En fordom - at dømme nogen på forhånd uden at kende dem - er en negativ, ubevidst og generaliserende påstand eller folkelig konvention, hvis rigtighed der ikke argumenteres for, kan man læse på Wikipedia.
- Vi gør det alle sammen stort set hele tiden, vurderer lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, Torben Bechmann Jensen.
Vi dømmer hinanden.
- Fordomme er dybest set til for at beskytte sig selv eller sine. På overfladen kan det tage sig ud som om, vi blot hygger os med at fortælle historier om de andre, hvad vi også gør i stor stil. I virkeligheden er vi, når vi lufter vores fordomme, i færd med at skabe en fornemmelse af, hvem vi
er i verden. »Vi er ikke som de andre«.
- Fordomme om køn, etnicitet, personlighedstyper, seksuel observans eller nationalt tilhørsforhold har alle rod i vores drift i retning af at definere os selv gennem andre, der er forskellige fra os selv. Det er
et menneskeligt grundvilkår, som ikke kan ændres. Det betyder dog på ingen måde, at man ikke kan ændre på sine fordomme, når de bliver aflyst af virkeligheden, siger han.
Idealer, realiter og betingelser
På arbejdsmarkedet vil det ofte være fordele eller ulemper i forhold til at have folk ansat, som afgør, hvem der er genstand for fordomme. Opfattelser svinger i takt med virksomhedernes konkrete udbytte, vurderer Torben Bechmann Jensen.
- Fordomme bevæger sig i en dynamik mellem idealer, realiter og betingelser. Tag blot myten om, at »de ældre på arbejdsmarkedet sakker bagud af dansen«. Eller at »de unge curlingbørn er superforkælede, når de ankommer på arbejdsmarkedet«. Begge er fordomme, som havde massiv medvind for 10-15 år siden. Dengang var der en forestilling om, at det var de unge, der var fremtiden - og nu kom de stormende, siger han.
Siden da har arbejdsmarkedet ændret sig.
- Der har vist sig at være en mangel på erfaren kompetence. Der er også kommet en faglighed tilbage, hvor man har fået øje på det hensigtsmæssige i at ansætte seniorer, som med det samme kan det, de er ansat til. Derfor ændrer retorikken sig, og så ændrer folks holdninger sig også, siger Torben Bechmann Jensen og henviser til flere undersøgelser, der viser, at fordomme overfor »alder« er på retur.
Fordomme er generelt mindre sejlivede i dag, end de var for 100 år siden, hvor man først og fremmest skulle forholde sig til dem i den næste by. Men det kan stadig tage flere generationer helt at aflive en fordom, der har eksisteret i endnu flere generationer.
- I de store byer er man fx ved at være ret langt i forhold til en aflysning af fordomme mod homoseksuelle, viser undersøgelser. Man rammer et tippingpoint, derfra er det mere stigmatiserende at have fordomme mod bøsser og lesbiske end omvendt, og så går det stærkt, vurderer Torben Bechmann Jensen.
- Men vi ved også, at der stadig er fordomme nogle steder i provinsen. Her breder accepten sig stille og roligt, for så er der en ø, hvor der er en talsmand, som laver nogle særlige aktiviteter, og så bliver det pludselig også accepteret der. Eller der sker et overgreb. En homoseksuel bliver overfaldet på en togperron. Danmark kommer op på dupperne, og endnu flere lærer et rigtigt menneske at kende. Hvorpå billedet af den betonlesbiske eller den fjantede bøsse bliver erstattet af et menneske af kød og blod. Så fordomme dannes og aflyses i et tæt samspil med det omkringliggende samfund, siger han.
De sejlivede fordomme
Så er der de fordomme, der tilsyneladende sidder så fast, at man må spørge sig selv, om de nogensinde slipper taget. De mest sejlivede fordomme er samtidig nogle af de mest uheldige, vi har, mener Torben Bechmann Jensen.
Der er ingen egentlig forskel på de typer af fordomme, som eksisterer ude i samfundet, og dem, der rykker med ind på arbejdspladsen.
- Fx ved vi, at mænd har en tendens til at ville have andre mænd ind i bestyrelser. Hvid mand ansætter hvid mand.
Men som om det ikke var nok, så gælder det også kvinder i bestyrelser. De har også en tendens til at ville have mænd ind. Man tror åbenbart stadig, at mænd er bedre til at tage beslutninger end kvinder, siger han.
En anden fordom, som sidder rigtig godt fast, handler om vores udseende. En del seriøse undersøgelser har påvist, at smukke mennesker klarer sig bedre på mange parametre end mindre smukke, fortæller han.
