I slutningen af november mødtes repræsentanter fra EU-medlemsstaternes myndigheder, forskere, svineproducenter, dyrlæger og andre interessenter i EU-Kommissionens direktorat for audits og analyser på veterinærområdet (DG SANTE, Dir F, tidl. FVO). Mødet satte fokus og gjorde status på Kommissionens handlingsplan for hold af grise med hele haler 2016-2019. Mødet foregik i Irland den 27.-28. november 2018.
EU-Kommissionen gjorde status
Den 1. januar 2019 var det 25 år siden, at forbuddet mod rutinemæssig halekupering af grise første gang blev indført i EU. Udbredelsen af brugen af halekupering i EU er senest dokumenteret i en undersøgelse fra EU-Kommissionen, Federation of Veterinarians of Europe (FVE) og European Association of Porcine Health Management (EAPHM). Undersøgelsen er fra 2017 og blev publiceret i november 2018. Den viste, at langt de fleste grise stadig bliver halekuperet i EU (De Briyne et al. 2018), heriblandt i Danmark. Fire europæiske lande har helt forbudt halekupering (Sverige, Finland, Schweiz og Norge) – mens halekupering er udbredt i alle lande, der ikke har et direkte forbud.
EU-Kommissionen har i 2017-2018 gennemført fem audits i medlemsstaterne, heriblandt Danmark, med fokus på implementeringen af Svinedirektivets bestemmelser om halekupering og er nu i færd med opfølgende audits af de nationale handlingsplaner. Blandt andet var Kommissionen i Danmark i december 2018. Rækken af opfølgende audits afsluttes i løbet af januar 2019.
På mødet i Irland i november 2018 stod det hurtigt klart, at der ikke er sket væsentlige ændringer i andelen af halekuperede grise i EU siden seneste møde i EU-Kommissionen i november 2017. Dog havde de fleste lande besvaret Kommissionens henstilling om at udarbejde nationale handlingsplaner for at forbedre dokumentationen af forekomsten af halebid og udarbejde risikovurderinger med overholdelseskriterier (dvs. målbare kriterier for, hvornår fx kravene til rode- og beskæftigelsesmateriale er overholdt).
Kommissionen havde i august 2018 i alt modtaget 25 handlingsplaner ud af 28 mulige, heriblandt fra Danmark. Kommissionen præsenterede de foreløbige analyser af handlingsplanerne ud fra et trafiklys-system, hvor medlemsstaternes svar på hvert enkelt punkt i henstillingen blev vurderet som tilstrækkelig (grøn), kan være tilstrækkelig, men kræver mere information (gul) og utilstrækkelig (rød). Der var generelt få medlemsstater, der havde leveret en i høj grad tilstrækkelig handlingsplan, mange med behov for mere information og få, der havde leveret en utilstrækkelig handlingsplan. Kommissionen gjorde også meget ud af at fortælle, at den ikke anser handlingsplaner, der fokuserer på behov for mere forskning, for tilstrækkelige.
- Man ved forskningsmæssigt rigtigt meget om risikofaktorer for halebid – men forskningen skal implementeres bedre i produktionsbesætningerne, sagde Desmond Maguire fra Kommissionen.
Medlemsstaternes handlingsplaner vil blive gjort offentligt tilgængelige på Kommissionens hjemmeside snarest muligt, så myndighederne kan lade sig inspirere af hinanden. Kommissionen meldte klart ud, at medlemsstater, der ikke har lavet en handlingsplan, risikerer sager ved EU-Domstolen i 2019.
Link til EU-Kommissionens side om halekupering: ec.europa.eu/ food/animals/welfare/practice/ farm/pigs/tail-docking_en Ikke forbudt – men minimumskrav skal overholdes EU-Kommissionen gjorde det klart, at et forbud imod halekupering ikke er hensigten, men derimod implementering af målbare overholdelseskriterier. De skal mindske behovet for halekupering og sikre, at halekupering ikke rutinemæssigt benyttes som forebyggende foranstaltning mod halebid i situationer, hvor ændring af managementrutiner og overholdelse af lovgivningens minimumskrav til fx belægningsgrad, rode- og beskæftigelsesmateriale, foder og vand osv. kunne have minimeret risikoen for halebid.
Alle nye staldbyggerier i Sverige skal godkendes i forhold til dyrevelfærd, fx at systemet understøtter, at grise kan holdes med hele haler, før der kan gives byggetilladelse.
