Kriseberedskab kan lyde som noget, der ligger klar i en skuffe og først tages frem, når noget går galt. I Fødevarestyrelsen (Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) er virkeligheden en anden. Her er beredskabet en del af hverdagen – formet af udbrud, mistanker, trusselsvurderinger og løbende justeringer, der skal sikre, at systemet fungerer, når det virkelig gælder.
- Det, vi oplever i dag, skal vi kunne have implementeret i morgen, siger dyrlæge Mette Kirkeskov Sie, der har ansvaret for det veterinære kriseberedskab i Fødevarestyrelsen.
En risikobaseret tilgang
Det veterinære beredskab bygger på en risikobaseret tilgang, hvor både detaljeringsgrad og omfang afhænger af sandsynligheden for, at en given trussel rammer Danmark. Risikobilledet baseres blandt andet på vurderinger fra Dansk Veterinærkonsortium (DK-VET), som Fødevarestyrelsen bruger til at rangere sygdomme og hændelser med potentiel betydning for dansk dyresundhed.
Det skal være tydeligt for alle, hvad der skal gøres, når man står midt i situationen.
- Nogle trusler er mere sandsynlige end andre. Lige nu er fugleinfluenza overordentligt sandsynlig, og derfor har vi planer for håndtering helt ned i den mindste detalje, forklarer Mette Kirkeskov Sie.
Når der opstår udbrud i udlandet – enten af nye sygdomme eller kendte sygdomme i nye geografiske områder – foretager Fødevarestyrelsen en konkret trusselsvurdering.
- Vi vurderer, hvad risikoen er for, at sygdommen kan blive introduceret til Danmark. Oftest er risikoen lav, men den kan også være middel eller høj. Og alt efter hvor vi lander, iværksætter vi mitigerende handlinger med udgangspunkt i den konkrete situation og de forholdsregler, vi allerede har, siger hun og nævner, at målrettet information til risikogrupper som jægere, transportsektoren eller personer, der håndterer levende dyr, kunne være et tiltag.
Hvornår aktiveres kriseberedskabet?
Selvom Danmark aktuelt har flere udbrud af fugleinfluenza, er det ikke i sig selv nok til at aktivere Fødevarestyrelsens egentlige kriseberedskab.
- Det er hændelser, vi håndterer i den normale drift, siger Mette Kirkeskov Sie.
Men billedet kan hurtigt ændre sig.
- Man kan ikke udelukke, at hvis vi får 10 udbrud på en uge, så vil vi organisere os anderledes, siger hun.
I vurderingen af, om beredskabet skal skrues op, ser Fødevarestyrelsen på den konkrete situation – herunder smitteveje og bevægelser af dyr.
- Vi kigger fx på, om der er flyttet dyr til Danmark fra de berørte områder. Danmark er primært et eksporterende land, og det giver os mange fordele. Men hvis der er importeret dyr til Danmark, kan det være en faktor, der kalder på, at vi træder et skridt op på trusselsvurderingen, forklarer hun og understreger, at mistanker om alvorlige sygdomme håndteres konsekvent.
- Når vi har en mistanke, antager vi, at den lige så godt kan være positiv som negativ. Det betyder, at hele beredskabsapparatet forberedes allerede på mistankestadiet.
Det indebærer blandt andet udarbejdelse af bekendtgørelser, eventuel standstill, udbrudszoner og kort samt information til branche, politisk niveau og samarbejdspartnere – herunder politiet, Beredskabsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.
Hjørnestenen i beredskabet
De praktiserende dyrlæger spiller en helt central rolle i det veterinære beredskab.
- De er hjørnestenen i hele vores beredskab, fordi det bygger på anmeldepligten. Anmeldepligten er helt afgørende – det er den, der sætter tingene i gang.
I praksis er det ofte den praktiserende dyrlæge, der er det første faglige led, når noget ser unormalt ud i en besætning.
- Landmanden er den allerførste, men det, han gør, er at ringe til sin dyrlæge. Og det er dyrlægens vurdering, der kan munde ud i en anmeldelse.
Hvis en alvorlig sygdom ikke kan udelukkes, handler Fødevarestyrelsen konsekvent.
