Forståelse af kattens adfærd
Man er nødt til at forstå, at en kat ikke er ment til at leve indendørs og udelukkende som et kæledyr – at holde en kat kan være meget mere krævende end at holde en hund. En indekat kan i princippet sammenlignes med et dyr i en zoologisk have, hvori det er vigtigt, at katten får muligheden for at udføre sin artsspecifikke adfærd, og at dens naturlige behov tages i betragtning i dens miljø.
Størstedelen af katte tilpasser sig til livet som indekat, men nogle katte viser symptomer. Årsagen til symptomerne er ofte kedsomhed, eller at katten bliver stresset af, at den ikke kan være kat, det vil sige, at den ikke kan leve, som den ville i naturen. Hvis katten tvinges til at leve sammen med artsfæller eller med andre dyr, kan den blive syg eller udvise adfærdsproblemer.
Kattenes adfærdsproblemer kan vise sig blandt andet ved, at den urinerer eller defækerer andre steder end i kattebakken, slikker sig selv for meget, gnaver i stof, eller viser rastløshed ved forøget vokalisering. I hjem med flere katte kan der være aggression mellem kattene. Derudover kan en kat forløse sin stress eller frustration ved angreb på mennesker. Når katte holdes som kæledyr, samt når en dyrlæge begynder at afdække grunden til kattens symptomer, er det grundlæggende at forstå kattens naturlige adfærd. Katten kan ikke sammenlignes med en hund, og katten kan ikke automatisk forventes at tilpasse sig et miljø lavet af mennesker. Hvis kattens miljø er ugunstigt, kan katten begynde at vise fysiske eller psykiske symptomer. Den mest velkendte fysiske sygdom er idiopatisk cystitis, FIC (Feline Idiopathic Cystitis). Et almindeligt psykisk symptom er urinering uden for kattebakken, uden at katten har en urinvejssygdom. I denne artikel fokuseres der på disse to manifestationer af stress.
Idiopatisk cystitis
FIC er ikke en primær urinblæresygdom, men blæren er organet, der i nogle individer reagerer på stress.
Normalt forårsager stress forhøjet katekolamin- og cortisolproduktion. Dog sender et forhøjet cortisolniveau et negativt feedback til katekolaminproduktionen, hvilket medfører en reduktion af stressresponset. I FIC-katte sker denne reduktion af stressresponset ikke. Som en mulig årsag er blevet foreslået, at FIC-katte har mindre binyrer end raske katte, og derfor mindre evne til at producere cortisol. At binyrerne er små, er blevet foreslået at være på grund af en forstyrrelse under fosterudviklingen. Forstyrrelsen kan være opstået fra stress, som hunkatten har oplevet, og som resulterer i en nedsat ACTH-produktion.
Hvis foderet altid er tilgængeligt, skal jagt tilfredsstilles på en anden måde.
Fordi cortisol ikke får katekolaminproduktionen til at falde i FIC-katte, forbliver der en vedvarende hormonel stresssituation i kroppen. Dermed er responset rettet mod eksternt stress en overreaktion, og derfor kan FIC-katten begynde at vise symptomer fra ret ubetydelige ting.
Som konsekvens af stress i FIC-katte vil urotheliumet, som dækker indersiden af urinblæren, få revner, og dens permeabilitet forøges. Urinen kan dermed invadere blærens væg og irritere vævet og smertereceptorer. Dette medfører inflammation og de typiske symptomer: Smerte, hævelse og forstyrrelse af organets normale funktion.
FIC-katten er ofte nødt til at tømme sin blære, fordi den inflammerede blære ikke kan fungere som den burde, altså opbevare urinen. Den inflammerede blære reagerer overfølsomt på stræk allerede ved små mængder urin. Urinering er smertefuld, og selvom katte naturligt forsøger at skjule smerte til det sidste, kan FIC-katte endda vokalisere, mens de urinerer. Der er ofte blod i urinen, fordi blærevæggen er inflammeret.
Baseret på forskellige studier udgør FIC 54–56 % af alle urinvejssygdomme. Den typiske FIC-patient er en ung eller voksen kat. FIC er en sjælden førstediagnose i katte, der er over 10 år gamle, fordi modtagelighed for FIC normalt manifesterer sig i en tidligere alder.
I nogle studier er hankatte overrepræsenteret, i andre studier har der ikke været nogen statistisk forskel mellem hankatte og hunkatte. I FIC har hankatte dog en større risiko for blokering af urinrøret. Blokeringen skyldes ofte propper, som er dannet af blod og slim; nogle gange er der krystaller. FIC og krystaller er dog to forskellige sygdomme, og derfor er en rutinemæssig ændring af foder til urinvejsdiæt ikke den rigtige tilgang til at behandle FIC.
En kat, der er modtagelig for FIC, viser ikke symptomer, hvis stress kan undgås. Symptomer bryder ud i et ugunstigt miljø.
