God erfaring at tage med sig i bagagen

Det er sidst på eftermiddagen, da jeg svinger bilen ind på pladsen foran Distriktsveterinärerna i Växjö. Som de fleste vejstrækninger i Sverige har det meste af turen hertil været med skov til begge sider, så langt øjet rækker. Men længere væk fra København er det heller ikke.

- Tendensen er lidt, at man lige skal en tur forbi Sverige for at få job i klinisk praksis i Danmark. Det er lidt ærgerligt. Det er nok mere et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Min overbevisning er, at det ikke er, fordi praksis i Danmark ikke vil have nyuddannede – jeg tror bare, at der er lidt for mange nyuddannede dyrlæger, der vil det samme - især heste, siger Kamilla Kirkebæk, da vi sætter os ned for at tale om, hvordan det er at arbejde i Sverige som nyuddannet dyrlæge.

Hun er 26 år og rejste hertil i marts måned i år, glad for hurtigt at have fået et job. Også selvom det ikke var til det rene hestejob, der stod allerøverst på ønskesedlen.

- De fleste af os, der finder interesse for store dyr, vidste godt, at det kunne være svært at få job efter uddannelse. Og det er meget velkendt, at man kan søge job hos Distriktsveterinärerna i Sverige, for de mangler dyrlæger.

- Jeg ville bare gerne ud at arbejde med det samme. Og da der ikke bliver slået mange hestejobs op i Danmark, var jeg indstillet på, at jeg ville rejse ud og have erfaring. Det var ret bevidst, at det skulle være blandet praksis, for jeg havde ikke lyst til at udelukke mig fra andre dyrearter, som jeg eventuelt ville synes, var spændende at arbejde med. Distriktsveterinärerna var derfor et oplagt sted at begynde - også fordi der heller ikke er mange praksisser i Danmark eller på Sjælland, der kører helt blandet med heste, kvæg, får og smådyr, forklarer Kamilla.

Distriktsveterinärerna er almenpraktiserende offentlige dyrlæger, der hører under Jordbruksverket i Sverige.

- Det betyder, at vi også har officielle uppdrag, siger Kamilla og leder efter det danske ord.

- Dvs. kontrolopgaver, der ligger hos den offentlige myndighed som fx tilsyn med eksportcertifikater, stikprøvekontroller og smittebeskyttelse. Vi er altid tilgængelige – der er altid en dyrlæge på vagt i hvert distrikt i hele Sverige.

Godt i gang

Kamilla har haft nemt ved at falde til i sit nye job.

- Selvfølgelig strejfede tanken mig, om jeg kunne slå til fagligt, men beroligede mig ved tanken om, at vi må have en rimelig ens tilgang til arbejdet i Norden. Også fordi vi i Danmark uddanner mange dyrlæger, der oprindeligt kommer fra Sverige, og de tager jo også tilbage og arbejder i Sverige. Så rent fagligt følte jeg mig godt rustet.

Og tydeligvis også når det kommer til sproget.

- Man skal lige ind i det. Til at begynde med oplevede jeg da også, at det kunne være en udfordring.

- Det er nok mest egne barriere, man skal overvinde, for jeg synes faktisk, at man hurtigt kommer efter det svenske. Ens formuleringer er ikke altid så nuancerede, men du kan få budskabet igennem, og så lærer man lige så langsomt, at bruge de rigtige vendinger. Du taler svensk hver dag – i telefonen, med klienter og kolleger. Det svenske er tæt på hele tiden, siger Kamilla, der pt. kun har svenske kolleger.

Henover sommeren har der ellers været to andre danskere dyrlæger ansat i vikarstillinger ligesom Kamilla.

- Vi har haft et godt socialt sammenhold. Det har været rigtig sjovt, griner Kamilla og understreger, at de svenske kolleger har været gode til at inkludere hende og de andre danske kolleger.

- Det har været rigtigt rart, da det jo medvirker til, at man hurtigere falder til på lige fod med de andre.

Hurtigt på egne ben

Efter en introduktionsuge sammen med en anden dyrlæge, hvor Kamilla blev sat ind i de praktiske rutiner, skulle hun stå på egne ben. Men som hun oplever det, både i forhold til sig selv og nye kolleger, er der masser af rum til, at man som nyuddannet og nyansat dyrlæge hos Distriktsveterinärerna kan sige til og fra i forhold til, hvilke opgaver man føler sig rustet til at klare. Men måske i lidt mindre grad, når det gælder vagterne.

