Antibiotikaresistens er en af de største trusler mod menneskers og dyrs sundhed. De resistente bakterier anslås til at have forårsaget 1,3 millioner dødsfald i 2019, og verdenssundhedsorganisationen WHO har fastslået, at kampen mod antibiotikaresistens er en af de vigtigste udfordringer, menneskeheden står overfor i det nuværende årti. WHO beskriver antibiotikaresistens som en langsom tsunami, der vil indebære, at almindelige bakterielle infektioner ikke længere kan behandles, og det betyder, at medicinske og kirurgiske behandlinger gennemføres med stor risiko til følge.
Udbredelsen af antibiotikaresistens har en kompleks dynamik, som involverer dyr, mennesker og miljø, og netop på grund af denne kompleksitet er det svært at vurdere, hvor overførslen af resistente bakterier sker. Fra flere sider fremhæves det, at en koordineret »One Health«-tilgang er afgørende for at forstå dynamikken for antibiotikaresistens og på en målrettet og effektiv måde at hindre udvikling og spredning af resistens.
Selvom det er vanskeligt at vurdere sammenhængen mellem brug af antibiotika i dyr og forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra mennesker, er der enighed om, at forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra dyrereservoirer bør holdes på et minimum. Der er imidlertid også enighed om, at syge dyr skal behandles.
For at nedbringe udvikling og spredning af antibiotikaresistente bakterier er der brug for forskning, der kan hjælpe med bedre at forstå, hvordan vi kan forhindre spredning af resistente bakterier mellem reservoirs. Desuden bør det tilstræbes, at andre tiltag, der kan reducere brugen af antibiotika, tages i brug – fx udvikling af flere vacciner og høj hygiejnestandard.
Internationale initiativer for at bekæmpe antibiotikaresistens
Globalt er der flere aktiviteter, der har til formål at kontrollere og reducere antibiotikaresistens – og flere lande har nu en national handlingsplan for antibiotikaresistens (NAP).
En national handlingsplan indeholder typisk aktiviteterne: Overvågning af antibiotikaforbrug og resistens hos dyr og mennesker, kampagner med informationer om risici ved udbredelse af antibiotikaresistens. I flere lande er der desuden udarbejdet retningslinjer og vejledninger, der opdateres jævnligt omkring fornuftig brug af antibiotika ved behandling af dyr og mennesker med infektioner.
På europæisk niveau blev overvågning af antibiotikaresistente bakterier fra fødevareproducerende dyr og kød harmoniseret i alle medlemslande i 2014. Det er lovpligtigt at overvåge antibiotikaresistens i Salmonella, Campylobacter og E. coli hos grise, kalve, slagtekyllinger og kalkuner.
I 2021 kom der en ny EU-lovgivning med det formål at sikre kontinuitet i vurderingen af antibiotikaresistensudviklingen og for at åbne for brug af nye overvågningsmetoder såsom helgenomsekvensering.
På europæisk niveau blev overvågning af antibiotikaresistente bakterier fra fødevareproducerende dyr og kød harmoniseret i alle medlemslande i 2014.
Harmoniseret overvågning af resistens i Salmonella og Campylobacter hos mennesker på europæisk niveau blev også initieret i 2014. Resultaterne fra den europæiske overvågning offentliggøres årligt af European Food Safety Authority (EFSA) i samarbejde med European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) i »The European Union Summary Report on Antimicrobial Resistance in zoonotic and indicator bacteria from humans, animals and food«.
To andre vigtige initiativer er World Antimicrobial Awareness Week (WAAW) og European Antibiotic Awareness Day (EAAD), der hvert år arrangeres mellem 18. og 24. november. Det er kampagner, der har til formål at øge viden om truslerne knyttet til antibiotikaresistens og betydningen af ansvarligt antibiotikaforbrug.
European Center for Disease Control er ansvarlig for EAAD og WAAW, der koordineres af de fire organisationer: The Food and Agriculture Organisation of the United Nations (FAO), WHO og Verdensorganisationen for Dyresundhed (World Organisation for Animal Health - WOAH, tidligere OIE) samt FNs miljøprogram (UN Environment Programme - UNEP), der udgør Quadripartite. I WAAW var årets tema: »Forebyggelse af antimikrobiel resistens sammen« for at fremme en samarbejdsbaseret One Health-tilgang til at håndtere antibiotikaresistens.
