Tema: Efter- og videreuddannelse

Efter- og videreuddannelse i lige linje

9896?.Name Efter et 6,5 års efter- og videreuddannelsesforløb på University of Minnesota i USA vendte Annemarie T. Kristensen for 25 år siden tilbage til Danmark som ph.d. og amerikansk diplomat i familiedyrs intern medicin. Hun var den første med denne titel i Danmark, og med sig hjem tog hun også stor faglig entusiasme, der har været med til at bane vejen for danske dyrlægers efter- og videreuddannelsesmuligheder. Bl.a. har hun været med til at etablere den certificerede onkologiuddannelse og siden masteruddannelsen, der er ACE-Denmark akkrediteret, og hvor fagdyrlægedelen er blåstemplet af det europæiske akkrediteringsorgan VetCEE.

Interview

Allerede imens Annemarie T. Kristensen stadig var dyrlægestuderende, besluttede hun sig for at gå i gang med at efteruddanne sig. Og det kunne næsten ikke gå hurtigt nok. Begejstringen lyser stadig ud af hendes øjne, når hun går i gang med at fortælle sin historie om, hvordan hun i løbet af en 4-måneders studietur til USA blev bjergtaget af de indtryk, hun mødte på US Davis, hvor hun for første gang stiftede bekendtskab med internships og recidency-programmer inden for bl.a. klinisk patologi, intern medicin og kirurgi.

- At opleve den dybe faglighed, som specialisterne havde, var dybt inspirerende. Og jeg vidste bare, at jeg ville samme vej. Jeg anede ikke, hvordan og om det overhovedet kunne lade sig gøre, men det var det, jeg ville, fortæller Annemarie.

Der var ingen, der vidste noget om vejen til at blive diplomat i Danmark. Annemarie måtte derfor selv finde ud af, at hun skulle søge ind via AVMAs matching programmer for at blive intern. Til alt held fik hun hjælp fra en underviser i USA, professor Bernie Feldman, der var på sabatår i Danmark og kunne guide hende på vej. Og hun husker, at der var en masse forhold, der skulle på plads, og at det talte positivt, at hun tidligere havde været i USA, skrevet et par publikationer og arbejdet med hæmatologi og cytologi, som hun havde fået en særlig faglig begejstring for og indsigt i via et Carlsberg scholarstipendium i patologi.

- Jeg søgte internships på otte forskellige uddannelsessteder i USA, og jeg var så heldig at komme til University of Minnosota, hvor jeg begyndte mit internship i juni måned i 1987. Jeg følte mig som en fisk i vandet. Det var fantastisk at opleve alle de her specialister, al den faglighed og fordybelse. Det var megahårdt og arbejdsomt, men utrolig inspirerende, fortæller Annemarie, der besluttede sig for at fortsætte videre med et recidencyprogram i familiedyrs intern medicin, fordi det gav mulighed for, at hun kunne kombinere interesserne for intern medicin og klinisk patologi. I de efterfølgende fire år færdiggjorde hun et kombineret recidencyprogram og en ph.d. på University of Minnesota. Afslutningen på recidencyprogrammet var seks eksamener på en gang. Det var en stor mundfuld, men det lykkedes med en enkelt reeksamen i 1993. Kort tid efter blev ph.d.’en også afsluttet.

- Jeg fik efter residencyprogrammet tilbudt en postdoc-stilling. Den tog jeg imod, så det blev til yderligere 1,5 år i USA, hvor jeg var sammenlagt i 6,5 år. I 1994 vendte Annemarie tilbage til Danmark med en kæmpe interesse for hæmostaseforskning. Hun søgte uopfordret en stilling hos Novo Nordisk A/S, hvilket resulterede i et job som kemiker i en forskningsafdeling. Det blev til seks år på Novo Nordisk A/S, hvor hun arbejdede med hæmostaseforskning, indtil hun blev rekrutteret til en stilling som lektor i intern medicin hos mindre husdyrs sygdomme på det daværende KVL.

