»Den tænker næsten selv«

På Viborg Dyrehospital summer det ikke kun af dyr og ejere. Der summer også noget mere usynligt, men ikke mindre revolutionerende: Kunstig intelligens. Da Rikke Fast, dyrlæge med speciale i neurologi, for nylig investerede i en ny MRI-scanner med indbygget AI, blev det starten på en ny æra i klinikkens diagnostiske arbejde.

- Det er jo en kæmpe investering – vi taler fem millioner kroner. Men det føltes som det rigtige skridt. For mig personligt og for klinikken. Og ikke mindst for dyrene, fortæller hun.

Et gennemtænkt valg

Bag beslutningen lå mange overvejelser. Især spørgsmålet om, hvorvidt det ville kræve ekstern hjælp i form af en radiograf.

- Det var faktisk noget af det, vi drøftede mest. Kunne vi selv stå for scanningerne? Eller ville det blive for dyrt og upraktisk i længden, hvis vi skulle have en radiograf med i teamet? Her viste AI sig virkelig som en stor fordel, fortæller Rikke.

Den teknologi, som MRI-skanneren har integreret, gør det muligt for dyrehospitalet selv at køre scanningerne – efter bare nogle få kurser.

- Det var det, der gjorde det realistisk for os. Ellers var det aldrig blevet til noget.

En neurologisk kærlighedshistorie

Interessen for neurologi begyndte tidligt i Rikke Fasts karriere. Allerede under dyrlægestudiet søgte hun bevidst ud i verden for at hente inspiration og erfaring – blandt andet med et længere ophold i USA.

– Jeg var afsted som studerende i mit sidste studieår. Det var på et stort universitet i en lille by, og der var helt anderledes faciliteter end hjemme. Der var både MR, CT og strålebehandling – og det hele kørte bare.

Og især et billede brændte sig fast i hukommelsen.

– Om morgenen blev der scannet mennesker i MR-scanneren – man kunne stå og se et ben stikke ud – og så gik de over til at scanne dyr bagefter. Det var bare sådan, det var. Og det satte sig i mig.

USA-opholdet blev et vendepunkt. Det var her, fascinationen af billeddiagnostik og især neurologien for alvor tog fat. Siden fulgte et kort ophold i England – også dér med fokus på klinisk praksis og udstyr. Men da hun vendte hjem til Danmark og startede på KU, blev kontrasten tydelig.

– Da jeg søgte tilbage, mødte jeg hospitalslederen. Han kiggede på mig og sagde: »Er du sikker på, at du vil tilbage? Vi er jo 10-20 år bagefter USA.«, hvilket ikke var helt forkert.

Alligevel valgte Rikke Danmark til. Hun blev en del af et fagmiljø, hvor billeddiagnostikken langsomt begyndte at fylde mere – først på KU, hvor man fik adgang til mobil MR, og senere på Aarhus Dyrehospital, hvor CT blev brugt i stigende grad.

– Det blev klart for mig, hvor stor en forskel billeddiagnostik gør i neurologien. Det blev en integreret del af mit arbejde – og også noget, jeg hele tiden havde lyst til at dykke dybere ned i.

Drømmen om at gøre avanceret diagnostik mere tilgængelig og sammenhængende voksede, og da hun i 2017 åbnede egen klinik i Viborg, blev det muligt at forfølge den.

– Der var jeg fri til at forme det selv – og da patientgrundlaget begyndte at vokse, og vi blev flere dyrlæger, kunne jeg se, at tiden var inde til at tage skridtet videre. Jeg vidste, at jeg ville noget mere med neurologien, og nu havde jeg både baglandet og fundamentet til at gøre det.

En gamechanger

Da Rikke Fast og hendes team første gang stod med Viborg Dyrehospitals nye MAGNETOM Flow 1.5T MRI-scanner, vidste de godt, at det var noget særligt. Men hvordan det konkret ville ændre hverdagen – og patientforløbene – det overgik deres forestillinger.

– Jeg kan se ting, som ikke var muligt før. Det er fantastisk, så skarpe billederne bliver. Og det gør jo, at jeg kan stille en langt mere præcis diagnose. Ikke bare hurtigere, men mere sikkert.

Hun sammenligner det med at få briller med nyt glas: Pludselig ser man detaljer, man før kun kunne ane.

– Vi scannede tidligere hunde, der skulle ligge halvanden til to timer. Nu kan vi gøre det på 30 minutter. Det betyder mindre anæstesi, mindre stress for dyret og et langt bedre billede.

For hende er det ikke bare en forbedring. Det er et paradigmeskifte.

