Den stigende trussel fra infektionssygdomme har fået forskere til at kalde vores tid for den pandemiske æra (1). Højpatogen fugleinfluenza er et eksempel på denne trussel og udgør en stigende pandemisk risiko for mennesker. Allerede nu har fugleinfluenza haft ødelæggende konsekvenser for mange fuglearter samt flere andre arter – både inden for og uden for landbrugsproduktionen (2-3).
Forskningen viser, at industriel dyreproduktion, karakteriseret ved høj dyretæthed, genetisk homogenitet og kronisk stress, skaber forhold, der muliggør patogen evolution og smittespredning – det, epidemiologer beskriver som ideelle amplifikationsmiljøer for virale og bakterielle patogener (1,4-5).
Det animalske landbrugs form og karakter bør derfor være en del af den offentlige og politiske debat om sygdomshåndtering og forebyggelse. Ligeledes bør sygdom indgå i de aktuelle diskussioner om omstilling af landbruget af klima- og miljøhensyn, som lige nu pågår i Danmark, hvor landbruget gennem årtier har fulgt en strukturel udvikling imod stigende intensivering. Mediernes dækning er vigtig at forstå, fordi den både afspejler og påvirker, hvad der foregår i offentligheden og på det politiske niveau (6).
Debatten om den grønne omstilling af landbruget i Danmark er præget af diskussioner om klimaforandringer, biodiversitet, lokale miljøpåvirkninger, dyrevelfærd og/eller erhvervsmæssige hensyn. Men hvor er sygdomme i denne debat?
I denne artikel undersøger vi dette spørgsmål. Vi præsenterer resultaterne af en medieanalyse af fire store danske avisers dækning af sygdomme i landbruget fra januar 2020 til december 2025. Inspireret af forskeren Carol Bacchis “What’s the Problem Represented to Be?” (WPR)‑tilgang søger vi i analysen at afdække antagelser, logikker og tavsheder i repræsentationen af sygdomsrisici i mediedækningen (7).
Bacchis tilgang tager udgangspunkt i den simple observation, at det at pege på en løsning også indebærer at definere det problem, som skal løses (og dermed også at definere, hvad problemet ikke er). Som et poststrukturalistisk værktøj med Foucauldiansk inspiration fokuserer WPR ikke på specifikke aktørers handlinger, men på hvordan begrebslige regimer produceres og reproduceres gennem diskurser og normer. Vi tilpassede WPR’s fire oprindelige spørgsmål til at undersøge: 1) hvad “problemet” repræsenteres som i populærmedier, 2) hvilke antagelser der ligger bag denne repræsentation, 3) hvilke tavsheder der findes, og 4) hvilke løsninger der foreslås inden for denne problemrepræsentation – alt sammen for at reflektere over de bredere implikationer.
Metoder
I tråd med andre lignende undersøgelser (8-9), valgte vi at fokusere på fire store landsdækkende danske aviser – Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske og Information – medier med store og brede læserskarer, høj oplevet troværdighed (10) samt forskellige politiske orienteringer (11). Politiken og Information anses for at være politisk venstreorienterede; Jyllands-Posten og Berlingske er politisk højreorienterede (12).
Vi gennemgik nyhedsartikler udgivet mellem januar 2020 og december 2025. Denne periode omfattede COVID‑19‑pandemien. Vi antog, at sygdom i denne periode og umiddelbart efter ville blive diskuteret mere i relation til landbrug og grøn omstilling.
Vi søgte i den online danske mediedatabase Infomedia.dk med søgeord som »dyrelandbrug«, »sygdom« og »grøn omstilling«. Resultaterne blev manuelt sorteret ved at søge efter relevante ord. For at blive inkluderet i datasættet skulle en artikel nævne sygdom (eller et synonym: virus, zoonose, influenza, fugleinfluenza, svineinfluenza, svinepest) mindst én gang i konteksten af dyrelandbrug og den grønne omstilling. Søgningen gav kun 18 relevante artikler. Med Bacchis WPR‑spørgsmål for øje kodede vi derefter artiklerne for at identificere mønstre i, hvordan sygdom blev diskuteret.
Resultater og diskussion
En bekymrende tavshed
Det lille antal resultater (18) over fem års dækning var måske det mest markante fund, da det viser, at sygdom fylder meget lidt i den offentlige debat om omstillingen af landbruget. Desuden var de fleste artikler udgivet i 2020/21 – netop under COVID‑19‑pandemien. En søgning med identiske kriterier, men hvor »sygdom« blev erstattet af søgeord relateret til klimaændringer, gav 321 resultater. Fjernede man »grøn omstilling«, men beholdt »dyrelandbrug« og »sygdom«, gav søgningen 279 resultater. Disse markante forskelle antyder, at danske medier i højere grad adresserer spørgsmål som CO₂‑udledning end sygdom, og at sygdom oftere diskuteres uden for konteksten af den grønne omstilling.
