Side om side med tunge køretøjer og andet materiel fra Beredskabsstyrelsen trækkes en stor rød DAKA-container langsomt af ladet af en lastbil og lander rungende på gårdpladsen foran Eskelunds svinestalde i Aarup på Fyn. Lidt længere væk er Beredskabsstyrelsens mandskab i gang med at etablere vaskepladser til at desinficere personer og materiel, mens andre banker jernstænger i den frostkolde jord. De skal bruges til at fæstne strimler af hvid plastik for at markere »hertil og ikke længere«.
Der er koncentreret travlhed allevegne rundt om på bedriften, hvor 13.000 svin – klimagrise og slagtesvin – inden længe vil blive slået ned. Processen bliver i detaljer gennemgået en ekstra gang, inden holdet af slagtere fra DC Horsens bliver lukket ind ved staldene sammen med dyrlægen, der skal holder øje med, om aflivningerne sker dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt.
Alle er klar til at gøre hvert sit. Men heldigvis er det bare en øvelse som en del af den fire dage lange test af Danmarks veterinære beredskab – om det virker optimalt, hvis landet en dag rammes af afrikansk svinepest.
Det begyndte med en mistanke
Med sin gule vest lyser dyrlæge Lasse Holm, souschef i VeterinærØst, op blandt de sortklædte folk fra Beredskabsstyrelsen. På dette tidspunkt af dagen er han på bedriften sammen med to andre dyrlægekolleger fra Fødevarestyrelsen – Peter Lybecker Larsen og Anne-Sofie Glavind – samt en tekniker Jesper Hansen. De har alle fire hver deres dedikerede rolle i øvelsen. Lasse er udpeget til at skærme af for pressen. Peter er indsatsleder og skal overvåge, at alt kører, som det skal uden for staldene, Anne-Sofie går ind i og omkring staldene og overvåger aflivningerne, og Jesper Hansen planlægger aflivningerne uden for staldene. Senere støder dyrlæge Bente Pedersen, VeterinærØst til – hun er med i øvelsesledelsen.
At de alle sammen er endt her, skyldes en mistanke på slagteriet i Ringsted to dage tidligere.
- De fik en gris ind, der viste kliniske symptomer på afrikansk svinepest. Vi kørte ud på slagteriet og tog prøver af dyret og fandt ud af, hvilken besætning den kom fra. Det var så her. Fødevarestyrelsen sendte et par dyrlæger herud for at tage prøver. Og begge var positive for afrikansk svinepest, fortæller Lasse Holm.
Der gik bare 5 timer fra DTU Veterinærinstituttet modtog prøven, til de fik svaret.
- Vi skal i gang med at slå dyrene ned inden for 36 timer, efter vi har det positive svar. Og det hurtige svar på prøverne gør situationen lidt anspændt, fordi der ikke er meget tid at planlægge i, forklarer Lasse.
- Et andet meget afgørende forhold er igangsætningen af det epidemiologiske opsporingsarbejdet. Vi skal hurtigst muligt finde ud af: Hvor er der kommet dyr fra, og hvor er der gået dyr hen? Vi går 3 uger tilbage i tiden. Der går mange dyr til udlandet, så det er et kæmpestort opsporingsarbejde, der skal sættes i gang.
Dyrene skal først takseres
Ingen dyr bliver slået ned, før de er takseret - og det blev de dagen før.
- Branchen – dvs. Seges – stiller med en taksator, og det samme gør vi – det er os, der betaler. Og så må landmanden også gerne have en taksator med til at bistå ham. Så der er tre taksatorer, og man bruger selvfølgelig listepriser til at vurdere, hvor meget grisene er værd. Men det er ikke alt, der fremgår af listerne – fx hvis landmanden har nogle specielle avlslinjer. Derfor er det en forhandling, forklarer Lasse Holm.
- Min holdning er, at man hellere må give lidt for meget end for lidt. Vi er afhængige af samarbejdet med branchen og fx dyrlæger, der melder, når der er en mistanke.
Vores interesse er, at det fungerer, og det er i alles interesse, at ingen føler sig snydt.
Hvem gør hvad?
Imens endnu en container på ladet af en lastbil triller ind på gårdspladsen, forklarer Lasse Holm, at det er Beredskabsstyrelsen, der står med de fysiske faciliteter.
- Der skal være en vaskeplads for DAKA-bilen. Den bliver vasket og desinficeret, når den kører herfra. Og folk, der har været inde i stalden – både slagtere, dyrlæger og personale – de skal i bad og skifte tøj, når de kommer ud. Og tøjet skal dampsteriliseres.