- Hvad er det at være smuk? Ja, her er det så en bred konsensus om at være harmonisk bygget med nogle symmetriske ansigtstræk - et standard vestligt ideal. Når man scanner folks liv, finder man ud af, at de smukke tjener mere og har bedre jobs samtidig med, at man også kan dokumentere, at der ikke er den sammenhæng, at de er bedre begavede. Det er jo ganske forfærdeligt, at det er sådan, men sådan er det altså, siger Torben Bechmann Jensen, der også peger på de uheldige bivirkninger, der kan være ved at være smuk.
- En smuk kvinde, der vil frem i verden, vil på daglig basis blive mødt med en seksuelt betinget sympati eller antipati, der forhindrer hende i at blive taget alvorligt. Gud nåde og trøste hende, hvis hun oven i købet er blondine.
Et hierarki af fordomme
Der er ingen egentlig forskel på de typer af fordomme, som eksisterer ude i samfundet, og dem, der rykker med ind på arbejdspladsen, vurderer han.
- Fordomme flytter sig fra store niveauer til mindre niveauer. Når de når et team på en arbejdsplads, er vi nået til det lille niveau. Holder de fordomme, man måtte have med sig – om overvægtige, rygere, ekstroverte mænd, lesbiske kvinder, tyrkere eller pakistanere - når man arbejder sammen? Bliver man ved med at kigge efter forskelligheder, eller begynder man at kunne se fællestrækkene og alt det, der samler? Det er et meget vigtigt spørgsmål, for det er forskellen på et godt og et dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Torben Bechmann Jensen.
Både på de store niveauer og på de små niveauer handler det om magt.
- Hvem har magten?
- Det var først og fremmest magt, det handlede om i første klasse i skolegården, og det er stadig det, der dybest set er på færde, når voksne mennesker dømmer hinanden på deres arbejde. Man kan roligt tale om et hierarki af fordomme. Naturligvis har dem, der er længst nede i hierarkiet, masser af fordomme overfor chefen. Men det kan chefen være lidt ligeglad
med, for hvem bestemmer, når det kommer til stykket? Derfor skal man både som samfund og som arbejdsplads være langt mest på vagt overfor de fordomme, som vender nedad. For det er dem, der koster noget for de mennesker, der er genstand for dem, siger han.
Hvem har ret til at definere, hvilke fordomme der skal have betydning for ansættelser og afskedigelser, forfremmelser og degraderinger? Det har historisk set været hvide mænd i alderen 30 til 60 år, mener Torben Bechmann Jensen.
- Sådan er det stadigvæk, men det skal da blive interessant at se, om en så stærk bevægelse i samfundet som #metoo skubber til den magtbalance. I en grad så det ender med at kunne ses på kønsfordelingen i bestyrelser.
Når akademikere opruster
Det er til overmål også magt, det handler om, når fordomme får frit løb i akademiske miljøer, mener Torben Bechmann Jensen.
- Vidensarbejdere er særlige på den måde, at de i stigende grad er i konkurrence med hinanden. Det handler om prestige og om ens betydning. De fleste arbejder meget selvstændigt, men forventes til gengæld at markere sig med gode idéer og vigtige input. Den såkaldte intelligentsia har det med at skabe indbyrdes fordomme, som er rystende i deres indhold. De kan være lidt svære at se, fordi akademikere som regel pakker dem pænt ind. Men det reelle indhold kan variere fra »han snøvler«, »hun smasker«, »han har en stor næse« til avancerede karaktermord på intetanende kolleger. Alt sammen fordi man basalt set befinder sig i en konkurrencesituation, hvor den enkelte ikke kan se fordelen ved at understøtte fællesskabet, siger Torben Bechmann Jensen.
Der, hvor hele afdelinger konkurrerer med hinanden inden for den samme organisation – »de dumme i serviceafdelingen overfor de uduelige salgsafdelingen« - vil fordommene ofte stå i kø for at komme til udfoldelse, vurderer han.
- Det er et arbejdsvilkår, som eksisterer i mange organisationer. Og her hjælper det absolut ingenting at afholde temadage eller købe konsulenter ind for at strø sukker på en arbejdssituation, hvor der er en iboende ophobning af fordomme.
Omvendt – man kan rent faktisk nå utrolig langt, hvis man fokuserer på at skabe arbejdsmæssige rammer, i hvilke den enkelte medarbejder kan få øje på fællestrækkene og det ensartede.
- Når et team får oplevelsen af, at »vi trækker i den samme retning«, så er det, at fordomme står for fald, siger Torben Bechmann Jensen.
