Mit job som undervisningsadjunkt ved Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup

Karriere Fortæl om dit job: Hvilke arbejdsopgaver gemmer der sig bag dyrlægens mange jobtitler? Vi går tæt på med en række personlige fortællinger.

TS 4 © Christina Hauschildt
Portræt

For nylig fejrede jeg 25-årsjubilæum som ansat i statens tjeneste. I alle 25 år har jeg arbejdet i klinikkerne på, hvad der gennem årene har heddet meget forskelligt: Landbohøjskolen, LIFE og KU SUND – til gengæld har jeg i alle årene udelukkende arbejdet med store husdyr og helt overvejende indenfor fagområdet Intern Medicin.

Jeg har også haft mange forskellige stillingsbetegnelser, men blev i 2004 undervisningsadjunkt – en stillingskategori, der kort efter blev nedlagt.

Gennem årene har min position selvfølgelig ændret sig i takt med udvikling af både mine pædagogiske og veterinærfaglige kompetencer, erfaring og kendskab til forretningsgangen i klinikken og generelt på universitetet og verden udenfor skolen.

Jeg har undervist i 25 år, altid med udgangspunkt i det kliniske. Jeg har undervist på alle de praktiske klinikkurser. Jeg afholder forelæsning, seminarer, workshop, og jeg har været vejleder for mange specialestuderende.

Jeg har en universitetspædagogisk uddannelse med mesterlære som tema. Det er et meget interessant perspektiv og går helt enkelt ud på, at de studerende lærer, når de ser, hvad mesteren gør, og efterligner dette.

I 2008 blev jeg fagdyrlæge i hestesygdomme og vedligeholder min faglige viden dels ved deltagelse i nationale og internationale kongresser og kurser, følger litteraturen – og så arbejder jeg jo et sted, hvor faglig viden deles hele tiden.

En typisk hverdag

Min hverdag begynder altid med stuegang. Her gennemgår alle dyrlæger, der er i klinikken den pågældende dag, alle patienter og deres behandlinger og nye undersøgelser og operationer og evt. hjemsendelse. Vi planlægger også de aktuelle kurser i forhold til vores studerende. Vi tager stilling til, hvad de kan og skal være med til, ligesom vi beslutter, hvad de skal se, hvad de skal gøre, og hvad de skal tage stilling til.

Vi ser også på, hvad der af døde patienter og »gået-hjem« patienter, der evt. skal serviceres.

I løbet af en dag endoskoperer og gastroskoperer jeg sammen med de studerende. Vi undersøger mange heste med formodet mavesår – utrivelighed som kunne skyldes mavesår – og sammen med nedsat præstation også kunne være en del af en luftvejslidelse.

Vi ser mange tandpatienter, hvor de studerende er med fra begyndelsen – både patienter til rutinetjek (hvert halve eller hele år), og de som indlægges pga. et regulært tandproblem fx EOTRH (Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis). 

TS 3 © Christina Hauschildt

Jeg tager også hestedifferentieringsstuderende med ud i hestebesætninger for at lave tandarbejde. Vi har aftaler med flere af vores større klienter – og så rykker vi ud med et hold studerende til tandraspning.

Jeg har også rådighedsvagt, medicinsk bagvagt, hver 2. torsdag og hver 8. weekend. Her kommer rigtig mange kategorier af syge dyr, og der er stort set altid studerende med os, som undersøger og behandler. Her ser vi mange kolikheste – både dag og nat. Denne kategori af patienter kommer i en lind strøm, og vi har stort set næsten altid studerende med til undersøgelsen og behandling. Ligeledes til opfølgning dagen efter.

Jeg underviser på alle mundhuleworkshops, som samtlige 180 studerende skal deltage i.

Jeg har en stor kontaktflade med studerende, dyr og kolleger. Og det værdsætter jeg højt.

Udover at undervise i klinikken har jeg det daglige ansvar i den medicinske klinik sammen med min kollega Sigrid Hyldahl. Hun har lige opnået den ekstremt krævende europæiske titel Diplomate i Equine Internal Medicine. Sammen planlægger vi, hvad der skal komme ind af patienter, og vi taler med indsættende dyrlæger og med ejerne om, hvad de kan forvente af de undersøgelser, prøver og behandlinger, vi skal udføre, når patienterne ankommer.

Mere fra min værktøjskasse

Jeg lægger vægt på at inddrage de studerende og til tider på gammeldags manér at overhøre dem i lige præcis den aktuelle patients problemstillinger. Jeg giver dem ansvar i det omfang, jeg fornemmer de kan.

Jeg bruger humor i undervisningen – og jeg prøver forsigtigt at provokere de studerende til at komme med i diskussionerne om de enkelte patienter og generelt om dyrlægegerningen.