- Vi arbejder efter princippet om, at hvis man ikke kan afvise det, så undersøger vi. Vi vil hellere undersøge en gang for meget end en gang for lidt, siger hun.
Hvis der er mange dyr, der skal slås ned, er det ikke nødvendigvis på grund af sygdommen alene. Det kan også være på grund af zoner, restriktioner eller lukket eksport. I de tilfælde er der tale om velfærdsaflivninger, siger Mette Kirkeskov Sie.
- Her spiller den praktiserende dyrlæge også en central rolle i forhold til rådgivning, besætningsbesøg og sikring af dyrevelfærd – særligt i produktionsbesætninger, hvor belægningskrav hurtigt kan blive en udfordring.
Samtidig er smittebeskyttelse afgørende.
- Dyrlægen er også med til at sikre, at vi ikke får spredt det, vi nu engang har – blandt andet gennem korrekt besøgsrækkefølge og smittebeskyttelse, siger hun.
Ved større hændelser kan Fødevarestyrelsen også få behov for ekstra veterinær kapacitet.
- Vi kan række ud til dyrlægerne for hjælp – fx til prøvetagning eller opgaver, der udføres for Fødevarestyrelsen.
Er det sådan, at de praktiserende dyrlæger har en pligt til at stille op, hvis I beder om hjælp?
- Vi kan ikke gå så langt som at sige, at der er en decideret pligt, men vi har en mulighed. Og den mulighed kan vi jo stadfæste, hvis vi får et behov. Men på nuværende tidspunkt vil det være et samarbejde.
Kommunikation i krisesituationen
Kommunikation er en grundlæggende del af det veterinære kriseberedskab og starter længe før, en konkret hændelse eskalerer.
- Vi har nogle meget generelle planer for, hvordan vi strukturerer vores kriseorganisation. Det handler helt lavpraktisk om: Hvem er med? Hvornår mødes man? På hvilket niveau? Og hvor ofte? Og så selvfølgelig om, hvordan vi kommunikerer med hinanden.
Kriseorganisationen arbejder på strategisk, operationelt og taktisk niveau.
- Jo tættere man kommer på den konkrete indsats, jo mere detaljerede bliver instrukserne – og det er helt bevidst, siger hun.
Instrukserne er samlet i Fødevarestyrelsens action cards, der er udviklet til at kunne bruges direkte i praksis.
- Her står helt specifikt, hvilke prøver der skal tages – både i en mistankesituation og ved et konstateret udbrud. Det kan være screening i zoner, hvor mange prøver der skal tages, om man kan nøjes med en klinisk undersøgelse, eller om der skal tages prøver. Det er helt lavpraktisk, og det er med vilje. Det skal være tydeligt for alle, hvad der skal gøres, når man står midt i situationen.
Når krisen ikke er en dyresygdom
Meget af det veterinære kriseberedskab er indrettet til smitsomme dyresygdomme. Men Fødevarestyrelsen kan også få en rolle, når krisen har en anden karakter – fx ved stormflod, oversvømmelser eller andre naturhændelser, hvor dyr pludselig kan komme i akut fare. Ifølge Mette Kirkeskov Sie opstår der her en gråzone mellem dyresundhed og dyrevelfærd – og mellem myndighedsansvar og dyreejeransvar.
- Det, der kan være lidt tricky, er, at Fødevarestyrelsens opgave selvfølgelig er dyresundhed og dyrevelfærd. De sygdomme, vi arbejder med, er de anmeldepligtige sygdomme. Men velfærdsmæssigt hænger det jo sammen: Er et dyr sygt, så går det også ud over dyrevelfærden. Så der er et ben at stå på der, forklarer hun.
Samtidig understreger hun, at et stort ansvar fortsat ligger hos dyreejeren – og at Fødevarestyrelsens svar i mange tilfælde vil være at henvise til den praktiserende dyrlæge.
Hvis en større hændelse rammer – uden at det nødvendigvis handler om smitsomme sygdomme – kan udfordringen dog hurtigt blive kommunikativ.