– Diagnostikken bliver forfinet. Og når du står med neurologiske patienter, hvor detaljer kan være alt afgørende, så betyder det noget. Du vil ikke være i tvivl. Du vil kunne handle på det, du ser.

Når AI gør arbejdet lettere og bedre

Det særlige ved scanneren er ikke blot magnetfeltet, der med sine 1.5 Tesla er i den tunge ende. Det er, at kunstig intelligens er bygget ind i hele arbejdsgangen. Den justerer billeder, guider brugeren og hjælper med at sikre kvaliteten.

– Det er lidt som at have en ekstra kollega, der hele tiden kigger med og siger: »Her kan jeg optimere lidt«. Og det gør den faktisk. Den forbedrer billedkvaliteten, mens vi scanner, uden at vi behøver at trykke på noget.

Hun nævner teknologier som Deep Resolve, der forbedrer opløsningen og halverer scannetiden, og myExam Companion, som hjælper med at vælge og tilpasse protokoller afhængigt af, hvad og hvem man scanner.

– Jeg stoler mere på scanneren, end jeg gør på min egen betjening af den. Det lyder måske forkert – men det er jo sandheden. Den fejler ikke. Den vurderer, om billedet er godt nok. Det eneste, jeg skal sikre mig, er, at jeg scanner det rigtige område, hvilket så godt nok også afhænger af, om jeg er god nok til neurologien.

En Cavalier i maskinen

Hun nævner især arbejdet med Cavalier King Charles spaniels som eksempel. En race, hvor MR-scanning bruges i avlsarbejdet for at identificere Chiari-malformation og syringomyeli.

– Tidligere var det omstændeligt og ret dyrt. Nu tager det et kvarter, og vi får billeder, der rent faktisk kan danne grundlag for beslutninger. Det gør en forskel. Ikke bare for racen, men for hundens livskvalitet.

Og for ejerne, der altid er følelsesmæssigt investerede i deres hunde.

- Her betyder det noget, at vi kan vise dem noget visuelt, forklare og være tydelige. Når de ser, hvad vi ser – så opstår der en tillid. Det er ikke bare min vurdering. Det er noget, vi ser sammen.

Diagnostik med sparring og ro i maven

Viborg Dyrehospital arbejder tæt sammen med Vet Oracle, et amerikansk firma bestående af neurologer og billedspecialister, som hjælper med billedtolkning og vurdering som et led i at sikre kvaliteten.

– Jeg ved, at en ekstra vurdering kan gøre forskellen. Når man får en tilbagemelding fra nogen, der både har set tusindvis af scanninger og har hele sygehistorien foran sig, så giver det en ro i maven. Og det gør også, at jeg hele tiden kan blive klogere.

Hun understreger, at det aldrig handler om at udlicitere sit ansvar:

- Det er stadig mig, der står med ansvaret, men det er en kæmpe styrke at have en erfaren sparringspartner.

Mere nærvær med VET Monitor i lommen

Men Rikkes brug af AI stopper ikke med scanneren. I den daglige konsultation er teknologien også rykket helt ind i rummet – bogstaveligt talt. Med appen VET Monitor optager hun samtalen med klienten og får automatisk genereret journal og anbefalinger.

- Jeg lægger bare telefonen på bordet og siger højt, hvad jeg finder. Den genkender min stemme og ejerens, og den udarbejder faktisk en journal, der er overraskende velskrevet. Selvfølgelig retter jeg efter – men det sparer mig for oceaner af tid.

– Det var lidt grænseoverskridende i starten – det der med at tale højt undervejs og sige: »nu ser jeg nedsat proprioception i venstre bagben« – men det vendte hurtigt. For jeg fandt ud af, at jeg fik øjenkontakten tilbage. Jeg sad ikke med næsen i skærmen hele tiden.

Hun lægger tryk på, at det ikke handler om at skrive mindre, men om at få tid til at være til stede.

– Klienterne lægger mærke til det. De mærker, at jeg lytter. Og at jeg er rolig. Jeg tror faktisk, det er noget af det, der kommer til at forandre dyrlægefaget mest i de kommende år.

Teknologi med omtanke også for klimaet

Investeringen i MRI-scanneren var ikke kun teknologisk. Det var også et skridt i en grønnere retning.

– Jeg synes, det er vigtigt at sige, at den her løsning faktisk er mere bæredygtig end tidligere modeller. Den bruger kun 0,7 liter helium – og det bliver genbrugt. Før i tiden blev store mængder helium bare sendt op i atmosfæren. Det er både spild og dyrt – og ikke særlig ansvarligt.

