Almindeligvis er husdyr-MRSA, modsat menneskets egne stafylokokker, dårlige til at sprede sig fra person til person. Langt de fleste infektioner ses derfor hos landmænd med direkte kontakt til husdyr. Dette skyldes blandt andet, at husdyr-MRSA mangler nogle af de egenskaber, der gør vores egne stafylokokker i stand til at modstå kroppens forsvar mod bakterieinfektioner.
Et nyt studie, der er ledet af forskere fra SSI, viser imidlertid, at bakteriofager kan ændre på dette forhold og gøre husdyr-MRSA i stand til at modstå vores medfødte immunforsvar.
Undersøgelsens resultater, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Emerging Infectious Diseases, peger på, at virussen (bakteriofagen) kommer fra vores egne stafylokokker. Ifølge artiklens førsteforfatter, Raphael Sieber fra SSI, understøttes dette fund af, at virussen ofte ses i stafylokokker fra mennesker, mens stafylokokker fra dyr næsten altid er fri for denne virus.
Forskerne bag undersøgelsen antyder, at husdyr-MRSA, der bærer rundt på virussen, har en meget bedre evne end almindelige virusfri husdyr-MRSA til at sprede sig ud i samfundet og i sidste ende finde vej til vores hospitaler og plejehjem.
- Det er noget, vi skal tage alvorligt, da ældre og immunsvækkede personer har en øget risiko for at udvikle alvorlige infektioner, siger seniorforsker på SSI Jesper Larsen, som har ledet undersøgelsen.
Han peger også på, at stafylokokkernes evne til at gemme sig for vores medfødte immunforsvar er et problem, fordi det har en afgørende rolle i bekæmpelsen af infektioner.
En energimæssig byrde
Studiet viste ligeledes, at det kun er en mindre gruppe af husdyr-MRSA, der er modtagelig over for bakteriofagen. Gruppen udgjorde cirka 20 procent husdyr-MRSA på landsbasis i 2014.
- Men det er vigtigt at understrege, at det langt fra er alle bakterier indenfor denne gruppe, som bliver inficeret med virus, når de møder et menneske. Fx er det kun cirka 3 procent af husdyr-MRSA fra personer med husdyrkontakt, som er inficerede, mens de tilsvarende tal er 6 procent i deres familiemedlemmer, 7 procent i den almindelige befolkning og 11 procent i hospitalspatienter. Og selv om de spreder sig bedre end almindelige virusfri husdyr-MRSA, er der ikke noget, der tyder på, at de kan overleve eller sprede sig selvstændigt blandt mennesker, siger Jesper Larsen og tilføjer:
- Vi kender ikke forklaringen, men en af grundene kan være, at der skal flere genetiske ændringer til, før husdyr-MRSA bliver i stand til at sprede sig selvstændigt i mennesker. Vi har således tidligere vist, at husdyr-MRSA bærer rundt på en række antibiotikaresistensgener, som gør dem bedre i stand til at overleve inde i en svinestald, men som formentlig udgør en energimæssig byrde for dem i mennesker, hvor de ikke har noget at bruge dem til.
Grise er fortsat den vigtigste kilde til husdyr-MRSA
Undersøgelsen resultater viste ligeledes, at grise stadig udgør den vigtigste kilde til infektioner med husdyr-MRSA blandt mennesker. Men ifølge Anders Rhod Larsen, der er leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI, kan dette ændre sig, hvis der sker en yderligere tilpasning af husdyr-MRSA til mennesker.
- Derfor er det selvfølgelig noget, vi følger nøje i forbindelse med vores MRSA-overvågning, siger Anders Rhod Larsen.
Læs den videnskabelige artikel i Emerging Infectious Diseases: Phage-mediated immune evasion and transmission of livestock-associated methicillin-resistant Staphylococcus aureus in humans.
Kilde: ssi.dk
