Respiratoriske sygdomme hos danske heste

Et veterinært speciale udarbejdet af Katrine Liv Bernild Poulsen har anvendt en ny analysemetode udviklet på Københavns Universitet (KU), Sektion for bakterier og virus, til at undersøge, hvilke patogener der cirkulerer i danske heste med respiratorisk sygdom. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen registrering og deling af, hvilke patogener der cirkulerer blandt danske heste med undtagelse af de anmeldepligtige sygdomme. Derfor var det ideelt at anvende et nyudviklet microfluidic high-throughput PCR-system, der kan screene 48 prøver for op til 48 forskellige patogener hos hest (virus og bakterier) (se tabel 1).

Tabel 1. Oversigt over equine respiratoriske patogener inkluderet på microfluidic PCR systemet.

Denne analysemetode blev anvendt på næsesvaberprøver indsamlet fra både syge og raske heste fra frivilligt deltagende stalde for at få et overblik over, hvilke patogener der florerer både subklinisk og giver anledning til sygdom.

Der blev også indsamlet spørgeskemaer fra ejer omhandlende den enkelte hest (alder, race mv.) og opstaldningsforhold (antal heste, antal besøgende heste, mv.). Der blev i alt indsamlet 62 prøver fra syge og raske heste med oprindelse i ni stalde på Sjælland, hvor der var minimum én hest, der havde tegn på respiratorisk sygdom (og i et tilfælde generaliseret sygdom). 

Resultater

Resultaterne viste, at der var tilstedeværelse af flere forskellige patogener i prøverne fra både raske og syge heste. Et overblik over, hvilke respiratoriske patogener, der blev påvist i hver af de ni stalde, er illustreret i Figur 1.

Generelt blev der fundet EVH-2 og EHV-5 i alle stalde, mens de resterende patogener kun var til stede i nogle stalde, og disse inkluderede ECoV, EHV-1, ERBV, Streptococcus equi subsp. zooepidemicus og Bordetella bronchiseptica.

Figur 1. Antallet af positive prøver for hvert patogen fra heste opstaldet i stald A-I. »n« angiver det totale antal testede heste i hver stald.

Der blev fundet en signifikant sammenhæng mellem co-infektioner med EHV-2 og EHV-5, samt at heste med svaberprøver positiv for begge virus havde signifikant højere risiko for at hoste (Odds ratio = 5.1). Derudover blev det fundet, at yngre heste var i højere risiko for at teste positive for EHV-2 og S. zooepidemicus. ECoV blev kun påvist i en enkelt stald (stald H), men disse ECoV-positive heste havde en signifikant højere risiko for depression (Odds ratio = 24).

I den ECoV positive stald (stald H) var der flere interessante kliniske fund, der endnu ikke er rapporterede som del af et sygdomsforløb med ECoV. To dage efter at have været til undervisning på en anden lokation, udviklede en hest i stalden anoreksi og depression. To dage senere, ved prøveudtag, blev der observeret ptyalisme, og senere på dagen observerede hestens egen dyrlæge tegn på endotoxæmi, og hesten blev aflivet dagen efter.

En anden hest fra samme stald udviklede også ptyalisme, abnorm adfærd og aborterede 42 dage før termin efter seks dages sygdom med nedstemthed og feber. De andre heste i stalden havde et mildere forløb med kliniske tegn som depression, anoreksi and lymfadenopati. Der blev udført sekventering af spike proteinet fra denne ECoV fra stald H, og resultatet viste, at denne stamme var 99 % identisk med en ECoV, der blev sekventeret i et tidligere veterinært speciale i 2024, hvorimod forskellene var større til ECoV af udenlandsk oprindelse. Dog er der meget få ECoV-sekvenser tilgængelige i Genbank (NCBI).

I stald G, hvor der var EHV-1 positive heste, viste hestene kliniske tegn som feber, anoreksi og depression. Der blev ikke observeret neurologiske tegn, hvilket er overensstemmende med manglende fund af den kendte mutation N752D i sekvensen fra virus isoleret fra denne hest, der er beskrevet korreleret med neurovirulens og Equine Herpesvirus Myeloencephalopathy (EHM).

Den høje prævalens af EHV-2 og EHV-5 stemmer overens med fundene i andre lande, hvor begge virus rapporteres som endemisk. Det diskuteres stadig, i hvilken grad fund af disse virus giver anledning til klinisk sygdom. Tidligere studier har påvist et bredt udsnit af kliniske tegn, der spænder bredt fra milde kliniske tegn som hoste, konjunktivitis og lymfadenopati til mere alvorlige som dyspnø, takypnø, feber, neurologiske tegn og abort. EHV-5 er desuden kendt for at være associeret med Equin multinodulær pulmonær fibrisis (EMPF).

Et interessant fund i dette studie er, at samtidig påvisning af EHV2 og EHV5 gav anledning til hoste, hvorimod de to virus hver for sig ikke udløste hoste. Dette kan indikere, at disse to patogener kan have en potentierende effekt på hinanden.

Equin rhinitisvirus (ERBV) kan give anledning til infektion i de øvre luftveje, hvor den kan ødelægge epitelet og give anledning til nedsat cilliær clearance og inflammation. I dette tilfælde blev ERBV dog kun fundet i en rask hest, hvilket også stemmer overens med tidligere studier.

Metoden åbner for ny diagnostik

Metodemæssigt har dette studie bidraget til valideringen af en diagnostisk mulighed til brug blandt danske heste. På nuværende tidspunkt går størstedelen af diagnostik til udenlandske laboratorier, og der er derfor ingen officiel deling af resultater mellem hestepraktiserende dyrlæger, når der ikke er tale om anmeldepligtige sygdomme som fx Equin viral arteritis (EVA).

Anvendelsen af microfluidic high-throughput PCR-systemet gør det muligt at teste et stort antal prøver for mange patogener på én gang, . Denne diagnostiske mulighed kan nu bruges i projektsammenhæng med et sikret minimum antal prøver og kan give endnu bedre og mere repræsentativt indblik i, hvilke patogener der cirkulerer i danske heste. Dette vil kunne bidrage til bedre forståelse af patogenese og transmissionsruter og bidrage til vigtig international forskning. Derudover kan der i sådanne projekter sikres prøvematerialer til genom-sekventering, hvilket i sidste ende kan hjælpe sygdomsopsporing på nationalt niveau.

I specialeprojektet blev gødningsprøver også testet for enteriske patogener som Rotavirus, Lawsonia intracellularis samt Clostridium perfringens og Clostridioides difficile, så fremtidige projekter kan få et indblik i både respiratoriske og enteriske patogener. Analysemetoden anvendes i forvejen til både grise og kvæg og er specielt effektiv, når der er tale om sygdomskomplekser, hvor flere patogener er involveret. Dette er blandt andet kendt fra grise, hvor der er tale om et såkaldt porcint respiratorisk sygdomskompleks, hvor visse patogener giver anledning til svækkelse af immunforsvaret og bryder den beskyttende epitelbarriere og derved baner vejen for andre patogener resulterende i et forværret sygdomsforløb. Det samme kan være tilfældet for heste, og her vil der være en øget risiko for heste, der opstaldes i høje antal og deltager i konkurrencer nationalt og internationalt.