Dyrlæge i Forsvarets Sanitetskommando

Hun kom til Forsvarets Sanitetskommando i 2022 efter flere år i Fødevarestyrelsen, hvor hun arbejdede i veterinærkontrollen mest med svin og mink – og før det i en forskerstilling på Aarhus Universitet med pattegrisedødelighed som omdrejningspunkt.

- Meget af det, jeg laver her, trækker direkte på det, jeg har lavet før. Sagsbehandling, risikovurdering, embedsmandsrollen – og det at kunne sætte sig ind i komplekst stof og omsætte det til noget, der kan bruges i praksis.

Mads havde haft Forsvaret i baghovedet gennem en stor del af sit arbejdsliv. Han havde aftjent værnepligt og arbejdet både i praksis og med smittebeskyttelse af grise på besætningsniveau, før han endte i Sanitetskommandoen for snart fire år siden.

- Jeg havde egentlig altid tænkt, at jeg gerne ville arbejde i Forsvaret. Da stillingen kom, var det især bredden, der trak. Det her job spænder over virkelig mange faglige områder.

»Soldaten skal forblive rask«

Dyrlægernes arbejde i Forsvarets Sanitetskommando er forankret i begrebet Force Health Protection, der er One Health i en militær ramme.

- Det handler om, at sikre soldatens helbred og derigennem at opretholde kampkraften. Alt, hvad vi laver, udspringer af det, siger Lena.

Opgaverne spænder bredt og omfatter både udviklingsarbejde, drift, sagsbehandling og risikovurdering i forbindelse med udsendelser og løbende rådgivning til både operative enheder og beslutningstagere. Fokus er især på vand, fødevarer og biosecurity – herunder transport af materiel og mennesker ind og ud af områder med potentiel smitterisiko. Det gælder både sygdomme hos dyr, mennesker og planter og drejer sig grundlæggende om, hvordan man kommer rent ind i et område – og rent ud igen. Hertil kommer arbejde med vaccinepolitikker og arbejdsmiljø, som også er en del af dyrlægernes arbejdsområde.

Et centralt område er arbejdet med vandforsyning i felten, hvor Sanitetskommandoen i disse år er med til at opdatere og standardisere Hærens vandkoncept – helt konkret: Hvordan man til enhver tid sikrer rent vand til soldaterne.

- Det minder meget om HACCP. Vi kigger på, hvor de kritiske kontrolpunkter er: Hvor kan noget gå galt? Hvor ofte skal der kontrolleres? Og hvad gør man, hvis noget afviger? Det er også den måde, vi arbejder med fødevarer på, siger Lena.

Men konteksten adskiller sig fra den civile verden.

- Det skal fungere i praksis. Når man står i felten med beskidte hænder, kulde, stress og tidspres, så er det ikke sikkert, at producentens anvisninger er realistiske. Det er der, vi går ind og kvalificerer brugen.

Biosecurity, risikovurdering og militært materiel

Biosecurity er et område, hvor veterinær faglighed er blevet stadig mere central – ikke mindst i takt med øget militær aktivitet i Østeuropa og fokus på sygdomme som afrikansk svinepest.

- Hvis materiel har været i områder med afrikansk svinepest, så er det ikke bare sådan, at man kan vende om og køre hjem, fortæller Mads

- Vi tager stilling til, hvilket niveau af rengøring og desinfektion der er nødvendigt for den pågældende aktivitet. Det er en fast opgave, som der på intet tidspunkt kan afviges fra – og det er militær føring, der er ansvarlig for, at det foregår korrekt under aktiviteten.

Netop derfor arbejder dyrlægerne i Forsvarets Sanitetskommando med risikoprofiler frem for standardløsninger.

- En stabsofficer, der har siddet ved et skrivebord og kørt i personbil, er én risikoprofil. Et bæltekøretøj, der har kørt i terræn, er noget helt andet. Og så tilpasser vi kravene derefter, siger Mads.

Ansvaret for at udføre rengøring og desinfektion ligger hos de operative enheder, men det er dyrlægerne, der laver vurderingerne og rammesætningen og har ansvaret for kontrolvirksomheden.

- Man kan sige, at vi forsøger ved rådgivning at få virkelighed og ufravigelige krav til at mødes i en militær kontekst. Hvis de ikke kan fungere i den hverdag og de rammer, enhederne arbejder i, så bliver de ikke fulgt – og så mister de deres effekt, siger han.