Det er blevet påvist, at stress forøger permeabiliteten af urinblæren markant mere i FIC-katte end i raske katte, samt at permeabiliteten formindskedes i tre uger, når man begyndte at bruge berigelse af miljøet (environmental enrichment). I et studie af Buffington og kollegaer faldt hyppigheden af urinvejssymptomer i FIC-katte under et 10-måneders follow-up, da MEMO (Multimodal Environmental Modification) blev taget i brug.
Periuria er et symptom i mange FIC-katte
Periuria er et symptom, hvor en kat urinerer andre steder end i kattebakken. Periuria og FIC er to forskellige forhold, selvom de kan forekomme sammen. Mange FIC-katte har periuria, fordi det er smertefuldt at urinere, og de associerer smerten med kattebakken. Der er dog ikke alle periuria-katte, der har FIC.
Periuria hos en fysisk rask kat er et almindeligt stresssymptom. Disse katte har en sund blære. Først skal de fysiske sygdomme dog udelukkes, og først derefter kan man tale om periuria forårsaget af stress.
Katte, som urinerer andre steder end i kattebakken, ses ofte hos dyrlægen. Katte behøver ikke at blive hustrænet, da de naturligt urinerer og defækerer i sand, muld eller lignende materiale. Hvis en kat begynder at urinere eller defækere andre steder end i en sandbakke til dette formål, er der altid en grund. Når grunden skal findes, skal dyrlægen forstå, hvilket slags hjemmemiljø katten har, og forsigtigt udrede kattens symptomer og sygdomme, der eventuelt kan påvirke symptomerne.
Hvis det bliver konkluderet, at der ikke er nogen fysisk sygdom, behandles periuria som et stress- og miljørelateret symptom. American Association of Feline Practitioners og International Society of Feline Medicine har beskrevet retningslinjer til håndtering af situationen, hvor en kat urinerer eller defækerer andre steder end i kattebakken.
Årsager til periuria
Katten kan opfatte kattebakken som ubehagelig, eller katten kan opleve frygt ved at besøge kattebakken. Katten kan finde sandet ubehageligt, og det er derfor, katten bruger andre steder.
Katten kan også associere kattebakken med en tidligere pinefuld eller stressfuld situation og vil derfor ikke vende tilbage dertil. Kattebakken kan være placeret et sted, hvor katten ikke kan få ro. En anden kat eller fx et barn kan have forstyrret katten ved kattebakken. Katten kan også finde kattebakken for uren, hvis den ikke er rengjort tit nok. Der kan være for få kattebakker i hjem med flere katte.
Grunden til stress, der forårsager periuria, er ikke altid åbenlys for mennesker. Grunden kan fx være ændringer i miljøet (flytning, tabet af en katteven), støj eller uro i hjemmet (renovation i hjemmet eller hos en nabo, facaderenovering, besøg af gæster, fester, børn), et nyt kæledyr, konflikter mellem kæledyr, eller at katten skal tilbringe længere perioder alene (ejeren har lange arbejdsdage, ejeren rejser, og en person ser til katten kun én gang dagligt).
Hvad end grunden er, er det frustrerende for katteejeren, hvis katten urinerer andre steder end i bakken. Holdningen til katten bliver negativ, hvilket yderligere forværrer situationen, da katten er meget følsom overfor ejerens sindstilstand og den negative atmosfære. Normalt henvender man sig først til dyrlægen, når periuria har stået på i noget tid, og man har prøvet, det man kan, derhjemme.
Det er derfor, periuria skal tages seriøst fra første besøg hos dyrlægen. Gør man dette, kan man undgå unødige aflivninger og skift af kattens hjem.
Periuria hos en ældre kat
Med en ældre kat er det vigtigt at være opmærksom på, at kattens adgang til kattebakken er uhindret og nem. Hvis katten skal yde ekstra (fx klatre op af trapper, gå en lang distance, åbne døre, gå over høje sider af kattebakken) for at komme op i kattebakken, kan det være nemmere for katten at urinere og defækere andre steder. Derfor bør man vælge en kattebakke med så lave sider som muligt og placere den et sted, hvor katten nemt kan komme til den, og som er relativt tæt på, hvor katten tilbringer mest tid. Bakken bør dog ikke placeres lige ved siden af sove- eller spiseområder. Det er godt, at der er bakker flere forskellige steder, så katten kan gå til den bakke, der er tættest på.
Der skal være mindst to udveje fra kattebakken – hvis den ene er blokeret, kan den anden bruges.
Hvordan kattesand føles, og hvor vigtigt det er, bliver derudover mere relevant med alderen. Trædepuder på ældre katte kan være følsomme overfor groft sand. Til en ældre kat bør man vælge så fint og afrundet kattesand som muligt og som føles blødt for poterne.