- I starten, når jeg kørte vagter, kunne jeg derfor godt gå og tænke over, hvad der blev ringet ind på min vagt… hvad hvis det var noget, jeg ikke kunne håndtere. Nu er det hverdag, og jeg har stået i tilpas mange situationer til, at jeg ikke længere er nervøs, når telefonen ringer. Vi skal nok få det løst på en eller anden måde. Om man så selv behandler, sender patienten videre eller afliver. Der er altid en mere erfaren kollega, man kan ringe til, hvis man er i tvivl om noget. Desuden har vi behandlingsretningslinjer, som vi kan støtte os op ad. Retningslinjerne ligger på vores intranet, og det er muligt at slå op på mange af de hyppigst forekommende sygdomme hos heste, kvæg og smådyr, forklarer Kamilla, der ser fordele i, at hun har haft hestedifferentieringen.

- Vi kører meget hest her, og der er brug for en vis portion erfaring med håndtering af hestene, også når man snakker med ejere. Så det har været min fordel, at jeg havde godt styr på hestene fra start. Jeg har redet det meste af mit liv og brugt de fleste ferier under studiet til at være i praktik i hestepraksis.

Arbejdsdagen

Kamillas og hende 5 dyrlægekollegers arbejdsdag begynder kl. 8 med telefontid i en time, hvor klienterne booker tid eller stiller spørgsmål. Alle dagens besøg bliver planlagt strategisk, sådan at det geografisk kommer til at passe på den måde, at ingen skal køre på kryds og tværs i det ret store distrikt, som Växjö-afdelingen dækker.

- Vi får især akutte henvendelser på kvæg. I forhold til heste er det lidt mere blandet med både akutte og forbookede besøg til fx vaccinationer eller drægtighedsundersøgelser, fortæller Kamilla.

- Med alt fra 8 til 100 dyr er der primært små kvægbesætninger i distriktet. Der er ikke så mange, der har 300-500 dyr, som tilfældet er i Danmark, og derfor har vi ikke særlig mange sundhedsrådgivningsaftaler. Det er meget enkeltdyrsbehandlinger. Det synes jeg, er sjovt og udfordrende.

- Generelt oplever jeg, at klienterne går langt for deres dyr, dette gælder både heste og kvæg. Det er sjældent, at klienterne ikke vil give dyrene en chance, men køreafstandene gør, at det indimellem ikke er muligt at sende en meget dårlig hest til Helsingborg. Ofte er der heller ikke økonomi til indlæggelse på klinik. På den måde skal vi kunne håndtere mange forskellige situationer.

Det er forskelligt, hvornår arbejdsdagen slutter.

- Nogle dage har vi få besøg, og så er der mulighed for at holde tidligt fri, og andre dage har jeg siddet til kl. 20 og skrevet journaler. Det svinger meget, men det ligger fast, at jeg har en ugentlig hverdagsvagt, og vagt gennemsnitligt hver fjerde weekend.

I det hele taget har det været nemt for Kamilla at falde til. Distriktsveterinärerna har på alle mulige måde været behjælpelige med det meste. Dog fandt Kamilla selv sin bolig via det, der svarer til Den Blå Avis i Danmark – og hun gik aktivt efter at finde en bolig centralt i Vexjö, så hun kunne cykle på arbejde.

Next step

Med udgangen af januar måned næste år stopper Kamillas vikariat. Og hun er godt i gang med at forberede næste skridt.

- Lige nu søger jeg internships i Sverige og England. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis går efter at blive specialist, men jeg vil gerne lære mere og blive dygtigere til heste. I vores distrikt udreder vi eksempelvis ikke så mange haltheder på heste, og det er jo en meget stor del af det at være hestedyrlæge. Det kunne jeg derfor godt tænke mig at være bedre til. Jeg ser det som en oplagt mulighed at tage en lønnet lærestilling, hvor man får noget mere praktisk erfaring og arbejder med specialister og lære noget af dem.

Kamilla ser det også som en døråbner til at forbedre sine fremtidige muligheder for at gå den i den retning, hun gerne vil – nemlig at få et hestejob allerhelst på Sjælland.

Hvad fremtiden byder, må tiden vise, men hun er glad for, at hun besluttede sig for at begynde sit arbejdsliv i Sverige.

- Det er let, fordi det lægger sig så meget op ad det danske, og oveni har vi gode løn og ansættelsesforhold. Det er sjovt at have prøvet at arbejde i udlandet – at skulle tilpasse sig. Jeg tror også, at man kan lære noget af, at se tingene gjort på en lidt anden måde, end den vi har lært. Jeg kan derfor klart anbefale andre nyuddannede dyrlæger til at rejse ud og få erfaring med dyrlægearbejdet i fx andre nordiske lande.