Debatten på mødet viste også, at både Kommissionen, nationale myndigheder og interessenter er indstillede på, at halekupering ikke kan udfases fra den ene dag til den anden, men at det vil være en gradvis proces. Herudover viser erfaringerne fra lande, der har forbud mod halekupering, at det ikke er realistisk helt at undgå halebid. Det etiske dilemma i at halekupere alle grise og have lav forekomst af halebid kontra ikke at halekupere og acceptere en lidt højere forekomst af halebid var til stor debat. Kommissionens 3-årige projekt afsluttes i juli 2019 med en samlet rapport, men det kan ikke udelukkes, at projektet vil blive fulgt op af et nyt projekt, hvis Kommissionen skønner det nødvendigt.
Virkningen af støtteordninger
Hvordan kan landdistriktsprogrammet og den fælles landbrugspolitik understøtte dyrevelfærden? På mødet var der en længere debat om, hvordan den fælles landbrugspolitik (dvs. landbrugsstøtten) og landdistriktsprogrammet (herunder støtteordninger til staldbyggeri) kan understøtte udfasning af halekupering. Støtteordningerne under landdistriktsprogrammet kan per definition kun støtte byggeprojekter, der vil udgøre et løft i forhold til lovgivningen, fx staldanlæg til løse farende søer.
Det er et nationalt anliggende, hvor stor en andel af midlerne i landdistriktsprogrammet, som bruges til dyrevelfærdsfremmende tiltag, og hvor stor en del, der bruges til andre tiltag som fx miljø. Der er desværre kun enkelte medlemsstater, der har erfaring med at anvende landdistriktsmidlerne strategisk til at fremme dyrevelfærd. Derfor opfordrede Kommissionen myndigheder og interessenter til at påvirke udmøntningen af midlerne på nationalt niveau.
Svenske delegerede fortalte på mødet, at alle nye staldbyggerier i Sverige skal godkendes i forhold til dyrevelfærd, fx at systemet understøtter, at grise kan holdes med hele haler, før der kan gives byggetilladelse. Proceduren er dermed med til at sikre, at der ikke bygges stalde, der modarbejder god dyrevelfærd.
Ros til den danske handlingsplan, men…
Den danske handlingsplan og heraf følgende nye regler, som er blevet til i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, SEGES, Danske Svineproducenter og DDD, blev præsenteret på mødet af Vibe Pedersen Lund, fagpolitisk konsulent i DDD. De nye regler, som er beskrevet nærmere i sidste nummer af DVT (nr. 1/2019), lever i høj grad op til Kommissionens henstilling, men der udestår endnu for myndighederne at fastlægge klare retningslinjer for, hvornår forekomsten af halebid er så lav, at en svineproducent skal begynde udfasning af halekupering.
Netop reaktionsgrænser for forekomsten af halebid blev heftigt debatteret på mødet i Kommissionen, men det var Kommissionens klare holdning, at definition af reaktionsgrænser er et nationalt anliggende. For at leve op til henstillingen skal handlingsplanen indeholde målbare kriterier (fx for forekomsten af halebid), men Kommissionen forholder sig ikke til de konkrete reaktionsgrænser.
Denne udmelding vakte bekymring hos en række tilhørere, da forskellige reaktionsgrænser kan skabe ulige konkurrencevilkår. Dette illustrerer behovet for samarbejde mellem myndighederne, særligt i lande, der handler med hinanden. Der er ved at blive etableret et samarbejde mellem de tyske, hollandske og danske myndigheder for at sikre, at nationale handlingsplaner og implementeringen heraf bliver så ensartet som muligt – til gavn for svineproducenter og myndigheder i alle tre lande.
De praktiserende dyrlægers rolle er essentiel
Under hele mødet var der stort fokus på de praktiserende dyrlægers rolle som rådgivere om risikofaktorer, tilsyn med tegn på halebid og håndtering af udbrud. Rundspørgen blandt medlemsstaternes myndigheder i 2017, beskrevet i De Briyne et al. (2018), viste også signifikante forskelle mellem de lande, hvor grise halekuperes, og de lande, hvor der er forbud mod halekupering, mht. opfattelsen af praktiserende dyrlægers rolle. Dyrlæger blev opfattet som vigtige i forhold til forebyggelse af halebid, ligesom efteruddannelse for dyrlæger inden for forebyggelse af halebid blev prioriteret – signifikant mere i lande, som havde forbud mod halekupering i forhold til lande, hvor de fleste grise halekuperes.
Giovanni Guadagnini fra EAPHM præsenterede undersøgelsen på mødet og konkluderede, at europæiske svinedyrlæger er klar til at støtte svineproducenterne i den store opgave at udfase halekupering, men at der er behov for at prioritere både dyrlægers og svineproducenters viden om forebyggelse af halebid for at gøre overgangen så smidig som muligt.