Hvis kattens muskulatur er blevet svag med alderen, kan det være svært for katten at holde balancen, hvis der er sand i bakken. I så fald kan katten blive givet muligheden for en mere flad og stabil bund ved at give den en bakke, hvor der ikke er noget sand, men i stedet fx en lille mængde iturevet køkkenrulle- eller toiletpapir.
MEMO = Multimodal Environmental Modification
MEMO er en måde, hvorpå kattens miljø og liv vedligeholdes sådan, at katten kan udføre sin artsspecifikke adfærd, og den ikke udsættes for stress. Med MEMO forsøger man at undgå, at katten udvikler sygdomme eller adfærdsproblemer som resultat af stress eller frustration. I en ideel situation anvendes MEMO i hvert hjem med katte, og ikke kun når stressrelateret sygdom eller symptom har manifesteret sig.
FIC forårsages af stress i modtagelige individer. Periuria i en rask kat forårsages også i mange tilfælde af stress, sammen med mange faktorer i kattens miljø. MEMO har beviseligt kunnet hjælpe til at reducere FIC-symptomer. Derfor kan MEMO anbefales til forebyggelse og behandling af periuria.
Når man behandler periuria i en rask kat, kan kombinering af medicinsk behandling (fluoxetin, buspiron) med MEMO i den tidlige fase af behandlingen være begrundet. Ved at gøre dette, bliver ejeren motiveret til at fortsætte med MEMO, da stressreducerende medicinsk behandling nedsætter risikoen for periuria. For ejeren kan en eneste gang, katten urinerer et andet sted end i bakken efter dyrlægebesøget, være for meget. Medicinsk behandling kan gradvist fjernes, når MEMO fuldt ud er taget i brug.
I MEMO er udgangspunktet kattens normale adfærd. Katten er et solitært dyr, der tager selvstændige beslutninger. Katten har ikke behov for at behage nogen. I kattens verden er der heller ikke nogen signaler for straf. Katten demonstrer ikke og er ikke ond af natur. Katten er selv et byttedyr, selvom den også er et rovdyr. Katte responderer bedre på positiv interaktion end på straf. Katten forstår ikke afstraffelse, men oplever ejerens negative sindstilstand og vrede opførsel som stressende.
Et stabilt hjemmemiljø er vigtigt
For katten er det vigtigt, at miljøet og livet er forudsigelige, uden overraskelser, og at der er visse rutiner i hverdagen. Katten bør ikke føle sig bange eller truet. Katten skal kunne føle, at den kan bestemme sine egne handlinger. Katten skal være i stand til at kunne tage et fredfuldt sted hen, når den har lyst.
I naturen observerer katte deres omgivelser fra høje steder, hvor rovdyr og andre katte ikke kan komme. I hjemmemiljøet skal der være lignende steder tilgængelige, og der bør ikke være konkurrence om disse steder. Det bedste sted er et højtliggende hjørne, hvorfra katten kan se vidt omkring værelset eller lejligheden. Det giver en følelse af tryghed og beriger.
Miljøet bør være stabilt, og hvis der kommer en ændring, skal katten have en mulighed for at adaptere til den nye situation. Hvis kattens ejer vil give katten fx en ny katteseng, en ny madskål eller en ny kattebakke, skal den gamle blive ved siden af den nye, indtil katten selv har valgt, hvilken én den bedst kan lide. Hvis den nye ting ikke falder i kattens smag, vil tvang forøge kattens stress.
Hvordan et rovdyr spiser
I naturen tilbringer katten det meste af sin vågne tid med at jage. Katten vandrer og jager alene. Byttet deles ikke. Typisk er byttet en lille gnaver eller fugl, og i løbet af et døgn spiser katten flere af disse. Om natten jager katten, og om dagen sover den for det meste. Kun nogle af jagterne fører til, at katten spiser noget, det vil sige, at jagt uden held tit sker.
For katten er det mest naturligt at spise alene, fra sin egen tallerken og uden andre katte i syne. Fordi spisningen ikke uventet må blive afbrudt, skal spisestedet være roligt. Flere små måltider i løbet af dagen – og hvor katten selv er nødt til at »jage«, er naturligt for katten.
Hvis foderet altid er tilgængeligt, skal jagt tilfredsstilles på en anden måde. Foderet kan gives i forskellige aktiverende spil. Dette beriger kattens liv og forebygger overvægt hos indekatte.
Hvis der er én kat i hjemmet, er én spiseplads nok. Der skal dog være flere steder at drikke vand. I naturen spiser og drikker katte ikke de samme steder, derfor kan det ikke betale sig at placere vandskålen lige ved siden af madskålen. Hvis kattens eneste vandskål står ved siden af madskålen, kan ejeren opleve, at katten drikker fra glasset på natbordet.
