Den 14.–15. november deltog forperson for DDD, Mette Rørbæk Gantzhorn, og Mikala Ochsner fra sekretariatet i den årlige generalforsamling i Federation of Veterinarians of Europe (FVE).
Mødet samlede dyrlægeforeninger fra 38 europæiske lande samt repræsentanter fra internationale samarbejdspartnere som AVMA, CVMA, IVSA og WVA. Generalforsamlingens program indeholdt strategiske drøftelser, opdateringer om centrale veterinære temaer og faglige oplæg fra både forskere, myndigheder og brancheorganisationer. Deltagelsen gav et værdifuldt indblik i den europæiske udvikling på veterinærområdet – både politisk, fagligt og markedsmæssigt.
Et punkt på dagsordenen var vedtagelsen af FVEs strategi for perioden 2026–2030. Strategien sætter fokus på professionens rolle i et Europa præget af stigende krav til biosikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtighed og faglig mobilitet. Visionen er at styrke dyrlægernes position som centrale aktører i samfundets sundhed – for dyr, mennesker og miljø (One Health).
Derudover skal der arbejdes for en fremtidssikret og bæredygtig profession, hvor der fortsat er plads til dyrlægers faglige uafhængighed. FVEs synlighed og indflydelse på europæisk og global politik skal styrkes. Strategien er tilgængelig på FVEs hjemmeside: fve.org
Biosecurity er desuden et af årets prioriterede emner i FVE, og drøftelserne pegede på behovet for en fælles europæisk retning, tydeligere værktøjer og mere systematisk implementering i både husdyrproduktion og smådyrspraksis.
Faglige og politiske opdateringer
På generalforsamlingen blev der præsenteret en lang række opdateringer om aktuelle FVE-dossierer, herunder:
- Veterinærlægemidler (artikel 106.1)
Der arbejdes fortsat på en praktisk løsning i forhold til SPC-problematikken. En af de løsninger, der undersøges, er udvidede muligheder for at dispensere. - One Health og bæredygtighed
Emner som antibiotikaresistens, klimaforandringer og fødevaresikkerhed er fortsat på dagsordenen. - FVE-politikpapirer
Der blev stemt om FVEs holdning til pelsdyrsproduktion samt politikpapiret »Prevention is Better than Culling«. Begge politikpapirer blev vedtaget.
Kæder, priser og markedsudvikling
Udviklingen i den veterinære sektor er et område, der fylder stadig mere hos medlemslandene. Under punktet »State of the profession: corporatisation, prices, and market authority investigations« blev der åbnet for debat om:
- Kædedannelse (corporatisation)
- Prisudviklingen i praksis
- Markedsundersøgelser fra konkurrencemyndighederne i blandt andet Holland, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.
Flere lande delte deres erfaringer og bekymringer for, hvordan markedskoncentration påvirker priser, uafhængighed og faglighed. Diskussionen viste, at udviklingen går hurtigt i det meste af Europa, og at FVE arbejder for en fælles forståelse af, hvordan professionen kan sikre kvalitet, fagligt råderum og bæredygtige rammer for praksis.
Hvor står den europæiske dyrlægeforening i dag?
Som medlem af bestyrelsen for den Europæiske Dyrlægeforening (FVE) er det interessant at se parallellerne mellem udviklingsprocesser i DDD og FVE. Diskussionerne i Danmark om DDDs opgavevaretagelse – herunder uddelegering til sektioner og faggrupper samt samarbejde med henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationer – genfindes i lignende nuancer på europæisk niveau i FVE, om end der naturligvis også er væsentlige forskelle.
Både DDD og FVE er veletablerede organisationer med en lang historik. Få uger inden FVEs generalforsamling på Cypern markerede organisationen sit 50-års jubilæum. Når en organisation når denne modenhed, er det naturligt at gennemføre et strukturelt »sundhedstjek«: Understøtter organisationen fortsat medlemmernes forventninger? Er der behov for strukturelle ændringer? Og hvilke ambitioner skal sættes på såvel kort som lang sigt?
