Digitaliseringen har for alvor nået det medicinske udstyr. Stadig flere apparater og sensorer kommunikerer nu med hinanden og med omverdenen – både i laboratoriet og som en del af patientbehandlingen med implanterede sensorer. Det giver store muligheder for bedre diagnostik og behandling, men også nye risici.
Professor Søren Holm, University of Manchester, satte på Faggruppe Biomedicins spor på årsmødet fokus på, hvordan det såkaldte Internet of Medical Things (IoMT) bliver et voksende mål for cyberangreb. Siden 2021 er der registreret over 13.000 angreb mod medicotekniske enheder, og mange apparater er ifølge Holm stort set uden beskyttelse mod hacking.
Et centralt problem er, at meget udstyr hurtigt bliver forældet. Når producenter lukker eller stopper supporten, efterlades brugerne med apparater, der hverken kan opdateres eller repareres, men som stadig sender og modtager data. For implanterede eller uerstattelige enheder kan det blive direkte kritisk.
Etiske og praktiske udfordringer
Oplægget pegede også på de etiske dilemmaer: Databeskyttelse, privatliv og ansvar. Mange virksomheder lever af at sælge eller dele data, og brugerne bidrager selv ved at dele oplysninger. Det ses i stor stil via trænings- og sundhedsapps. Der er kendte eksempler på, hvordan træningsapps har afsløret sikkerhedsvagters bevægelsesmønstre omkring politiske ledere og dermed kompromitteret, hvad der skulle have været en hemmelig lokation.
Hvad kan vi gøre?
Det er kompliceret at beskytte data og sikkerhed ved brug af medicinsk udstyr, der kan kommunikere med omverdenen, men dyrlæger og klinikker kan selv styrke datasikkerheden: Brug kryptering, stærke adgangskoder og vær opmærksom på, hvilke enheder der kobles via Bluetooth, og hvilke data der deles og med hvem.
Samtidig er der brug for klare krav til leverandører om løbende opdateringer og datasikkerhed.
Som Søren Holm afsluttede:
- Rettidig omhu er nøglen. Vi kan ikke forudsige alle risici, men vi kan tage dem alvorligt, før teknologien løber fra os.