Et særligt veterinært blik på sundhed og risiko

Både Lena og Mads peger på, at dyrlæger bidrager med et veterinærfagligt perspektiv, der supplerer de andre sundhedsfaglige grupper i Forsvaret.

- Vi er skolet i selvstændigt at træffe faglige beslutninger. Du tager en prøve, får et svar – og så skal du selv vurdere, hvad det betyder. Det gælder, uanset om det er en vandprøve, en miljøprøve eller noget helt tredje, siger Mads.

Derudover er dyrlæger uddannet til at tænke i populationer frem for individer.

- Hvor andre sundhedsfaglige ofte arbejder meget på individniveau, ser vi på, hvad det betyder for helheden. Hvad betyder det for enheden, hvis én har norovirus? Hvordan påvirker det resten?

Lena supplerer:

- Det betyder også, at vi nogle gange taler ting ned – og andre gange op. Mange vil gerne have en test. Men spørgsmålet er: Hvad vil du bruge svaret til? Hvis vi ikke kan bruge resultatet operationelt, giver testen måske ikke mening.

En integreret del af missionen

En af de mest markante forandringer i dyrlægernes arbejde i Forsvarets Sanitetskommando er, at de siden 2024 har været en fast del af missioner.

- Tidligere var vi ofte »ugens gæst«, siger Lena.

- Man rejste ud, foretog et kontrolbesøg, inspicerede køkkener, vand eller fødevarer og rejste hjem igen. Man var ikke en del af missionen som sådan – man var noget, der kom udefra.

Den model giver ikke længere mening i en virkelighed, hvor Danmark i stigende grad driver egne lejre, egne forsyningskæder og egne sundhedsfaglige systemer i NATO-regi.

- I dag er dyrlægen i langt højere grad en integreret rådgiver for missionens øverstbefalende og for soldaterne generelt – især på det sygdomsforebyggende område. Det betyder også, at vi er med i planlægningen og ikke kun i kontrollen bagefter, siger Lena.

Mads supplerer:

- Når man driver sin egen lejr, som vi gør i Letland, så er det ikke længere amerikanernes eller briternes ansvar, at vandet er rent, eller at maden er sikker. Det er vores ansvar. Og så giver det ikke mening, at dyrlægen kun kigger forbi en gang imellem.

Det har ændret både arbejdsgange og forventninger, understreger Lena:

- Vi er med til at lave risikovurderingerne, før man tager afsted. Vi er med til at definere, hvordan tingene skal gøres undervejs. Og vi er med til at vurdere, hvad der er acceptabel risiko, og hvad der ikke er.

Samtidig har erfaringerne fra de seneste år tydeliggjort behovet for veterinær faglighed, før problemerne opstår.

- Hvis vi kan fange dem, mens de stadig er små, undgår vi, at de vokser sig store – både fagligt og i perceptionen blandt soldaterne, siger Lena.

»Vi har aldrig tøjkrise«

Begge dyrlæger arbejder i uniform. Noget, de hurtigt har lært at se både det praktiske og det strategiske i.

- Vi har i hvert fald aldrig tøjkrise, siger Mads med et grin.

Humoren dækker dog over en mere alvorlig pointe: Uniformen er en del af den faglige gennemslagskraft.

- Hvis man vil gøre sig gældende i en militær organisation, bliver man nødt til at spille med på de præmisser, der er. Ellers bliver man ganske enkelt ikke hørt, siger Lena.

Hun beskriver, hvordan hun i starten selv havde en mere afslappet tilgang.

- Man kan godt tænke: Slap nu af med de snørebånd. Men det er bare ikke sådan, det fungerer. De folk, vi arbejder sammen med, er skolet på en bestemt måde. Hvis man ikke kan falde ind i den kontekst, så får man ikke ben til jorden.

Dyrlægen som strategisk rådgiver

Krig, klimaforandringer og nye smitsomme sygdomme har ændret det sundhedsfaglige risikobillede markant. I Forsvarets Sanitetskommando har dyrlægerne derfor fået en mere tydelig og strategisk rolle.

- Vi er uddannet til at tænke i risici og sammenhænge. Ikke bare om noget er sikkert eller usikkert, men om hvilke konsekvenser der har, hvis det ikke er – og hvad man realistisk kan gøre ved det, siger Lena.

Det er en faglighed, der passer godt ind i en militær kontekst, hvor beslutninger ofte skal træffes på et ufuldstændigt grundlag og under tidspres. Dyrlæger er vant til at arbejde i gråzoner og til at finde løsninger inden for rammer, der ikke nødvendigvis er ideelle.