Overvågningen af antimikrobiel resistens i 2024 fokuserede på patogene bakterier fra malkekøer med akut mastitis og grise.
Mælkeprøver til rutinediagnostik af klinisk mastitis bliver normalt analyseret hos de enkelte dyrlægepraksisser. Som noget nyt har DK-VET i samarbejde med Faggruppe Kvæg under Den Danske Dyrlægeforening udvalgt 15 dyrlægepraksisser på tværs af landet, der på frivillig basis har indsendt mælkeprøver til Statens Serum Institut. I alt blev der modtaget 487 frosne mælkeprøver, som blev analyseret ved brug af bakteriedyrkning, artsidentifikation og fænotypisk resistensbestemmelse af klinisk relevante bakteriearter.
Kliniske prøver fra grise sendes hovedsageligt til Veterinært Laboratorium under Landbrug & Fødevarer, som udfører bakteriedyrkning, artsidentifikation og fænotypisk resistensbestemmelse. DANMAP har siden 2015 fulgt udviklingen af antimikrobiel resistens i kliniske bakterieisolater fra grise, herunder Actinobacillus pleuropneumoniae, hæmolytiske Escherichia coli og Streptococcus suis. I 2021 blev denne overvågning suppleret med flere bakteriearter såsom Bordetella bronchiseptica, non-hæmolytiske E. coli, Klebsiella pneumoniae, Salmonella enterica og Staphylococcus hyicus.
Resultater og diskussion
Af de 487 mælkeprøver fra akut mastitis var 82,5 % dyrkningspositive med isolation af én eller flere klinisk relevante bakteriearter, hvorimod de resterende blev tolket som negative (enten uden vækst eller med uspecifik vækst). Der blev i alt identificeret 462 isolater, hvorfra de fleste tilhører de mest udbredte mastitis-patogener: Streptococcus uberis (27,5 %), E. coli (20,1 %), Staphylococcus aureus (13,4 %), Streptococcus dysgalactiae (10.8 %), koagulase-negative stafylokokker (5,4 %), Trueperella pyogenes (3,2 %), Streptococcus agalactiae (2,8 %) og K. pneumoniae (2,6 %).
Udover disse blev der også identificeret et antal andre arter og gær i nogle få prøver. De fleste mastitis-patogener udviste lave forekomster af fænotypisk resistens. En relativt høj andel (19,7 %) af S. uberis-isolaterne udviste resistens overfor penicillin, hvilket er bemærkelsesværdigt, da β-laktamase-følsomme penicilliner udgør de mest anvendte lægemidler til behandling af voksent kvæg i Danmark. Der findes i øjeblikket ingen klinisk grænseværdi (breakpoint) for penicillin i S. uberis, og de fleste isolater havde en MIC-værdi på 0,25 mg/L, hvilket ligger lige over den tentative ECOFF-værdi på 0,12 mg/L. Det kan derfor ikke udelukkes, at penicillin faktisk virker mod S. uberis-isolater med en MIC-værdi på 0,25 mg/L. De fleste patogene bakterier fra
grise udviste samme frekvenser af fænotypisk resistens som i 2023 (1-års periode) og 2019 (5-års periode). Dog udviste hæmolytisk E. coli signifikant øget resistens overfor fem forskellige antibiotika (amoxicillin-clavulansyre, florfenicol, gentamicin, neomycin og spectinomycin), mens non-hæmolytisk E. coli udviste signifikant øget resistens overfor ét antibiotikum (amoxicillin-clavulansyre). Derudover udviste S. enterica signifikant nedsat resistens overfor to antibiotika (florfenicol og gentamicin), mens Staphylococcus hyicus udviste signifikant nedsat resistens overfor ét antibiotikum (tiamulin). Det skal bemærkes, at de fleste af de gener, der koder for resistens overfor gentamicin, også gør bakterierne resistente overfor apramycin. Endeligt skal det nævnes, at hæmolytisk E. coli udviste øget resistens overfor 3. generations cefalosporiner (cefpodoxim) – fra 4,7 % i 2023 til 8,2 % i 2024 – selvom denne ændring ikke var statistisk
signifikant.
Detaljerede resultater kan findes i kapitel 9 i DANMAP 2024 og på DK-VETs hjemmeside.
Konklusion
Mastitis-patogener udviste generelt lav resistens, mens de fleste patogene bakterier fra grise udviste samme frekvenser af fænotypisk resistens som for ét og fem år siden.
Den høje forekomst af resistens overfor neomycin (60,0 %) og gentamicin/apramycin (46,5 %) blandt hæmolytisk E. coli er bekymrende, da neomycin og apramycin topper listen over de hyppigst anvendte antibiotika til behandling af E. coli-associeret fravænningsdiarré (kapitel 4 i DANMAP 2024). Den høje forekomst af resistens overfor gentamicin/apramycin er også bekymrende, fordi gentamicin betragtes som kritisk vigtigt for humanmedicin af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
Til slut skal det bemærkes, at fortolkning af resistensbestemmelse af veterinære patogener fortsat lider under, at der ofte mangler arts- og infektionsspecifikke kliniske grænseværdier (breakpoints) for mange antibiotika. Det kan derfor være vanskeligt at drage konklusioner om behandlingseffekten.
Resistensovervågning i 2025
I 2025 vil vi fortsat rapportere fænotypisk resistens i patogene bakterier fra kvæg med akut mastitis og grise.
Tekst: Lina M. Cavaco1, Øystein Angen1, Mikkel Lindegaard1; Ute W. Sönksen1, Line T. Madsen1, Pia T. Hansen1, Svend Haugegaard2, Charlotte M. Salomonsen2, Peter Damborg3 & Jesper Larsen1,3
1Bakterier, Parasitter & Svampe, Statens Serum Institut.
2Veterinært Laboratorium, Landbrug & Fødevarer.
3Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