- Min motivation var, at jeg rigtig gerne ville bruge min specialistuddannelse mere. Jeg savnede undervisningen og klinikken. Og ikke mindst trak muligheden for frit at forfølge den forskning, jeg brændte for.

Efter- og videreuddannelsesmuligheder for dyrlæger 

I dag er Annemarie Kristensen sektionsleder i medicin, klinisk onkologi og veterinær klinisk patologi på Institut for Klinisk Veterinærmedicin. Derudover er hun studieleder på masteruddannelsen i klinisk familiedyrsvidenskab. Uddannelsen er bygget op på den måde, at fagdyrlægeuddannelsen udgør basisdelen, mens de valgfrie specialiseringsmoduler udgør overbygningen.

- Der var et stort behov for at få en sammenhængende systematisk efteruddannelse med mulighed for specialisering for praktiserende dyrlæger. Reelt var der på det tidspunkt, hvor Institut for Mindre Husdyrs Sygdom mes fagmiljøer og DDD i fællesskab udviklede masteruddannelsen, hovedsageligt mulighed for specialisering via internship- og recidencyvejen i USA og England, da der har været og stadig kun er meget få muligheder for residencystillinger i Danmark. Derudover var der ifølge DDDs medlemsundersøgelse behov for efteruddannelsestilbud, der er tæt på hverdagens praksis, giver mulighed for specialisering og kan gennemføres sideløbende med et fuldtidsarbejde, forklarer Annemarie.

Jeg har fået prøvet min uddannelse af på mange forskellige måder.

Det var den certificerede onkologiuddannelse, som Annemarie T. Kristensen var hovedkraften bag, der endte med at inspirere til masteruddannelsen. Onkologiuddannelsen eksisterer ikke længere, da den blev en af specialiseringsmulighederne i masteruddannelsen.

- Det lykkedes at få masteruddannelsen akkrediteret af ACE-Denmark i 2012, og det førte til, at vi kunne begynde den første årgang på den fulde masteruddannelse i 2013. Det var med 18 kursister, i 2015 med 16 kursister og i efteråret 2017 var der over 30. Vi var nødt til at overbooke med nogle pladser.

- Vi har løbende udviklet kurserne undervejs. De specialiseringer, der har været særligt populære, er kirurgi og intern medicin. I 2017 kom onkologi til som et fuldt hold med 10 studerende. Desuden er der lige nu enkelte masterstuderende i gang inden for kardiologi og billeddiagnostik.

Annemarie T. Kristensen lægger vægt på, at det med masteruddannelsen er lykkedes at få en substantiel og universitetsbaseret efteruddannelse. Den er kommet til verden i tæt samarbejde med DDD, hvilket hun mener, er helt essentielt. Det samme gjorde sig gældende for den certificerede onkologiuddannelse.

- DDD fik lavet et politikpapir om kronisk syge dyr, hvor kemoterapi til familiedyr indgår. Der var stor enighed om, at der skulle viden og dermed efter- og videreuddannelse til og nok også en certificering af klinikkerne for at kunne behandle med cytostatika af hensyn til bl.a. etik og arbejdsmiljø.

Livslang læring

Det er nu 25 år siden, at Annemarie T. Kristensen fik sin amerikanske specialistgrad fra American College of Veterinary Internal Medicine (ACVIM). Hun fortæller, at det den dag i dag fortsat er den største faglige milepæl i hendes liv i stærk konkurrence med ph.d.-titlen, og da hun tiltrådte som professor. Hun ser det også som en faglig milepæl, at hun har kunnet være med til at præge ikke bare dyrlægeuddannelsen på familiedyrssiden, men også efter- og videreuddannelsesmulighederne for dyrlæger på familiedyrsområdet i Danmark.

Ifølge Annemarie T. Kristensen bør alle praktiserende dyrlæger i Danmark have mulighed for at fordybe sig.