Den globale handlingsplan (Global Action Plan - GAP) for antibiotikaresistens blev vedtaget i 2015 af de nævnte verdensomspændende organisationer samt af FNs generalforsamling i 2016. Landene blev enige om, at der skulle implementeres nationale handlingsplaner for antibiotikaresistens i overensstemmelse med principperne i GAP. Det indebærer implementering af aktiviteter for at forebygge, kontrollere og overvåge antibiotikaresistens.
Betydningen af DANMAP nationalt og globalt
DANMAP – Det danske integrerede monitorerings- og forskningsprogram for antibiotikaresistens er internationalt kendt for sin kvalitet og for sin historik, idet overvågningen blev implementeret i 1995. I sidste uge, den 18. november, foregik årets DANMAP-seminar.
Man må anerkende, at tankerne bag programmet var visionære, da »integration« blev inkluderet i navnet fra programmets start. Det afspejler, at der altid har været en »One Health«-tilgang, når det gælder bekæmpelse af antibiotikaresistens i Danmark – som i al anden overvågning og kontrol af sygdomme, der kan overføres mellem forskellige reservoirs.
Det afspejler, at der altid har været en »One Health«-tilgang, når det gælder bekæmpelse af antibiotikaresistens i Danmark.
Integration betyder blandt andet, at der er et tværsektorielt samarbejde i forskning og udarbejdelse af DANMAP-rapporten. I fremtiden vil der måske også involveres flere sektorer i DANMAP-arbejdet – såsom miljø. Integration betyder også, at i DANMAP er det ikke kun antibiotikaresistens, som overvåges, men også forbruget af antibiotika til dyr og mennesker.
Resultaterne genereret i DANMAP er vigtige for håndteringen af antibiotika til både dyr og mennesker (antibiotika-stewardship) og hermed for at begrænse udviklingen af antibiotikaresistens. I Danmark har vi implementeret forskellige stewardship-programmer.
Resultaterne fra DANMAP viser også, hvor viden mangler, og hvordan vi bør prioritere vores forskning på området. I de senere år har veterinærforlig givet ophav til store projekter, der har undersøgt sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og forekomsten af antibiotikaresistens. Resultaterne herfra er mundet ud i et såkaldt prædiktionsværktøj, som Fødevarestyrelsen kan anvende til at få indblik i de konsekvenser, ændringer i brugen af de forskellige antibiotika vil have på udviklingen af antibiotikaresistens fremadrettet.
Der er stadig meget, vi ikke ved
Selvom der nu er integrerede programmer i mange lande, er der stadig meget, vi ikke ved om omfanget af spredning af antibiotikaresistens mellem reservoirs. Harmonisering af diagnostiske metoder og epidemiologisk design af programmerne er vejen frem til bedre overvågning. Evaluering af de forskellige dele af DANMAP-programmet kan vise os, hvor vi skal fokusere. I de senere år er der udviklet en række evalueringsværktøjer til antibiotikaresistensovervågningsprogrammer. Brug af sådanne værktøjer kan drive udviklingen af DANMAP fremad.
I den sidste DANMAP-rapport (DANMAP 2021) findes en opsummering af en One Health-evaluering af DANMAP med værktøjet OH-EpiCap (Anon. 2022a). Eksempler på andre evalueringsværktøjer er FAOs PMP-AMR (Anon., 2022b) og ATLASS (Anon., 2022c). Disse værktøjer bruges af FAO til at guide blandt andre lavindkomstlande til at evaluere og implementere deres nationale handlingsplaner og til at definere mål for forbedring af deres nationale antibiotikaresistensovervågningssystem. Derved kan evalueringerne bidrage til kapacitets- og infrastrukturopbygning.
Mange af de eksisterende værktøjer er inspirerede af, hvordan overvågning- og stewardship-programmerne er designet i de europæiske lande, hvilket er et eksempel på, at vores nationale arbejde med DANMAP har effekt i resten af verden.
Ydermere har DANMAP-programmet gennem mere end 25 år samlet et af verdens største datasæt om antibiotikaresistens forekomst i bakterier fra produktionsdyr.
Ydermere har DANMAP-programmet gennem mere end 25 år samlet et af verdens største datasæt om antibiotikaresistens forekomst i bakterier fra produktionsdyr. I år er der lanceret en webside, hvor det er muligt for alle i hele verden at interaktivt visualisere og downloade historiske data om antibiotikaresistens hos bakterier fra dyr i Danmark: DANMAP-Explorer (Anon., 2022d og Anon., 2022e). Der vil fremad arbejdes videre med at udvikle denne tjeneste.