- I de situationer er vi helt klar over, at det, der vil vælte os først, er opkald og hele kommunikationsdelen. Derfor vil vi sætte os sammen med de relevante aktører og finde ud af, hvordan vi får information ud via de rigtige kanaler, siger hun og peger på samarbejde med blandt andet Dyrlægeforeningen og Dyrenes Beskyttelse.
Selvom Fødevarestyrelsen ikke nødvendigvis har et særskilt »naturkatastrofeberedskab« for alle scenarier, er dyrevelfærdsreglerne stadig gældende – og myndighedens kommunikation vil typisk koble sig på den bredere krisekommunikation til befolkningen.
Skrækscenariet: Afrikansk svinepest
Hvordan håndteres et udbrud af afrikansk svinepest i Danmark?
- Vores beredskab er som LEGO-klodser, vi sætter sammen alt efter situationen. Vi har klodser for aflivning, zonedannelse, restriktioner og organisering. Men vi kan ikke lave den endelige plan, før vi ved, hvad det er, vi står med, siger hun.
Vores beredskab er som LEGO-klodser, vi sætter sammen alt efter situationen
- Heldigvis er mange af scenarierne omkring lige præcis afrikansk svinepest relativt små i forhold til, hvor mange dyr der rent faktisk bliver syge. Men vi kommer hurtigt ud i problemer i forhold til zoner og restriktioner, og eksporten lukker. Det betyder, at der vil være rigtig mange velfærdsmæssige problemstillinger, som skal håndteres.
Hvad med bortskaffelsen af dyr – er der også planer for det?
- Det er der. Her i efteråret har vi haft et udbud, hvor vi i første omgang har haft fokus på at styrke vores bortskaffelseskapacitet. Og det udbud er resulteret i, at vi nu har lavet aftaler med tre forskellige virksomheder. Det betyder, at vores kapacitet er øget, og at vores fleksibilitet er blevet større – både geografisk og kapacitetsmæssigt, forklarer Mette Kirkeskov Sie.
Omorganiseringen af beredskabet
Mette Kirkeskov Sie lægger ikke skjul på, at bortskaffelse var en af de store udfordringer under minkkrisen, men peger samtidig på, at erfaringerne fra krisen har været afgørende for den efterfølgende udvikling af beredskabet.
- Det er noget, der er blevet arbejdet meget intenst med lige siden, og det har blandt andet resulteret i en ny organisering af det veterinære beredskab.
Et af de første skridt var etableringen af Team Veterinærberedskab, som i dag varetager den daglige koordinering. Samtidig er det besluttet, at der skal skeen mere grundlæggende ændring i organiseringen af det veterinære beredskab, hvor funktionerne samles i én landsdækkende enhed. Omorganiseringen falder tidsmæssigt sammen med Fødevarestyrelsens besparelser, men ifølge Mette Kirkeskov er det ikke besparelserne, der har drevet processen.
- Vi har hele tiden haft fokus på at se på det decentrale – altså det, der foregår ude i enhederne, med henblik på at få en god sammenhæng med det, der foregår centralt, siger hun.
I løbet af første halvår 2026 samles det veterinære beredskab derfor i én landsdækkende struktur. Formålet er at skabe en mere ensartet organisering med tydeligere kommandoveje og større modstandskraft i pressede situationer.
- Det bliver mere enstrenget og dermed også mere robust, fastslår Mette Kirkeskov Sie.
Økonomi og eksport under krise
Når hurtige beslutninger træffes i krisesituationer, kan konsekvenserne være store – også de økonomiske. Men ifølge Mette Kirkeskov Sie indgår økonomi ikke i selve beslutningsgrundlaget.
- Beslutningerne handler om at gøre det rigtige og om at gøre det hurtigt.
- Det med at stoppe eksporten er meget sjældent en beslutning, vi selv træffer. Det sker i praksis af sig selv, fordi vores eksportsamarbejdslande lukker. Men der er selvfølgelig noget, vi også gør, fordi noget af det første, der sker, når vi konstaterer et udbrud, er, at alle certifikater bliver gennemgået. Hvis vi certificerer for frihed for en sygdom, som vi får et udbrud af, så kan certifikatet ikke længere anvendes – og på den måde stopper eksporten, siger hun.