Scenariet og opbuddet af mandskab sætter tanker i gang: Hvad sker der, hvis der er mange mistanker eller udbrud på én gang og dermed brug for dyrlæger til at rykke ud mange forskellige steder i landet inden for ganske få timer?
- I sådan en situation kan vi trække på dyrlægerne fra Kødkontrollen – de vil jo sagtens kunne gå ind og være med til at overvåge, at aflivningen foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Det gør de på slagteriet, og det er de dygtige til. Og bliver der »stand still«, går der ikke dyr ud af landet. Dvs. alle de dyrlæger, der nu står ude ved eksporterne og ser levende dyr gå ombord i bilerne – det arbejde stopper, og så kan vi også bruge dem til opgaven. I en udbrudssituation vil vi derfor få frigjort nogle kompetencer, vi kan trække på, men det bliver et meget stort koordineringsarbejde at mobilisere folk.
Det første led
Næste spørgsmål er besætningsdyrlægen – hvilken rolle har han eller hun?
- De har den allervigtigste rolle, når det kommer til at opdage sygdommen. Første led er at få mistanke, og i den situation skal besætningsdyrlægen ringe til os, og så skal han/hun blive der, indtil vi kommer og udtager prøver. Ofte vil man bede besætningsdyrlægen om at udtage blodprøver og temperatur på dyrene. Jo før prøverne er taget, jo hurtigere kan vi få det undersøgt, fortæller Lasse Holm og understreger, at landmanden altid skal kontakte sin besætningsdyrlæge, hvis der er en mistanke.
- Når vi får en mistanke ind, er det enten fra den praktiserende dyrlæge, fra et laboratorium eller fra et slagteri. Ved et udbrud skal Fødevarestyrelsen besøge alle besætninger – både inden for overvågningszonen og bekæmpelseszonen og vurdere, om der er kliniske tegn på sygdom.
- Selvdøde dyr indgår også i overvågningen. Landmanden skal udtage prøver og hurtigst muligt få dem sendt til undersøgelse. Det går så hurtigt med afrikansk svinepest, at det er i de døde dyr, vi finder smitte – og derfor er det meget vigtigt at få overvåget eventuel smittestatus hos de døde dyr.
Eksportstop med store konsekvenser
At afrikansk svinepest er en sejlivet virus understreges af, at man har fundet vildsvinekadavere – hvor der kun er tænder og knogler tilbage – og som har ligget et år, og der er stadig aktivt virus i.
- Det er jo også en af grundene til, at vi meget gerne vil have vildsvinene ud af Danmark, da de vil være reservoir for smitten. Kommer der et udbrud, bliver det selvfølgeligt dyrt. Eksporten går i stå, men vi kan bekæmpe det hurtigt, og vi kan hurtigt teste os fri. Det bliver meget vanskeligt, hvis vi har vildsvin, understeger Lasse Holm.
- Et eksportstop betyder, at der i løbet af få dage kommer en stor ophobning af svin i staldene. Når de er uden for smittefare, kan de kun afsættes på hjemmemarkedet – dvs. inden for EUs grænser – men det bliver til lav pris, fordi markedet bliver oversvømmet. Allerede nu kan det mærkes på noteringen – at Belgien kun kan sælge på hjemmemarkedet. De har inddæmmet sygdommen, men tredjelandseksporter er lukket. Og det samme vil ske for Danmark i tilfælde af et udbrud.
Vigtig øvelse for alle parter
Det er ikke første gang, at Lasse Holm er med i en beredskabsøvelse – han har været med adskillige gange, senest for 4 år siden.
- Det første, der skete dengang, var, at hele vores mailsystem brød sammen. Vi kunne hverken sende eller modtage mails, og det blev erkendt, at vi blev nødt til at have fastnettelefoner og fax. Vi er faktisk temmelig sårbare på det felt, men bedre garderet denne gang, siger Lasse og hiver den kombinerede mobiltelefon og walkie-talkie op af bæltet og viser, hvordan den virker som en gammel Nokia-telefon med trykknapper.
Vejr og vind kan også være en udfordring, fortæller Lasse.
- Desinfektionsmidlet skal være mindst 5 grader varmt, ellers forlænges virkningstiden. Og det hjælper ikke at tilsætte frostvæske. Der er altid noget, som ikke er, som det plejer.
- Vi er mange myndigheder og mennesker, der skal arbejde sammen og få alting til at falde i hak i en øvelse som denne. Vi er meget glade for alle dem, der deltager – både branche, beredskab, politi og private. At en landmand lader os komme her, det er vi meget glade for.
- Øvelsen betyder alt, for vi skal vide, hvor svaghederne er, og det skal vi lære i fredstid. Kun ved at gå helt tæt på virkeligheden, finder vi ud af, hvor svaghederne er. Læringspunkterne er yderst vigtige.
