Det var det sidste i rækken af medlemsmøder, da godt 50 dyrlæger mødtes i Nyborg. På programmet stod ikke bare fire konkrete forslag til vedtægtsændringer, men også en bredere debat om foreningens fremtidige struktur. Aftenens underliggende spørgsmål var, hvordan DDD bedst organiseres for at være bæredygtig, relevant og stærk i de kommende år.
Selvom foreningen står stærkt økonomisk – 2024 blev et super godt regnskabsår, som forperson Hanne Knude Palshof konstaterede – handlede diskussionerne både om rationaliseringer, modernisering, harmonisering og ikke mindst forberedelse.
– Vi skal bruge jeres penge bedre og styrke foreningen, så den bedre kan imødekomme trusler udefra og ændringer indefra, lød det fra Hanne Knude Palshof.
Fire forslag til debat
Mødet var bygget op omkring fire konkrete forslag til vedtægtsændringer. Det første handlede om at holde generalforsamling hvert andet år i stedet for årligt. Hensigten er at frigøre ressourcer i sekretariatet, styrke kontinuiteten i bestyrelsesarbejdet og mindske den administrative byrde.
Forslaget mødte både opbakning og skepsis. Nogle ser det som en naturlig tilpasning, der kan øge effektiviteten i en tid, hvor frivilligkræfterne er pressede. Andre frygter, at det vil svække medlemmernes demokratiske adgang til indflydelse. En stemme fra salen nævnte risikoen for at skabe afstand til medlemmerne:
– Det er vigtigt, vi ikke glider væk fra demokratiet, lød det.
Det andet forslag vedrørte et fast kontingent for alle regionalforeninger på 200 kr. i kvartalet. Et af målene er at forenkle administrationen, men forslaget vakte modstand – særligt fra Københavns Dyrlægeselskab. For deres medlemmer ville det betyde en kontingentstigning på op mod 270 %, de disse medlemmer lige nu ikke betaler kontingent. Andre regionalforeninger bakkede derimod op. Nogle har længe ønsket en fælles linje og ser forslaget som en vej til større retfærdighed og overskuelighed.
Det tredje forslag handlede om harmonisering af kontingentet for faggrupper. I dag er der forskel på, hvad man betaler som fuldtids- eller deltidsmedlem, pensionist eller arbejdsløs. Tanken er at rydde op og skabe en mere ensartet model.
Her blev spørgsmålet hurtigt, hvad det vil betyde for faggruppernes autonomi og aktivitetsniveau. Flere udtrykte bekymring for, at mindre faggrupper, som i dag nyder godt af lavere kontingent, vil miste medlemmer og handlefrihed.
Det sidste forslag drejede sig om regnskabspraksis: at gå fra separate, reviderede faggrupperegnskaber til ét samlet regnskab i DDD-regi – dog med øremærkede midler internt. Her var opbakningen større, ikke mindst fordi mange bestyrelser ser en fordel i at slippe for det økonomiske ansvar.
Stor opbakning til forslagene
Inden debatten om strukturforslagene for alvor gik i gang, blev salen bedt om at give en indledende markering af holdningen til de fire forslag. Her tilkendegav de fleste, at de var positivt stemt over for ændringerne.
Og selvom diskussionerne senere bød på både kritiske spørgsmål og konkrete bekymringer, ændrede det ikke væsentligt på stemningen. En afsluttende afstemning viste, at mange fortsat hældte til at støtte forslagene, som nu er på vej videre til den kommende generalforsamling.
En stemme med vægt
Efter en kort pause tog mødet en ny form. Nu handlede det ikke længere kun om de konkrete forslag, men om noget mere grundlæggende: DDDs fremtidige struktur. Her blev mødet mere flerstemmigt. Mange udtrykte et ønske om forenkling. Flere medlemmer stillede spørgsmål ved, hvordan man sikrer reel indflydelse i en forening med mange lag og organer.
En vigtig del af samtalen kredsede også om DAs rolle og det faktum, at foreningen er pålagt at undersøge muligheden for samarbejde med andre arbejdsgiverorganisationer. Hvis en sådan løsning realiseres, vil det betyde, at DA i sin nuværende form forsvinder ud af DDD. Det kan få vidtrækkende konsekvenser – ikke alene organisatorisk, men også identitetsmæssigt. Mange gav udtryk for bekymring over, hvad det vil betyde for enhedsforeningen DDD, hvis DA ikke længere er en del af helheden.