For at forklare dette fravær af sygdom i diskussionerne om den grønne omstilling af det animalske landbrug trækker vi på geograferne Leach et al. (13). De peger på, at sygdomme ofte optræder i, hvad de kalder »udbrudsnarrativer«, hvor de fremstilles som midlertidige forstyrrelser – betydningsfulde, men håndterbare gennem overvågning, beredskabsplaner og hurtig respons. De peger på, at disse narrativer tenderer til at skygge for mere komplekse fortællinger, som afdækker, hvorfor sygdomme opstår og spredes. Forstået på denne måde opfattes sygdom som uden for den grønne omstillings domæne, i modsætning til fx klimaændringer, der ses som et langsigtet problem, som kræver systemiske forandringer.
Troen på videnskabens evne til at kontrollere sygdom bevirker, at landbrugets rolle i at sprede sygdomme får mindre opmærksomhed i teknologisk avancerede lande som Danmark.
Tilsvarende kan tilliden til biosikkerhed gøre sygdom mindre synlig i diskussioner om landbrugets omstilling. Troen på videnskabens evne til at kontrollere sygdom bevirker, at landbrugets rolle i at sprede sygdomme får mindre opmærksomhed i teknologisk avancerede lande som Danmark (14). I stedet fremstilles landbrug i det globale syd ofte som problemet (5,15). Vestlige aviser har fx ofte bebrejdet Kina for fremkomsten og spredningen af COVID‑19 og præsenteret landet som et mindre civiliseret, endda moralsk mangelfuldt modstykke til det videnskabeligt oplyste Vesten (16). Selvfølgelig giver en vis kritik af Kina mening, givet landets lange historie med sygdomsudbrud og intensive landbrugssektor (17), men dette bør ikke fritage europæisk – herunder dansk – landbrug fra tilsvarende granskning.
I krydsfeltet mellem sygdom og den grønne omstilling: to tematiske rammer
I dette afsnit præsenterer vi analysen af de 18 artikler, der inddrog sygdom i kontekst af den grønne omstilling af landbruget, med udgangspunkt i Bacchis (2012) analytiske tilgang til problemrepræsentationer samt de underliggende antagelser, tavsheder og løsninger. Resultaterne afslørede to overordnede typer af fortællinger om sygdom som problem:
- sygdom som en ekstern trussel, der skal håndteres gennem teknologi og biosikkerhedstiltag;
- sygdom som en indlejret del af industriel landbrugsproduktion.
Fortælling 1: Sygdom som en ekstern trussel, der kan håndteres gennem teknologiske og biosikkerhedsmæssige foranstaltninger
Denne fortælling forekom i to artikler (fra højreorienterede aviser) som alle problematiserer sygdom primært i økonomiske termer. Én artikel udtrykker bekymring for international konkurrence på svinemarkedet (18). Den anden afviser bekymringer om sygdomsrisici forbundet med industriel dyreproduktion i Danmark (19). I begge diskuteres den grønne omstilling i relation til de negative påvirkninger på danske svineproducenters konkurrenceevne. Selvom sygdom udgør et stort problem for produktionen, synes dens effekter begrænset til erhvervet, og sygdom forstås som et udefrakommende fænomen. Problemet, som det repræsenteres i denne fortælling, overser den rolle, som industriel dyreproduktion spiller i at opretholde sygdomstrusler (sammen med de miljøskader, der er forbundet med industriel produktion, såsom forurening) og antyder, at problemerne kan løses gennem teknologiske løsninger.
Fortælling 2: Sygdom som en integreret del af det industrielle landbrug
Den mest dominerende fortælling (fundet i 16 artikler) anerkender, at industriel dyreproduktion i sig selv bidrager til risikoen for infektionssygdomme. Ni af disse artikler blev bragt i venstreorienterede aviser. Her fremstår sygdom enten som et hovedproblem for landbruget eller som et problem, der optræder sammen med andre (sammenkoblet) udfordringer såsom dårlig dyrevelfærd, CO₂‑udledning, forurening og forringelse af natur og biodiversitet.
Specifikt antyder denne fortælling, at sygdomsrisici primært stammer fra intensive produktionsmetoder, især med henvisning til husdyrtæthed (fx 20-28). Denne fortælling antyder, at sygdomme også er indlejret i det animalske landbrug og ikke en udefrakommende forurening (fx 29-34). Desuden anerkendes det store antal dyr som et centralt problem. Nogle artikler opfordrer eksplicit til drastisk reduktion af dyreproduktionen (fx 35).