- Der er behov for mange typer af efter- og videreuddannelsesmuligheder. Både heldagskurser og små korte 2-timers kurser, som man kan kombinere med, at man er alene i sin praksis og kun kan være væk fx en aften.

- Efter- og videreuddannelse handler om livslang læring. Det gør det også for mig selv. Jeg elsker at komme af sted – uanset om det er kurser, kongresser, eller hvad det er. Vi kommer også til at se, at der sker ændringer i vores fag, der gør, at vi bliver nødt til at blive opkvalificeret eller ændre spor. Det er ikke kun inden for dyrlægefaget – det er inden for mange fagområder.

- I min tid som dyrlæge har jeg tydeligst i de seneste 10-12 år oplevet en stigende interesse og et behov for specialisering. På masteruddannelsen ser vi mange dygtige dyrlæger på niveau med specialdyrlæge, men det har bare ikke været muligt for dem tidligere at få papir på det. Den mulighed giver masteruddannelsen, og de bruger den, som en vej til at arbejde videre mod at blive specialdyrlæge.

Annemarie fortæller, at der også er flere og flere dyrlægestuderende, der søger viden om internships og recidency-programmer, fordi de tidligt ønsker at specialisere sig. Dog er der fortsat begrænsede muligheder for recidencyprogrammer i Danmark, hvorfor de bl.a. tager til USA og England. I Danmark er der programmer inden for intern medicin, onkologi, ernæring, neurologi og veterinary imaging.

Fra bred til mere snæver specialisering

Annemarie T. Kristensens opgaver er i dag især ledelse og uddannelsesudvikling. I de sidste seks år har hun været medlem af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, heraf de sidste to år som formand, hvilket har givet et fantastisk fagligt indblik i den danske forskningsverden. Fagligt er hendes virke gået fra intern medicin ret bredt med interesse for onkologi og klinisk patologi til i dag hovedsageligt onkologi og hæmostase. Lige nu har Annemarie T. Kristensen en onkologi-resident, der er ved at være færdig, og to andre, der er i gang med deres recidency-programmer.

- Hver dag har vi stuegang, hvor vi gennemgår dagens patienter, og jeg kigger stadig på cytologier og hæmatologier fra patienterne. Det er lige så sjovt i dag, som da jeg først startede med det som dyrlægestuderende, griner Annemarie.

- Jeg synes stadig, at det er fascinerende, at man kan kigge direkte ned på en patofysiologisk proces og mange gange stille den specifikke diagnose.

På masteruddannelsen underviser Annemarie i bl.a. cytologi og i den problemorienterede analytiske tilgang, som hun tog med  sig fra USA og siden introducerede på familiedyrsområdet, hvor den i dag er en vigtig del af undervisningen på både dyrlægeuddannelsen og masteruddannelsen.

Hun håber, at masteruddannelsen bliver ved med at give mulighed for, at danske dyrlæger og andre dyrlæger i Skandinavien kan forfølge både fagdyrlæge og videre specialisering.

- Lige nu synes jeg, vi er et rigtig godt sted. Uddannelsen er akkrediteret både internationalt af VetCEE, men kurserne er også godkendt af den norske og svenske dyrlægeforening, og lige nu søger vi om den finske dyrlægeforenings godkendelse af vores kursusmoduler. 

- Min egen karriere har ikke været et lineært forløb, men lidt sik-sak. Det, synes jeg, kun har været godt. Jeg har fået prøvet min uddannelse af på mange forskellige måder – også i medicinalindustrien, hvilket gav mig et fantastisk lærerigt indblik i, hvordan hele lægemiddeludviklingen foregår.

- Personligt har jeg nået det mål, jeg gerne ville inden for min egen efter- og videreuddannelse, men jeg fortsætter med at opdatere mig ved at tage på kurser, kongresser og til foredrag – både veterinære og humane, slutter Annemarie T. Kristensen.