En sund kat drikker lidt. Indtaget af for små mængder væske kan dog forøge risikoen for urinvejsproblemer eller forstoppelse, hvis der også er andre risikofaktorer (indekat, overvægt, inaktiv livstil). Derfor bør der være flere drikkesteder forskellige steder i hjemmet.
Den mest tiltrækkende vandskål ligner en naturlige kilde. Generelt er en stor, bred skål eller et højt glas, hvor vandet står højt, tiltrækkende for katte. Mange katte kan godt lide rindende vand.
Katten kan normalt ikke lide, når knurhårene rører ved siderne af skålen. Derfor er et glas fyldt med vand og en flad tallerken, som normalt bruges til mad - men her til vand - mest appellerende for katte.
I hjem med flere katte skal der være mindst to spisesteder, helst flere. Dermed kan selv en sky kat vælge et rart sted at spise, og andre katte kan ikke blokere vejen til maden. For en sky eller nemt stresset kat kan viden om, at der findes flere steder at spise og drikke, reducere stress. Det samme gør sig gældende for kattebakker.
Vejen væk fra kattebakken er vigtig
Katten skal have mulighed for at observere, om der er andre rovdyr i dens omgivelser, også mens den bruger kattebakken. Katten må ikke blive afbrudt. Der skal være mindst to udveje fra kattebakken – hvis den ene er blokeret, kan den anden bruges.
Bakken placeres et roligt sted. I hjem med flere katte er der én kattebakke per kat plus én ekstra. Bakkerne står forskellige steder, fordi katten ser dem som én bakke, hvis de står ved siden af hinanden. I hjem med flere katte er problemet ofte antallet og placeringen af bakkerne – indretning og antal af kvadratmeter er begrænsende faktorer.
Det skal være muligt at kunne sniffe og kradse sandet. Det mest naturlige sand føles blødt for poterne og er rart at grave i. Normalt er det bedste sand fint og afrundet. Der skal være et tykt lag af sand, så det er muligt at grave i det. Sandet skal holdes så rent som muligt, specielt i hjem med flere katte. Derfor er klumpende sand det bedste. Træpiller og groft sand er mindst populært blandt katte. Klumpende, lugtefri kattesand er mest behageligt for de fleste katte.
Der findes forskellige kattebakker på markedet, som sigter mod at gøre hverdagen for katteejere nemmere eller at få bakken til at passe til resten af indretningen. Der er selvrensende bakker, bakker som passer i reoler, dobbeltbundede bakker og bakker, hvor indgangen er gennem taget, så sand ikke kommer så nemt på gulvet. Den bedste og mest naturlige kattebakke er en stor kasse uden låg.
De fleste katte tolererer dog en hvilken som helst type kattebakke og kattesand eller -grus. Men hvis der er problemer, eller hvis en ejer ønsker at bruge MEMO, er det vigtigt at tænke på kattebakken.
Kradsen er vedligeholdelse
Kradsen er en naturlig måde for katten at markere sine omgivelser på. Derudover er kradsen vedligeholdelse af kløer. Indekatte skal også have muligheden for dette.
At straffe, når katten kradser noget uønsket, hjælper ikke, det forøger kun kattens stress. Katten skal gives et alternativ og et så attraktivt sted, at den ikke ønsker at kradse andet. Katten kan godt lide materiale, den kan få sine klør i.
Katten skal være i stand til at kunne strække sin ryg helt, når den kradser. Kradsetræet skal være solidt, tilstrækkeligt højt og tilstrækkeligt bredt.
Kradsetræet skal placeres, hvor katten tilbringer mest af sin tid, sover, og hvor den kan godt lide at kradse. Et godt sted er for eksempel entré, fordi katten ofte kommer der for at møde ejeren. Når katten løber til døren, er det et naturligt tidspunkt for den at strække sin ryg efter at have sovet.
De rigtige slags legetøj
Katte foretrækker at bruge legetøj, som de kan jage. Det bedste legetøj kan nemt samles op med mund eller klør og kastes op i luften.
Legetøj skal udskiftes efter nogle dage, så de forbliver friske og interessante. Mad kan kædes sammen med leg, hvor leg minder om jagt. Hvis en laserpointer bruges til leg, bør der være et konkret bytte i slutningen af legen, så katten ikke bliver frustreret.
Et eget sovested
Katte kan godt lide bløde underlag, som en pude eller et fleecetæppe, som sovested. I hjem med flere katte skal der være flere sove-, hvile- og gemmesteder, så der ikke er konkurrence om dem.
Katten skal altid kunne trække sig tilbage til et roligt sted. Dette er specielt vigtigt i hjem med flere katte eller hunde og i familier med børn.
Artiklen har tidligere været publiceret i Suomen Eläinlääkärilehti – Finsk veterinærtidsskrift. Oversat fra finsk af Pikka Jokelainen.