Fokusset i de fleste af disse tekster på produktionens intensitet og tæthed i besætninger overser de bredere økologiske, økonomiske, sociale og politiske dynamikker, der er indlejret i sygdomsudvikling (13,36-37). Fx vil et mindre intensivt animalsk landbrug, som fortsat skal konkurrere primært på prisen på globale markeder, næppe kunne undgå fortsat at avle primært efter produktion, fremfor efter mere sygdomsresiliens.
Potentielle pandemier præsenteres også som et primært nationalt problem, hvilket retter fokus væk fra det faktum, at mindre velstående lande eller lokalsamfund med eksisterende sårbarheder rammes hårdere (COVID‑19‑pandemien er et tydeligt eksempel (38)). En nyhedsartikel har naturligvis begrænset plads til kompleksitet, men problemrepræsentationen udelader ikke desto mindre mere nuancerede forståelser af sygdom, som har væsentlige konsekvenser for, hvordan sygdom og sygdomseffekter bør håndteres.
Afsluttende bemærkninger
I denne artikel har vi præsenteret resultaterne af en undersøgelse af fire store danske avisers dækning af sygdom i det animalske landbrug i konteksten af den grønne omstilling. Det mest markante fund er, at sygdom ikke fylder meget i den offentlige debat og næsten forsvinder i perioden efter COVID‑19.
WPR‑tilgangen hjalp os med at identificere to overordnede fortællinger i den begrænsede mediedækning. Den første fremstillede sygdom som en ekstern trussel og et teknisk problem, der medfører økonomiske tab for erhvervet. Denne repræsentation antager en klar grænse mellem sundt og usundt liv, hvor patogener invaderer gården udefra, og hvor biosikkerhed forbliver løsningen – alt sammen inden for rammen af business‑as‑usual i dansk landbrug (15). Denne indramning overser dog de langsigtede belastninger og underliggende drivkræfter for sygdoms opståen, især de intense forhold i industrialiseret dyreproduktion.
Den anden indramning var kritisk over for industriel dyreproduktion i Danmark og anerkendte, hvordan intensiv produktion bidrager til sygdomsrisici. Løsningerne omfattede at reducere antallet af husdyr i Danmark. Selvom denne tilgang så sygdom som et strukturelt problem, tilbød den stadig en noget forenklet, deterministisk forståelse, hvor intensitet og tæthed i produktionen er den dominerende forklaringsmodel, og hvor det nationale perspektiv ikke indfangede de internationale perspektiver og konsekvenser af sygdom.
De nylige politiske aftaler om at fremme »grønnere« dansk landbrug, herunder dyresektorerne – Aftale om et grønt Danmark og den nyere, landbrugsspecifikke Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug – begge undlader at nævne sygdom.
Heldigvis kan det generelle politiske fokus på klima i landbruget stadig – om end utilsigtet – afhjælpe nogle af de faktorer, som fører til sygdomsudbrud i landbruget. Den nyligt indgåede Aftale om et grønt Danmark indeholder fx initiativer til at fremme plantebaseret kost, hvilket kan reducere den hjemlige produktion (39). Dette års såkaldte »grisevalg«, hvor lokale miljøpåvirkninger og dyrevelfærd var centrale temaer, satte bestemt et kritisk fokus på dyretætheder i landet. Men vi bemærker også, at de nylige politiske aftaler om at fremme »grønnere« dansk landbrug, herunder dyresektorerne – Aftale om et grønt Danmark og den nyere, landbrugsspecifikke Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug – begge undlader at nævne sygdom (39-40).
Baseret på vores resultater og informeret af den voksende samfundsvidenskabelige, virologiske og epidemiologiske forskning i krydsfeltet mellem dyrelandbrug og infektionssygdomme, er vores vurdering, at selvom den nuværende grønne omstilling af dyreproduktionen kan afhjælpe nogle presserende problemer, vil en mere målrettet politisk indsats bedre kunne adressere de komplekse sammenfiltringer mellem sygdom, klimaforandringer og menneskers og ikke‑menneskers sundhed og trivsel.
En sådan politisk opmærksomhed kræver en mere omfattende offentlig debat, der ikke kun vedrører symptomer og konsekvenser generelt (selvom disse er vigtige), men også de ulige virkninger af sygdomme og desuden de grundlæggende årsager bag sygdommes fremkomst og spredning. Her kan veterinære perspektiver og sygdomsfaglig viden spille en afgørende rolle og bør derfor være klart repræsenteret i den offentlige debat og mediedækningen af sammenhængene mellem husdyrproduktion, dyrs sundhed og den bredere globale sundhed.