Danmark overtager snart formandskabet i EU. For nogle kan det synes symbolsk – et lille land i et stort fællesskab. Men netop i den erkendelse ligger også vores styrke. Vi er en del af en union, hvor samarbejde er en nødvendighed – ikke et tilvalg. Sygdomme respekterer ikke grænser, og vores samhandel og fødevaresikkerhed er dybt forankret i europæiske strukturer. Derfor er det afgørende, at vi som veterinærfagligt miljø bruger formandskabet til at skubbe på for løsninger, der rækker ud over egne landegrænser – og samtidig bidrager med den viden og de erfaringer, Danmark allerede har opbygget.
Samarbejde gør os stærkere.
Et godt eksempel er behovet for fælles forskning og beredskab. Når der opstår sundhedstrusler, hvad enten det handler om dyresygdomme, zoonoser eller forsyningssvigt, har vi brug for samarbejde. Her er det nordisk-baltiske samarbejde i NBVCG (Nordic-Baltic Veterinary Contingency Group) en vigtig platform. Dette samarbejde foregår på Fødevarestyrelsens niveau. De nordisk-baltiske dyrlægeforeninger har sammen taget kontakt til denne gruppe, da vi mener, at vores foreninger kan indgå som en vigtig brik i det arbejde, gruppen laver. Public-private (PP) samarbejde er nødvendigt, hvis/når vores samfund møder store udfordringer, og vores veterinærfaglige kompetencer kan bringes i spil på mange måder.
Men der er også konkrete dagsordener, vi i Dyrlægeforeningen gerne ser, at Danmark sætter på EUs bord under formandskabet.
Transportforordningen er under revision, og her er der stadig meget på spil. EU-Kommissionen har fremlagt et forslag med konkrete mål for forbedringer af dyrevelfærden under transport. Det er et positivt skridt, men diskussionen i Parlamentet viser også, at der er udfordringer: Nogle frygter, at skærpede krav kan ramme konkurrenceevnen, mens andre mener, at forslaget ikke går langt nok. I Dyrlægeforeningen ser vi formandskabet som en oplagt chance for Danmark til – netop ved at sætte retning og tempo – at fremme realistiske løsninger, der forbedrer dyrenes vilkår og samtidig giver mening i virkelighedens veterinære hverdag.
Artikel 106 om SPC’er giver stadig udfordringer. Forordningen er tænkt som et værn mod uhensigtsmæssig brug af lægemidler, og det bakker vi naturligvis op om. Men reglerne må ikke spænde ben for fagligheden. Når praksis bliver ufleksibel, og råderummet forsvinder, risikerer vi, at kvaliteten lider. Her er der fortsat brug for justeringer, der anerkender den dyrlægefaglige vurdering.
Med Animal Health Law (AHL) har EU fået en fælles ramme, men som altid ligger styrken i implementeringen. Danmark har taget fat, hvor det gør en forskel – fx med »Tag smitten ved hornene«, der gennem samarbejde styrker biosikkerheden i kvægbruget. Det er et konkret eksempel på den co-creation, som Danmark ønsker at fremhæve under formandskabet. Vi ser frem til, sammen med Fødevarestyrelsen, at dele vores erfaringer med CVO’erne fra de øvrige EU-lande på Hindsgavl Slot i oktober.
Formandskabet er en mulighed, men det er også et ansvar. Danmark skal ikke alene løfte egne mærkesager, men også styrke fællesskabet i Europa. I Dyrlægeforeningen vil vi gerne være med til at sikre, at veterinærfagligheden er med hele vejen – både når det gælder transport, lægemidler og beredskab. Vi går til møderne med klare ambitioner og åbent sind. Samarbejde gør os stærkere.