Til- og fravalg
Med afsæt i en anekdote fra ADOs eget visionsmøde pegede forperson for ADO, Daniel Lindegaard Hjorth Lund, på, hvad der kan ske, når en forening splittes op.
- Medlemmerne bliver fragmenterede, uden domænekendskab, uden en stærk fælles stemme, sagde han.
Daniel forklarede, at ADO deler bekymringen for DDDs fremtid, hvis medlemskabet fortsat opleves som ufleksibelt og uhensigtsmæssigt.
– Mange medlemmer stiller i dag spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale til hele pakken – særligt når det bliver et benspænd i hverdagen, fx i dialogen med banken om huslån.
Derfor overvejer ADO, hvordan foreningen kan bidrage til en mere åben og valgfri model, hvor medlemmer kan vælge DDD, ADO og DA til hver for sig – og fravælge det, de ikke oplever som relevant. Men det er ikke et ønske om splittelse, understregede Daniel. Tværtimod.
– Vi skal finde en måde at holde huset samlet på – ikke ved at lænke folk fast, men ved at gøre det meningsfuldt at være der. Vi skal have samtaler om pensionisters kontingent, om studerendes plads, om hvad der gør det attraktivt at blive. Ikke for at smuldre, men for at holde sammen, sagde han med en klar erkendelse af, at tiden er inde til de svære beslutninger – før sprækkerne i foreningen bliver for dybe.
Forperson for ADO, Daniel Hjorth Lund, forklarede, at ADO deler bekymringen for DDDs fremtid, hvis medlemskabet opleves som ufleksibelt.
– Vi skal kunne se hinanden i øjnene og tage samtalen nu. For jeg møder flere og flere dyrlæger, der ikke kan se sig selv her længere. Og det gør mig fandeme ked af det.
En stemme i samfundet
I debatten blev der også sat fokus på betydningen af DDDs fagligpolitiske stemme – en stemme, der samler professionen og taler med autoritet i den offentlige debat, i lovgivningsprocesser og i kontakt med myndighederne. Flere deltagere understregede, at netop denne samlede faglige tyngde er noget af det mest værdifulde ved foreningen.
Men der blev også fremsat bekymring for, at DDD mister gennemslagskraft i samfundsdebatten, hvis foreningen splittes op eller mister medlemmer. DDDs fagligpolitiske styrke afhænger af en tydelig og samlet profil, og strukturspørgsmålet blev derfor ikke kun set som et internt anliggende, men som en direkte faktor i professionens samfundsmæssige placering.
Særligt bekymringen for, at udmeldelser eller opdelinger svækker troværdigheden, fyldte i diskussionen. Flere ønskede, at foreningen i højere grad prioriterer og synliggør sin fagligpolitiske rolle – både for at skabe identifikation og stolthed blandt medlemmerne og for at gøre det tydeligere, hvorfor medlemskabet giver mening, også for dem, der ikke mærker det direkte i hverdagen.
Ikke en afslutning, men en begyndelse
En rød tråd gennem aftenens debat var demokratiet. Flere medlemmer stillede spørgsmål ved, hvordan man sikrer reel indflydelse i en forening med mange lag og organer. Generalforsamlingen samler kun få. Nogle deltagere pegede på, at digitale værktøjer – som afstemninger og online høringer – kunne styrke medlemmernes mulighed for at blive hørt mellem generalforsamlingerne. Andre fremhævede behovet for, at hovedbestyrelsen i højere grad viser retning og skaber tættere kontakt til de grupper, der repræsenterer medlemmerne i det daglige.
Debatten sluttede uden konklusioner, men med mange åbne døre. De fire forslag er stadig på bordet til den kommende generalforsamling. Men i salen var det tydeligt, at strukturspørgsmålet er blevet et fælles anliggende. Medlemmerne tager truslerne mod DDD alvorligt og ønsker, at deres forening skal leve videre – men de er også parate til at forandre den.
Mødet rundes af med en stor tak for konstruktive indlæg og et oprigtigt ønske fra en samlet hovedbestyrelse om, at medlemmerne bliver ved med at engagere sig i deres forening.
- I er kommet langvejs fra, fordi I gerne vil deres forening. Vores fællesskab står stærkt, sluttede Hanne Knude Palshof.
