Tekst: Peter Damborg og Luca Guardabassi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
DK-Vet har siden 2020 løbende overvåget resistens i Escherichia coli og Staphylococcus pseudintermedius fra kæledyr. Disse arter udgør de hyppigst isolerede bakterielle patogener fra henholdsvis urinvejs- og hudinfektioner, og de kan have vigtige resistente og multiresistente fænotyper. Af særlig bekymring er methicillinresistente S. pseudintermedius (MRSP) og extended-spectrum cephalosporinase (ESC) producerende E. coli, som udgør en trussel mod dyresundheden, da de er velkendte nosokomielle patogener, der er resistente over for alle veterinærgodkendte betalaktamer og ofte også andre antibiotikaklasser.
Resultater og diskussion
Baseret på diagnostiske indsendelser til laboratoriet Sund Vet Diagnostik i perioden 2023-2024 blev resistensdata for i alt 470 S. pseudintermedius og 401 E. coli isolater fra hunde (n=803) og katte (n=48) analyseret. Resultaterne er vist i tabellen herunder sammen med sammenlignelige data fra perioderne 2018-2019 og 2020-2022. Samlet set er resistensniveauerne ensartede over de tre tidsperioder med meget begrænsede udsving. I E. coli er cefpodoxim den bedste indikator for ESC-produktion blandt de testede antibiotika. I 2023-2024 var 5 % af E. coli-isolaterne resistente over for dette antibiotikum, hvilket indikerer forholdsvis stabile, lave niveauer af ESC'er hos danske hunde og katte.
Det er værd at bemærke, at der over årene er en svag tendens til faldende resistens over for ampicillin og sulfamethoxazol/trimethoprim, som repræsenterer de antimikrobielle produkter, der anbefales i Danmark som førstevalg til urinvejsinfektioner hos hunde og katte. I S. pseudintermedius anvendes oxacillin som indikator for påvisning af MRSP. I alle tre tidsperioder var 6 % af S. pseudintermedius oxacillinresistente, hvilket indikerer et stabilt lavt niveau af MRSP. Et andet antibiotikum, der er værd at nævne for hunde, er clindamycin, da dette er det anbefalede første systemiske valg til hudinfektioner hos denne art. Niveauet af clindamycinresistens på 27 % er ikke lavt, men på linje med tidligere år. Det er vigtigt at bemærke, at resistensen over for dette lægemiddel tidligere har vist sig at være meget lavere (omkring 14 %) i danske isolater fra førstegangs-pyodermi hos hunde. Dette indikerer bias, sandsynligvis på grund af indsendelse af prøver fra patienter, der tidligere er blevet behandlet med antibiotika.
Det er vigtigt at bemærke, at de kliniske grænseværdier for fluorkinoloner, kloramfenikol og doxycyclin for nylig blev opdateret af organisationen CLSI, og for de seneste data (2023-2024) har vi angivet resistensforhold i henhold til både de gamle og de nye grænseværdier. Alle de nye grænseværdier er bemærkelsesværdigt lavere end de gamle, hvilket betyder, at en meget højere andel af isolater nu er klassificeret som klinisk resistente. For fluorkinoloner betyder dette en 2-3 gange højere andel af isolater klassificeret som resistente over for enro- og marbofloxacin. Den seneste tendens til at sænke grænseværdier for adskillige antibiotika skyldes ny viden om lægemidlers farmakokinetik og/eller farmakodynamik. Det har den implikation, at smådyrspraktiserende læger vil støde på mere resistens og dermed mere begrænsede behandlingsmuligheder, på trods af at de samlede gennemsnitlige MIC-værdier har været stabile over årene.
Andel af antibiotikaresistente kliniske E. coli og S. pseudintermedius isolater fra hunde og katte i Danmark.
1Resistensdata for ampicillin og amoxicillin/klavulansyre i E. coli er kun opgjort for isolater fra urinvejsinfektioner, idet E. coli isolater fra andre infektioner hos kæledyr altid vurderes som resistente for disse stoffer ifølge internationale grænseværdier fra CLSI.
2I disse kolonner kan tallene til venstre for skråstregen sammenlignes med tal fra 2018-2019 og 2020-2022, mens tal til højre for skråstregen er fortolket med nye (lavere) grænseværdier fra CLSI (se hovedtekst for uddybning). Når der kun er ét tal i en celle, betyder det, at de gamle og nye grænseværdier er identiske.
3En streg (-) i disse celler indikerer, at MIC-data ikke kunne fortolkes med de nye grænseværdier som følge af utilstrækkelige antibiotikakoncentrationer i de kommercielle plader, som anvendes til MIC bestemmelse i Sund Vet Diagnostik.
Konklusion
Niveauet af antibiotikaresistens i S. pseudintermedius og E. coli hos hunde og katte har været stabilt i de seneste syv år. Vigtigst af alt ændrede andelen af ESC-producerende E. coli og MRSP sig ikke fra omkring 5 % i hele perioden. Resistensforhold kan dog hurtigt ændre sig. Derfor anbefaler vi, at dyrlæger holder sig opdateret med viden om rationel brug af antibiotika, fx ved brug af DDDs antibiotikavejledning til familiedyr. Det anbefales også løbende at indsende prøver til dyrkning og resistenstests for at kunne målrette antibiotikabehandling bedst muligt.
