Den svære karrierestart

Lykkeforskere beskrev i mange år sammenhængen mellem danskernes alder og lykke som en U-kurve. De unge og de ældre var de lykkeligste i samfundet. Ind imellem disse yderpunkter i livet bevægede kurven sig nedad mod et lavpunkt sidst i 40’erne. Men i de sidste par målinger er der sket det bemærkelsesværdige, at den forreste del af U’et har lagt sig fladt ned. De unge er ikke længere lykkeligere end danskerne mellem 40 og 50.

Troen på fremtiden er også blevet mindre. De generationer, som var børn og unge under den kolde krig og i de optimistiske 90’ere, var enige om, at »i morgen bliver bedre end i går«. Alle undersøgelser, der spurgte ind til forventning om fremtiden, viste dengang, at der var en tro på, at samfundet var på vej til at blive rigere, mere tolerant og mere fredeligt.

I dag kan forskerne konstatere en markant ændring i fremtidstroen, især blandt de unge. En global undersøgelse fra Edelman Trust Barometer viste i 2023, at kun 40 % mellem 18 og 34 år i Vesten tror, at de vil få et bedre liv end deres forældre, hvilket er et markant fald fra tidligere årtier.

En undersøgelse i Lancet viste i 2021, at 59 % af unge i 10 lande, hvor Danmark var et af dem, oplever klimaangst og mener, at vi »har svigtet fremtidige generationer«. Det skyldes blandt andet, at mediernes nyhedsstrøm fylder os med billeder af krise og kaos, mener direktør i rekrutteringsfirmaet Beyond Talents Nicklas Pyrol.

- Selvom fakta ikke nødvendigvis underbygger, at det er gået tilbage for verden, er det præcis sådan, vores oplevelse er blevet. Det er en slags kollektiv desillusion, som afføder mismod og usikkerhed.

Myter om nutidens unge

Når Nicklas Pyrol holder foredrag om generation Z, bruger han en del krudt på at aflive myter. For nej, nutidens unge er ikke mere krænkelsesparate end tidligere generationer af unge. De er blot ramt lige ind i en metoo-bølge.

Og nej, de unge efterspørger ikke mere fleksibilitet end deres ældre kolleger. Alle tal viser, at seniorerne, som i disse år også står i en stærk forhandlingsposition som arbejdstagere, i præcis samme grad som de unge ønsker at veksle styrkepositionen til fleksibilitet.

Og når nutidens unge kan virke mindre loyale overfor virksomhederne i deres ansættelser, er det blot fordi, de kan vælge og vrage og endnu ikke har optaget noget realkreditlån. Og sådan er der så mange myter om de unge, der ikke har hold i virkeligheden.

Men at de er forvirrede og søgende ved starten af deres arbejdsliv, er ikke nogen myte, understreger Nicklas Pyrol.

- Det, der rammer dem som noget af det første, er oplevelsen af, at det er svært at videreføre den levestandard, de voksede op med. Forholdet mellem reallønsudvikling og boligomkostninger er blevet skævvredet. Hvor deres forældre havde råd til både bil og ferier på en almindelig indkomst, kræver det i dag langt større indsats og lønniveau blot at kunne få fod under eget bord. Derfor har de unge svært ved at genskabe deres egne billeder og normer for en acceptabel levestandard.

Forventninger vs. realiteter

Mange unge oplever, at det er svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fortæller Nicklas Pyrol.

- Selvom virksomhederne kæmper om deres arbejdskraft, kan der godt være langt mellem de jobs, der matcher de lange uddannelser. De unge er blevet oplært i at analysere og konceptualisere, men de opgaver, der venter dem på arbejdsmarkedet i starten af karrieren, er ofte lavpraktiske og alt for konkrete til deres smag. Det skaber et kæmpe mismatch mellem forventninger og realiteter, siger Nicklas Pyrol, der som rekrutteringsekspert opfordrer de unge til at kaste sig ud i at løse alle mulige
opgaver.

- Kompetence er ikke blot viden – det er viden i kontekst. De reelle kompetencer får man ved at bruge sin viden til at løse konkrete opgaver sammen med andre levende mennesker. Det kræver, at man kommer ud på arbejdspladsen og tager fat - ikke som en del af et idealiseret fremtidsscenarie, men i det nærværende og daglige arbejde. Det er i praksis, man finder fodfæste, ikke i PowerPoints. Derfor er det vigtigste for unge i dag ikke at vente på det perfekte job, men at komme i gang, siger Nicklas Pyrol.

De unge skal bakkes op

Der er ingen tvivl om, at en del unge i dag kæmper med mistrivsel i arbejdslivet, mener lektor på Center for Ungdomsforskning Mette Lykke Nielsen, der forsker i unges arbejdsliv og i 2022 var medforfatter til den videnskabelige artikel »A toxic combination - præstation, midlertidighed og kampen for succes i starten af arbejdslivet«.

- Der er ingen enkle forklaringer på de unges mistrivsel, men vi ved, at der kan være stor usikkerhed omkring starten på karrieren. Når de unge kommer ind på arbejdsmarkedet, er der en del, som starter i midlertidige eller usikre stillinger. Den manglende erfaring kombineret med den løse ansættelsesform og dårligt arbejdsmiljø kan betyde, at de psykosociale belastninger kan være særligt store.

Samtidig oplever mange unge, at der er utrolig meget på spil i arbejdslivets første år. Mange vil gerne bevise deres værd, både for dem selv og for omverdenen, vurderer Mette Lykke Nielsen.

- Nogle fortæller, at de savner en god introduktion, tydelig feedback og klare rammer. Det skaber grobund for stress og mistrivsel, hvis de ikke får ordentlige betingelser for at præstere. De har brug for at vide, hvad der forventes, og de har brug for, at nogen bakker dem op.

Tag de unge alvorligt

Unge trives, når de bliver taget alvorligt, understreger Mette Lykke Nielsen.

- Hvis man hverken giver de unge opmærksomhed, klare rammer eller reel indflydelse, så kan starten på arbejdslivet være rigtig svær. Det er ikke nok at sige, »du skal endelig bare komme, hvis du har brug for noget« – specielt ikke, hvis man oplever, at der heller ikke er tid, når man så kommer.

Det handler ikke altid om flere store forkromede udviklingssamtaler. Det kan være helt små ting – en afklaring, en opmuntring, en samtale om noget, der ikke føles helt rigtigt – som gør forskellen på, om man føler sig set i jobbet, eller om man føler sig ensom.

På den ene side vil de unge gerne betragtes som almindelige, professionelle medarbejdere. På den anden side har de et reelt behov for støtte, sparring og tydelig ledelse i en overgang, hvor alt er nyt. Den balance kræver fingerspidsfornemmelse, mener Mette Lykke Nielsen.

- Ledere, der tør tage de unge alvorligt, uden at tale ned til dem, kommer langt med dem. For når de unge får indflydelse og oplever retfærdighed og anerkendelse, så vokser de. Det er afgørende at passe godt på unge medarbejdere. Både for deres egen skyld og for samfundets. Det er et arbejdspladsansvar at give dem en ordentlig start, siger Mette Lykke Nielsen.