Arbejdet med genåbning af eksportmarkederne følger faste internationale og EU-retslige rammer. Og her er kommunikationen med eksportlandene en afgørende del af indsatsen.
- Det trækker mange ressourcer, fordi det kræver en høj grad af transparens og åbenhed over for de lande, vi eksporterer til. De skal kunne se, at vi har styr på situationen, og de skal kunne stole på det. Vi lægger alt frem. Hver eneste gang vi har en mistanke, kan den findes på vores hjemmeside. Det handler om at vise, hvad der foregår.
Er der nok veterinær kapacitet i krisetid?
Har Danmark tilstrækkelig veterinær kapacitet, hvis flere kriser rammer samtidig?
- Det vil jeg til enhver tid svare ja til. For det første er Fødevarestyrelsen en stor veterinær arbejdsplads. Vi har også mulighed for at involvere alle andre, der er uddannede dyrlæger – herunder praktiserende dyrlæger. Hvis vi kommer i en situation med fx afrikansk svinepest eller mund- og klovsyge, hvor eksporten alligevel lukker, vil der være folk både på slagterier og i branchen, som pludselig ikke har deres normale arbejde. Vi har det samme mål, og derfor vil man også bidrage for at nå det mål så hurtigt og effektivt som muligt, forklarer hun.
Erfaringerne fra minkkrisen har vist, at mange opgaver kan løses af andre faggrupper – under veterinærfaglig ledelse.
– Der er rigtig mange opgaver, som andre kan løse under veterinær supervision eller vejledning. Det er ikke nødvendigvis dyrlægen selv, der skal udføre arbejdet, men det er dyrlægen, der skal sikre, at det bliver gjort korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen, siger Mette Kirkeskov Sie.
For at gøre det muligt at udnytte kapaciteten bredt, arbejder Fødevarestyrelsen målrettet med klare og konkrete instrukser.
– Vores mål er at skrive instrukserne så konkret, at enhver i princippet kan få et stykke papir i hånden og udføre opgaven – selvfølgelig under supervision og vejledning. Nogle opgaver vil kræve en kort kursusindføring, fx en halv dag, og der er også planer for, hvem der skal undervise i hvad. Det handler om hjælp til selvhjælp i en krisesituation.
Sårbarheder og flaskehalse
Selvom beredskabet vurderes som robust, understreger Mette Kirkeskov Sie, at ingen krise kan forudses i alle detaljer.
- Vi er ikke mere end en snestorm eller en lukket Storebæltsbro fra, at der opstår en sårbarhed og dermed en forsinkelse. Det er den type flaskehalse, vi taler om, siger hun og fortsætter:
- Men jeg er også overbevist om, at dem skal vi nok løse.
Hvis Danmark rammes af en større veterinær krise, indgår internationalt samarbejde som en del af løsningen.
- Vi har en nordisk aftale, der gør, at vi kan trække på hinanden i veterinære krisesituationer. Derudover kan EUs EU Vet Team rykke ud inden for 24–48 timer og hjælpe med at vurdere, hvad der er den rigtige vej i det konkrete scenarie, siger hun.
Netop prioritering er afgørende i de tidlige faser af en krise.
- Noget af det vigtigste i veterinært beredskab er at få gjort det vigtigste først og skabe overblik, før man går videre til de næste skridt.
Erfaringer fra andre lande viser, at hurtige restriktioner kan være nødvendige.
- Vi har set i både Tyskland og Ungarn, at store områder kan blive lukket for flytning af dyr. Derfor er det afgørende at have arbejdsro til at tage prøver og analysere situationen, før der træffes beslutninger, siger hun.
Læring i fredstid
For Fødevarestyrelsen er beredskab ikke noget, der kun aktiveres i krisetid. Tværtimod er læring og øvelse en del af hverdagen.