Det er et aspekt, der har betydning i en tid, hvor både klima og dyrevelfærd kalder på nytænkning.

– Når vi kan scanne hurtigere, bruger vi også mindre strøm, og dyrene er under anæstesi i kortere tid. Det hele hænger sammen. Man tænker måske ikke på MRI som et grønt valg – men det kan det faktisk være, hvis man gør det klogt.

Et team, der vokser med opgaven

Hos Viborg Dyrehospital er det ikke kun scanneren, der har forandret sig – men også måden, teamet arbejder på. Især samarbejdet mellem Rikke og hendes faste sygeplejerske Mette nævnes som en af hjørnestenene i den daglige drift.

– Det er lidt som at operere. Når man står med en, man kender, så ved man, hvad hinanden har brug for. Man får en rytme. Og det har vi også fået her – Mette og jeg. Hun ved, hvad jeg har brug for i scanningsforløbet, og det gør en stor forskel.

Det har også været en fælles læringsrejse.

– Vi har lært det sammen. Vi har været på kursus, har fejlet og lært af det, og nu er vi faktisk et team, der kan noget, jeg ikke troede muligt for bare et år siden.

AI som kollega og som kritisk makker

Men hvordan føles det egentlig, at en algoritme hjælper med at stille diagnoser?

– Jeg tror, det vigtigste er, at man hele tiden forholder sig kritisk. AI er et fantastisk værktøj, men det er ikke et orakel. Det skal understøtte min faglighed, ikke erstatte den.

Hun forklarer, at hun altid dobbelttjekker det, teknologien foreslår, og stiller sig selv spørgsmålet: Ville jeg have skrevet det sådan, hvis det var mig selv?

– Det handler om at bruge teknologien klogt. Ikke blindt. Og jeg synes, det giver en ny form for faglig ro, når man ved, at man ikke skal starte fra bunden – men heller ikke lader sig styre. Det er et samarbejde.

Rådet til kollegerne: Mod og åbenhed

Hvis hun skulle give et råd til kolleger, der overvejer at tage AI ind i praksis, er det ikke et teknisk et. Det handler om mod og åbenhed.

Hun bruger hun AI til at formulere breve og vejledninger:

- Jeg skrev på et tidspunkt, at jeg ville forklare en klient, hvorfor vi anbefalede blodprøve i forbindelse med bedøvelse. Det den skrev tilbage var så klart og empatisk, at jeg tænkte: Hvis jeg var ejer, så ville jeg sige ja med det samme.

Hendes råd til kolleger lyder:

– Prøv det af. Sæt dig ind i, hvad det faktisk kan og vær nysgerrig. For det handler ikke om at erstatte dig selv. Det handler om at få frigivet tid til det, du er bedst til: At være dyrlæge, tale med klienterne, undersøge patienterne.

Hun opfordrer især mindre klinikker til at tage de første skridt.

– Der findes mange gode kurser og gratis ressourcer. Og nogle værktøjer – som fx ChatGPT – kan allerede nu gøre en kæmpe forskel i hverdagen. Til hjemsendelsessedler, journaler, forklaringer til klienterne... det kan virkelig noget.

Et fag i forandring

For Rikke Fast er AI ikke en trussel. Det er et løft. Hun ser en fremtid, hvor dyrlæger får bedre redskaber og mere ro.

– Jeg tror, det bliver nemmere at være nyuddannet. I dag føler mange unge, at de skal kunne det hele. Og sådan er virkeligheden jo ikke. Men hvis du har værktøjer, der kan hjælpe dig med at huske, foreslå, analysere – så kan du fokusere på det, du ikke kan få fra en algoritme: Nærvær, intuition og erfaring.

Hun nævner også billedgenkendelse som et felt, hvor der er store forandringer på vej.

– Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden kan tage et billede af en knude og få forslag til, hvad det kan være. Eller scanne et præparat i mikroskopet og få en vurdering. Det er ikke science fiction. Det er på vej.

Når Rikke kigger ud over dyrlægeverdenen i dag, ser hun et fag i rivende udvikling – teknologisk, fagligt og menneskeligt.

– Jeg synes, det er en fantastisk tid at være dyrlæge. Der sker så meget. På KU kommer der flere residents og diplomater. Flere får adgang til udstyr som MRI og CT. Og med AI kan vi alle få gavn af specialviden – uanset hvor vi arbejder.

Hun smiler.

– Det vigtigste er, at vi bliver ved med at være nysgerrige. Ikke bange. For det her er ikke en erstatning for os. Det er en forstærkning.