I det seneste år har FVE arbejdet på en strategiplan for de kommende fem år. Planen har været i høring blandt medlemmerne ad flere omgange og blev endeligt vedtaget ved afstemning på generalforsamlingen. Strategiplanen udgør et centralt styringsværktøj med henblik på prioritering af ressourcer og fælles europæiske målsætninger på professionens vegne.
Et væsentligt fokusområde for FVE er udarbejdelsen af holdningspapirer. Disse er afgørende for at fastlægge, hvad organisationen kan kommunikere offentligt på medlemmernes vegne - både i dialog med politikere, embedsværk og andre aktører i Europa – og i forbindelse med FVEs generelle interessevaretagelse.
På generalforsamlingen blev der orienteret om igangværende holdningspapirer, herunder et om brug af dyr i underholdningsindustrien. Derudover blev to færdigudarbejdede dokumenter sat til afstemning: Ét om hold af pelsdyr i pelsdyrindustrien og ét om dyrlægers forebyggende brug af vacciner over for alvorlige, anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme hos produktionsdyr. Sidstnævnte søger at fremme vaccination som alternativ til masseaflivning (culling/killing), der i dag gennemføres i millionstørrelse i Europa som følge af politiske og handelsmæssige barrierer mod brug af eksisterende vacciner.
Generalforsamlingerne rummer også faglige temaoplæg med efterfølgende medlemsdiskussion samt mulighed for nationale indspil. På Cypern blev der blandt andet fremlagt erfaringer fra håndteringen af den omfattende problematik med Feline Infektiøs Peritonitis (FIP) hos katte på øen. Derudover blev en større session dedikeret til de alvorlige smitsomme sygdomme, der i disse år præger Europa: Hvordan kan veterinærprofessionen styrke sin beredskabskapacitet og sikre kontinuerlig opdatering af viden og praksis på området?
FVE står i disse år på et solidt økonomisk fundament og med et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser og arbejder målrettet for at styrke dyrlægestandens position, påvirke politiske beslutninger og fremme en faglig udvikling, der gavner både dyr, dyrlæger og samfundet som helhed.
Biosikring som fundament for dyresundhed og bæredygtighed
På FVEs møde blev biosikring sat i centrum i en engageret og tankevækkende session med oplæg fra professor Jeroen Dewulf fra Ghent University. Med sin dobbelte rolle som forsker og Chief Scientific Officer i Biocheck. Dewulf leverede en skarp og praksisnær gennemgang af biosikringens betydning i moderne veterinærmedicin.
Hvad er biosikring – og hvorfor er det vigtigt?
Biosikring defineres som en kombination af håndteringsmæssige, adfærdsmæssige og fysiske tiltag, der har til formål at reducere risikoen for introduktion, etablering og spredning af patogener i og mellem dyrepopulationer. Det er ikke blot en teknisk disciplin, men et strategisk fundament for alle sygdomsbekæmpelsesprogrammer.
Biosikring er en central komponent i både europæisk lovgivning og internationale retningslinjer.
Biosikringens gevinster – fra dyrevelfærd til samfundsansvar
Dewulf fremhævede fire centrale grunde til, at biosikring bør prioriteres:
- Forebyggelse af epidemier og zoonoser
- Mindre medicinforbrug og lavere antibiotikaresistens
- Øget bæredygtighed i husdyrproduktionen
- Bedre dyrevelfærd og lavere generisk virkning.
Biosikring er ikke kun til gavn for dyrene, men også for landmanden og samfundet som helhed. I en tid, hvor brugen af medicin skal reduceres og bæredygtighed fremmes, er god biosikring et af de mest effektive værktøjer, vi har til rådighed. Sessionen refererede også til en undersøgelse fra UC Davis, som placerer biosikring blandt de mest effektive tiltag for at fremme bæredygtighed i husdyrproduktionen. Det understreger, at biosikring ikke kun handler om smittebeskyttelse, men også om langsigtet ansvarlighed og ressourceeffektivitet.
Perspektiver for danske dyrlæger
For danske dyrlæger er budskabet klart: Biosikring er ikke blot en teknisk disciplin, men en fælles opgave, hvor vi som faggruppe spiller en nøglerolle. Sessionen gav anledning til refleksion
over, hvordan vi kan styrke rådgivningen om og implementeringen af biosikringsprincipper både i besætninger, blandt familiedyrene og i eget virke.
