indretter sig med længere, men færre arbejdsdage, kan det også være svært at se, hvordan man skal skabe sammenhæng, når folk kun møder et par dage om ugen.

- Men bare rolig, vi får lang tid til at vænne os til nye scenarier. De sidste 10 år har mange råbt højt op om, at robotterne kommer og overtager det hele lige om lidt – det er ikke sket endnu. Og dog sker det hele tiden. Den dag, hvor man kan sige, »i dag overtog robotterne«, kommer aldrig, siger Per Kongshøj Madsen.

Mere i løn eller mere fritid

I Skælskør, hvor han bor, er der er et gods, hvor der var godt 50 beskæftigede i de første efterkrigsår. I dag er de 4 fastansatte. På grund af traktorer og landbrugsmaskiner, er der blevet tomt på landet. Men nye markeder er opstået, nye produkter er opstået, og folk efteruddanner sig eller er på anden vis i stand til at skifte karriere midt i livet – specielt hvis samfundet understøtter dem i at gøre det, pointerer Per Kongshøj Madsen.

- De 50 mand, der blev arbejdsløse på grund af den teknologiske udvikling på Skælskør Gods, endte jo ikke som arbejdsløse. Der er intet, der tyder på, at det ikke vil gå på samme måde med de lastbilchauffører, som mister deres job den dag, lastbilerne kører selv. Det er historien om hulledamerne og typograferne om igen. Jobs forsvinder, nye opstår, men langsomt løftes produktiviteten i samfundet på grund af ny teknologi, siger han.

Det er produktiviteten, det hele hænger på, hvis vi skal ned i arbejdstid uden at gå tilsvarende ned i løn.

- Der er ikke nogen romantiske økonomiske modeller, der kan bortforklare, at hvis vi arbejder en time mindre, er det logik, at der en time mindre løn at udbetale. Det er en regel, der gælder i langt de fleste jobs på arbejdsmarkedet. Buschaufføren kan ikke køre 20 % hurtigere, hvis arbejdstiden bliver reduceret med en dag om ugen. Der er dog undtagelser. Det kunne fx være en kreativ udvikler i reklamebranchen, hvis job det er at finde på idéer til nye kampagner. Her kan det give mening for en arbejdsgiver at overveje, om ikke en 30-timers uge uden lønnedgang måske ligefrem ville optimere idéerne. Men så længe hovedreglen er, at mindre arbejdstid er lig med mindre løn, ender spørgsmålet med at være, i hvor høj grad vi ønsker at veksle produktivitetsstigninger med mere i løn eller mere fritid, siger Per Kongshøj Madsen.