Foreningskvinde

Tilværelsen retter sig sjældent efter de planer, vi har lagt for den. Da Hanne Knude Palshof i 2019 tiltrådte som forperson for DDD, så verden meget anderledes ud: COVID-19 var stadigvæk ikke brudt ud i fuldt flor, Rusland havde endnu ikke invaderet Ukraine, og foreningen lå fortsat på Peter Bangs Vej som en del af et fællessekretariat med JA og DSL. Her var der sikkert og godt, og de største udfordringer kredsede om studerende, yngre dyrlæger og life science-området.

Med de rammer var Hanne klar i sine prioriteringer: Fokus på unge og studerende, en stærkere stemme på life science-området, klarere og mere målrettet kommunikation – og en samlet forening, der kunne stå igennem politisk og fagligt.

- Jeg gik til valg på at fastholde enhedsforeningen, styrke det internationale samarbejde, skabe en meningsfuld forening for dyrlæger i life science og være en aktiv stemme for studerende og nyuddannede.

- Det er lykkedes at holde sammen på foreningen, men life science-indsatsen er ikke kommet helt i mål. Til gengæld har vi haft stor succes med at være synlige for de studerende på KU, Frederiksberg, og med at skabe en plads  som aktiv medspiller på den nye veterinæruddannelse på Anivet i Viborg, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg ser også arbejdet med kommunikationen som en succes. Fokus har været på den medlemsnære dialog, og det er indfriet gennem nyhedsbreve, sociale medier og større gennemsigtighed i foreningsarbejdet.

Møder i øjenhøjde – og respekt i udlandet

Fokusset på klarere kommunikation har dog ikke kun været skriftligt. Selv fremhæver Hanne de direkte møder med medlemmerne som højdepunkter i formandsårene. Både når hun besøgte regionalforeningerne, eller når de månedlige zoommøder gjorde det muligt at vende store og små spørgsmål, oplevede hun en debat, der altid var god og konstruktiv.

- Jeg er altid blevet utroligt godt  modtaget ude i regionalforeningerne, hvor mange engagerede medlemmer har bidraget til konstruktive debatter – det er folk, der virkelig vil vores forening. Det har altid været en stor fornøjelse.

Også det internationale samarbejde fylder blandt højdepunkterne. For Hanne har det været en øjenåbner at opleve den respekt, danske dyrlæger nyder i udlandet.

- Det har været berigende at opleve det internationale samarbejde og møde ligesindede kolleger. Her kan jeg mærke, at vi, trods vores lands lille størrelse, bliver hørt meget, fordi vi altid er agtet for at have godt  styr på tingene – i en grad så det nogle gange må være irriterende for franskmænd og tyskere at sige, at »i Danmark har I nok en god løsning«. Når ja, det har vi så rent faktisk på nogle områder.

Hun nævner både det nordisk-baltiske netværk, Four Country-samarbejdet og FVE som arenaer, der er særligt givende.

- Et eksempel er EU-forordningen, hvor vi har haft et enormt godt samarbejde. Og det seneste nye er samarbejdet omkring beredskab og preparedness, hvor vi har haft rigtig meget glæde af at høre fra især de baltiske lande, Finland og Sverige, der jo er lidt mere bevidste om, at krig  og andre store kriser faktisk er en reel  risiko.

Trivsel kræver stærke fælles rammer

Inspirationen fra udlandet fik direkte betydning i Danmark. Her gennemførte Enhedsforeningen en stor trivselsundersøgelse i samarbejde med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) – noget Hanne er stolt af, fordi det gav et fagligt funderet og uvildigt billede af trivslen i klinisk praksis. Og det, at både fagforeningen og arbejdsgiverforeningen var med, synes hun er kendetegnende for, hvorfor det går bedre med trivslen blandt dyrlæger i Danmark end mange andre steder.

- Jeg tror, vi har det bedre i Danmark end mange andre steder, fordi vi har velordnede arbejdsforhold. ADO og DA fortjener ros for at skabe rammer, der giver stabilitet. Når vi holder sammen som forening, kan vi lande aftaler, hvor alle parter oplever en win-win – og det er helt afgørende for medlemmernes trivsel.

Fra millionunderskud til stabilitet

Men det er ikke en selvfølge, at foreningen står stærkt og rammesættende. Ovenpå det gamle Fællessekretariats opløsning, begyndte en proces med at finde nye samarbejdspartnere, hvilket kulminerede i det kuldsejlede sekretariatsfællesskab med Pharmadanmark, der kortvarigt tog pusten fra Dyrlægeforeningen. Og det er Hanne fuldt bevidst om, står som en del af hendes eftermæle.

