Tilbage i juni 2019 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, at hver forælder skal have ret til fire måneders orlov, hvoraf de to måneder (8 uger) ikke kan overføres til den anden forælder. Altså øremærket barsel til mødre – og fædre.
Som medlem af EU har Danmark pligt til at implementere orlovsdirektivet inden den 2. august 2022, og det er således ikke til diskussion, om der skal indføres øremærket barsel til mænd. Men de nærmere rammer for den øremærkede orlov er imidlertid op til hver medlemsstat, hvilket et politisk flertal herhjemme tog stilling til i forrige uge, hvor de landede den nye barselsaftale.
Med den nye orlovsmodel, der træder i kraft til august 2022, indføres der en total ligedeling af barslen i den tid, der ligger efter fødslen. Hver forælder får som udgangspunkt 24 ugers orlov hver med ret til barselsdagpenge.
To af ugerne er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen – præcist som i dag.
Hvis man er lønmodtager, vil yderligere ni af de 24 uger være øremærket og skal afholdes inden for det første år efter barnets fødsel. De resterende 13 uger kan som udgangspunkt overdrages mellem forældrene og afholdes frem til barnet bliver ni år. Derudover vil mødre fortsat have ret til fire ugers orlov før fødslen.
Er en forælder fx selvstændig, ledig eller studerende kan ni af de 11 ugers øremærkede barsel overføres til den anden forælder. Og familier med én forælder vil ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke stilles ringere end andre familier på grund af den nye aftale. Aftalepartierne er også enige om, at regnbuefamiliers orlovsmuligheder skal forbedres.
Det koster på kvinders løn at få et barn
Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske kvinder med de nuværende barselsregler i 2019 (seneste opgørelse) i gennemsnit holdt 235 dages barsel. Det svarer til cirka 33,5 uger – eller 31,5 uger ud over de obligatoriske 2 uger. Mens danske mænd i gennemsnit tager cirka 31 dages barsel – svarende til 4,5 uge – eller 2,5 uge ud over de obligatoriske 2 uger efter fødslen.
Danske forældre blev i en stor undersøgelse for Institut for Menneskerettigheder i 2020 spurgt til, hvorfor den ene forælder havde taget hovedparten af barslen. De tre største begrundelser lød:
- Økonomiske hensyn (46 %).
- Den ene havde et ønske om at afholde størstedelen af barsels- og forældreorloven (41 %).
- Moren havde et ønske om at amme længst muligt (31 % af mødrene svarer dette).
De økonomiske årsager vægter altså tungt, når der skal fordeles barsel i hjemmene. På kort sigt kan det for familien måske bedst betale sig af have mor på barsel – men på langt sigt koster det på mors karriere og lønudvikling at få børn, viser tal fra Københavns Universitet (2018).
Forskerholdet undersøgte lønudviklingen hos danske par med børn fra fem år, før de fik deres første barn, til 10 år efter. Parrene er statistisk fulgt fra 1980 til 2013.
På kort sigt faldt kvinders arbejdsindkomst med i snit 30 procent efter første barn, blandt andet som følge af barselsorlov, men selv efter 10 år lå deres arbejdsindkomst stadig i snit 20 procent under, hvad den ellers ville have været. Kvinder taber i snit 10 procent i livsindkomst pr. barn, mens mænds livsindkomst i store træk er upåvirket af, om de har børn eller ej.
Dette giver selvsagt en skævvridning på arbejdsmarkedet, og formålet med den øremærkede barsel til fædre er da også at bidrage til en øget ligestilling mellem kønnene.
Rockwool Fonden undersøgte i 2016 effekterne af fem tidligere reformer, og de viser entydigt, at når far tager en større andel af barslen, stiger husstandens samlede indkomst. Forlænger manden sin barselsorlov med to uger, stiger kvindens årsløn i snit mellem 7.300 og 53.300 kroner – alt efter job og uddannelse.
Fremme ligestillingen
En mere ligelig deling af barslen vil altså med al sandsynlighed fremme kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og mindske forskellen i mænds og kvinders indkomst og løn.
Dertil kommer, at en øget barsel til fædrene vil bidrage med en mere ligelig fordeling af omsorgsforpligtelserne mellem kvinder og mænd. Vi skal huske, at det europæiske orlovsdirektiv som udgangspunkt ikke er vedtaget for de nordiske landes skyld – men i langt højere grad for de sydeuropæiske lande, hvor ligestillingen på dette område halter bagud.
Det er dog i den forbindelse interessant at kigge på de øvrige nordiske landes håndtering af barsel. Og her må Danmark hidtil siges at være "sydeuropæisk" i sin tilgang til området. Med kun 2 ugers øremærket barsel til fædre kommer vi til at fremstå noget gammeldags sammenlignet med de andre nordiske lande (se boks).
Lovgivningen i Danmark giver som udgangspunkt ikke ret til løn under graviditetsorlov, barsel, fædreorlov eller forældreorlov. Dog har kvinder ifølge funktionærloven ret til halv løn under graviditetsorlov og barsel. Forældrene har i stedet ret til barselsdagpenge, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Resten skal aftales igennem de lokale overenskomster, som også er tilfældet for ADOs overenskomster. Dette ændres ikke med den nye barselsaftale.
Den bedste løsning
I ADO er vi på ingen måde imod øremærket barsel til fædre, men vi er alligevel tilbageholdende med at synes, at den nye barselsaftale helt rammer målet. Det er der en række årsager til, som vi mener, skal håndteres.
Vi har i ADO ikke den gyldne løsning, der både fremmer ligestillingen blandt kønnene og samtidig ikke forringer familiernes og barnets barsel, men én mulighed kunne være at forlænge den samlede mængde barsel med de øremærkede 9 uger, som også er essensen i et nyligt stillet borgerforslag.
Dertil kommer, at man kunne sikre lønret til fædre i funktionærloven på lige fod med mødrene under de øremærkede uger. Dette ville fjerne mange af de økonomiske udfordringer for familierne.
ADO deltager i forhandlingerne om implementeringen af de nye barselsregler igennem AC, og vi vil derigennem arbejde for, at de nuværende regler ikke forringes.
ADO er på trapperne med et virtuelt debatmøde, hvor vi stiller skarpt på ligestilling og barsel. Hold øje med DDD nyhedsbrevet.