- Lige nu har vi en situation, hvor vi stort set øver os dagligt på fugleinfluenza. Og vi har også haft tilfælde med mund- og klovsyge i Europa, hvor vi har været meget tæt på. Jeg vil næsten sige, at arbejdet i hvert fald centralt har været lige så stort, som hvis vi rent faktisk selv havde fået mund- og klovsyge. Det er klart - der har ikke været nogen ude i enhederne for at slå dyr ihjel eller tage prøver, men kommunikationsmæssigt og forberedelsesmæssigt har der været rigtig travlt. Så på den måde er øvelsen kommet helt af sig selv, forklarer hun.
Ud over den løbende træning gennem virkelige hændelser arbejder Fødevarestyrelsen målrettet med mere konkrete øvelser. Fx er der gennemført øvelser i at aflive grise i forskellige besætningstyper for at identificere gode modeller og opmærksomhedspunkter
- Der er små grise, store grise og mellemstørrelser. Nogle går udendørs, nogle indendørs. Nogle er i konventionelt landbrug, andre går lidt begge steder. Så selvom vi ved, hvordan selve aflivningen foregår, er spørgsmålet: Hvad er den smarte måde at aflive en besætning på i netop den situation?
Ud over de praktiske øvelser arbejder Fødevarestyrelsen også med mere snævre scenarier.
- Vi har haft mindre øvelser, hvor vi fokuserer på én del og siger: Okay, vi har en mistanke om mund- og klovsyge. Vi har 24 timer til at være klar til at erklære udbrud. Har vi det hele i skuffen? Og vigtigst: Kan vi finde det? Ved alle, hvor det er?
Mette Kirkeskov Sie understreger, at sådanne situationer kræver, at mange aktører hurtigt kan mobiliseres.
- Der skal mange på dæk, og derfor er det også vigtigt at øve sig i at bruge vores planer helt lavpraktisk.
Øvelserne omfatter også samarbejdet med departementet og de decentrale enheder.
- Vi er jo ikke en ø – vi er en del af et ministerium – så vi har også øvet samarbejdet med departementet. Og ude i enhederne laver man mindre øvelser, hvor man for eksempel øver sig i at tage prøver og komme hjem igen uden at bringe smitte videre. Er udstyret klar? Det er det, vi kalder kasseøvelser, forklarer hun.
Overordnet set er øvelserne mange og varierede, men bevidst målrettede, i stedet de helt store øvelser, hvor man involverer hele kæden.
Et beredskab i konstant drift
Ifølge Mette Kirkeskov Sie har erfaringerne – ikke mindst fra minkkrisen – haft stor betydning for den måde, beredskabet i dag er organiseret på. En central del af den udvikling er arbejdet med en systematisk læringscirkel.
- Det, vi oplever i dag, skal vi kunne have implementeret i morgen. Det betyder, at vi evaluerer løbende, og at vi implementerer læringen med det samme, siger hun og understreger, at også samarbejdet med sundhedsmyndighederne er blevet styrket efter minkkrisen.
- Vi har lært, at vi ikke bare er Fødevarestyrelsen. I zoonotiske og pandemiske situationer, der rammer både dyr og mennesker, har vi en stor fælles opgave, siger Mette Kirkeskov Sie og pointerer, at det var grunden til, at KOZO blev etableret i 2022 til koordinering af håndtering af ikke-fødevarebårne zoonoser på tværs af danske myndigheder.
- KOZO handler om fredstid. Om at tale sammen regelmæssigt og skabe et fælles billede af risici. Det fungerer rigtig godt og er en vigtig brik i et robust beredskab.
Det veterinære beredskab er langt fra en sjælden undtagelsestilstand.
- Vi har op mod 1.000 veterinære hændelser om året. Sidste år havde vi endnu flere på grund af bluetongue. Der er noget hver eneste dag, som bliver håndteret, siger hun.
Jeg plejer at sige, at det er et job, hvor man sover med støvlerne på.
Heldigvis er det langt fra alle hændelser, der kræver de mest indgribende tiltag, men alligevel er beredskabet konstant på vagt.
- Jeg plejer at sige, at det er et job, hvor man sover med støvlerne på. Måske er det ikke gummistøvler, men i hvert fald skoene på. For vi har ansvaret for hele Danmark og for, at vi er klar, når noget sker, slutter Mette Kirkeskov Sie.