- Det er klart, at et år med underskud på otte og en halv million sætter sig i eftermælet. Dengang troede jeg, at samarbejdet med Pharmadanmark ville være en styrke og løfte vores indsats på life science-området. Det viste sig desværre at blive et knæk for hele foreningen.

Det er klart, at et år med underskud på otte og en halv million sætter sig i eftermælet.

Særligt er hun ærgerlig over, at Dyrlægeforeningen og Pharmadanmark ikke fik undersøgt de to foreningers fællesmængde grundigere, inden de gik sammen. Men det lærte hun og hovedbestyrelsen heldigvis af og sørgede blandt andet for at hente ekstern hjælp, da foreningen skulle finde sit fodfæste igen.

Hanne ønsker at fremhæve det fantastiske samarbejde med sekretariatet. Efter år med turbulens og mange udskiftninger har de seneste år været præget af stabilitet og loyalitet.

- Vi har haft et meget loyalt sekretariat, der i medgang og modgang har holdt ved. Det er virkelig folk, der vil foreningen. I dag står vi et stabilt sted med både økonomi og sekretariat på plads – og det er jeg meget taknemmelig for.

Hun ser det som en del af sin »arv«, at hun var med i oprørte vande – men endnu vigtigere, at hun tog ansvar for den efterfølgende genopretning.

- Jeg håber, folk vil huske, at jeg var med til at skabe stabilitet igen. Vi har gennemført nogle hårde nedskæringer, men det har også hjulpet os til at finde ind til det, der virkelig giver værdi.

For Hanne handler det ikke kun om at spare, men om at prioritere. Det internationale arbejde nævner hun som et eksempel, hvor rejseaktivitet og mødestrukturer tidligere fyldte unødigt meget. I dag oplever hun, at det kan gentænkes på en mere effektiv måde.

Sammenlagt ser hun en forening, der er blevet mere fokuseret. Hvor man tidligere kunne sprede sig i mange retninger, er blikket nu rettet mod de indsatser, der giver mest værdi for medlemmerne.

Seje politiske træk giver resultater

Selvom otte og en halv million ikke lige går i glemmebogen, er der alligevel mange andre punkter, Hanne håber, at medlemmerne vil huske, når de tænker på hendes forpersonskab – for der er meget, hun er stolt af.

- Jeg vil gerne huskes som en, der gjorde noget mere på dyrevelfærdsområdet – og som turde udfordre den staldblindhed, vi alle får efter mange år i faget. Med vores dyrevelfærdspolitikpapir satte vi tingene til debat på tværs, så det ikke bare var Faggruppe Gris, der talte om grisevelfærd, men hele foreningen, der tog ansvar , for der er velfærdsproblemer, uanset hvilken faggruppe der er tale om.

En anden mærkesag var naturnationalparkerne, hvor dyrlægerne i første omgang slet ikke var tænkt ind.

- Da naturnationalparkerne blev lanceret, var der ikke nogen plads til os. Men vi kæmpede os ind – først i interessentgruppen, siden ansatte Naturstyrelsen en dyrlæge, og til sidst fik vi en plads i den videnskabelige gruppe. Det var et langt sejt politisk træk.

For Hanne er veterinærlægemiddelforordningen også et skoleeksempel på, at resultater ikke altid skabes med demonstrationer og ved at være konfrontatoriske.

- Man kan måske presse en minister med konfrontation, men selv når de offentligt har talt om dyrlægers faglige råderum, har det ikke ført til handling.

Hun fremhæver i stedet det seje politiske træk, hvor man finder løsninger sammen med myndighederne.

- Derfor har ingen dyrlæger i Danmark fået sanktioner på baggrund af forordningen, og nu arbejder Fødevarestyrelsen på linje med os for at ændre reglerne. Det er jeg stolt af, for det krævede et roligt og sejt politisk træk, hvor vi fandt løsninger sammen i stedet for at gå i konfrontation.

Uddannelse og samarbejde med universiteterne fremhæver hun også, som et af sine fokusmæssige nøglepunkter.

- Da Anivet startede, sagde vi tidligt, at de havde brug for os. Dengang så de os mest som en fagforening og synes måske, vi virkede insisterende, men i dag er vi en reel samarbejdspartner, og det er jeg meget, meget glad for. Det samme gælder KU, hvor vi jo har et kæmpegodt samarbejde og har haft det i mange år – jeg tror fuldt og fast på, at vi har stor glæde af hinanden.

Og Hannes glæde er forståelig, for hun ser relationer og dialog som den røde tråd i sit politiske arbejde – både internt og eksternt.

- Når det gælder samarbejde og politisk arbejde, vil jeg gerne huskes for ikke at stille ultimative krav, men for at forstå de rammer, andre arbejder under, så vi kan finde løsninger sammen. Det er nok den vigtigste erfaring, jeg har gjort som forperson, og jeg har oplevet, at det politiske kan være både udfordrende og berigende.

At stå fast – også mod de stærkeste

Når Hanne ser fremad, håber hun, at dyrlæger fortsat vil bruge deres faglighed til at skabe bedre dyrevelfærd.

- Jeg tror, at mange dyrlæger ødelægger en lille smule af sig selv, når de accepterer forhold, de dybest set ikke synes er okay. Det er bedre for både dyr og dyrlæger, hvis vi tør holde fast i de meninger og følelser, vi havde som unge – i stedet for at blive staldblinde.

Men hun er også optaget af foreningens fremtid – og hun lægger ikke skjul på, at den største trussel kommer indefra, hvis sammenholdet ikke fastholdes.

- At tro, vi kan splitte foreningen og samtidig bevare det politiske mandat, er at vildlede medlemmerne. Uden en samlet stemme ville vi ikke have haft indflydelse på naturnationalparkerne, fået løst røntgensagen eller styrket fagdyrlægeuddannelserne. Det er naivt at tro, at vi kan opnå de samme resultater, hvis vi deler os i små fraktioner.

En anden udfordring ligger uden for foreningens egne rækker. Hanne peger på Landbrug & Fødevarer som en af de mest magtfulde lobbyorganisationer i Danmark – en aktør, der ifølge hende både sætter rammer for politiske aftaler og påvirker veterinærområdet.

- Landbrug & Fødevarer er en langt større magtfaktor i dansk politik, end jeg havde forestillet mig. De har en urimelig stor indflydelse, og hvis vi vil bevare vores veterinære faglighed og vores dyrevelfærdshjerte, må vi turde stå fast overfor dem. Det kan gøre ondt på kort sigt, men i det lange løb er det sådan, vi bevarer  manges, særligt yngre dyrlægers, agtelse og virker troværdige overfor den almene befolkning.

Hun nævner både svineproduktionen, avlen af brachycephale hunde og dele af hesteverdenen som områder, hvor stærke økonomiske interesser presser dyrlæger til at acceptere forhold, der ikke er i orden. Foreningen må, understreger hun, turde stå på dyrenes side – også når det betyder at udfordre de største spillere.

De unges valg former fremtiden

Samtidig retter hun en direkte appel til de unge dyrlæger. Hun frygter, at mange tager nutidens vilkår for givet og ikke ser, hvor meget der er skabt gennem hårdt politisk arbejde.

- Barselsfonden, assistentkontrakterne, muligheden for at arbejde 30 timer – fandtes ikke, da jeg startede. Det er ikke en selvfølge, men resultater af mange års indsats. Det kan smuldre hurtigt, hvis de unge tror, at det hele kommer af sig selv eller vælger de gule fagforeninger. Uden en stærk organisation står vi bare med fletningerne i postkassen, når kriser rammer.

Efter seks år i spidsen for foreningen er det nu tid til at give stafetten videre. Selv ser hun frem til en ny hverdag.

- Jeg er i fuld gang med en Master  fordi jeg synes, det er vigtigt at blive opdateret, inden jeg skal ud i praksis igen. For det skal jeg nemlig - og det glæder jeg mig vildt til.

Det er ikke nogen underdrivelse at sige, at Hanne Knude Palshofs forpersonsperiode har været en af de mere begivenhedsrige. Hun efterlader en forening, der – på trods af kriser – står mere fokuseret, mere samlet og med et stærkere blik for de indsatser, der giver værdi for medlemmerne.

Hun overlader stafetten med en klar appel om at værne om fællesskabet, stå fast på den veterinære faglighed og turde tage de svære politiske kampe. Og hun gør det med en smittende energi, der peger fremad: Mod praksis, mod nye udfordringer og mod en forening, der stadig skal være dyrlægernes stærke stemme i samfundet.