| Dyr, kontrol, forskning eller noget helt andet? Dyrlægens arbejdsområder favner bredt – her kan du få et indblik i de mange forskellige jobmuligheder, dyrlægetitlen fører med sig. |
Som dyrlæge på Veterinært Laboratorium i Kjellerup arbejder Charlotte Mark Salomonsen i spændingsfeltet mellem diagnostik og dyrevelfærd. Her har hun været ansat siden 2013 – først i virksomhedspraktik, siden i vikariat og nu som fastansat. Laboratoriet er ejet af landbruget og udfører analyser for danske husdyrproducenter, altid i samarbejde med den praktiserende dyrlæge.
Hvad består dit arbejde i?
Mit arbejde består først og fremmest i at hjælpe besætningsdyrlægen nærmere en diagnose ved sygdom i grisebesætninger og efterhånden også kalvebesætninger. Jeg arbejder med obduktioner og mikrobiologi samt rapportering og dataopgørelse.
Hvordan er du havnet i lige netop dette job?
Som relativt nyuddannet i 2006 var jeg heldig at blive ansat som forskningsassistent på Danmarks Veterinær- og Fødevareforskning (senere DTU Veterinærinstituttet) i Århus. Der arbejdede jeg med obduktioner og diagnostik af pelsdyr, vildt, smådyr og dyr fra zoologiske haver. Det vakte for alvor min interesse for patologi og mikrobiologi, og da jeg efter et par år med rejse og smådyrspraksis blev tilbudt en ph.d.-stilling på afdelingen, takkede jeg ja.
Veterinærinstituttet i Århus endte med at lukke om ørerne på mig, men jeg nåede at færdiggøre min ph.d. Efterfølgende ledte jeg efter et sted i Jylland, hvor jeg kunne bringe min interesse for patologi og diagnostik i spil, og jeg føler, jeg var mere end heldig, da det lykkedes mig at blive ansat på Veterinært Laboratorium i Kjellerup.
Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?
På en almindelig dag arbejder jeg som regel med obduktioner, bakteriologi og resistensbestemmelser samt vurdering af behovet for – og betydningen af – eventuelle fund ved PCR. Derudover skriver jeg rapportsvar, arbejder med udvikling og vedligeholdelse af vores interne IT-system, laver afrapporteringer og opgørelser eller forbereder kurser, møder og præsentationer. Min arbejdsdag er altså ofte ret varieret med både praktiske opgaver og skrivebordsarbejde.
Som regel er der også tid til en mere eller mindre faglig snak med kollegerne på kontoret eller over frokosten. I alt har jeg 24 kolleger på laboratoriet: To andre dyrlæger i samme type stilling som min, tre som arbejder med serologi, én leder og 18 laboranter, teknikere eller administrativt personale.
Hvad er det mest spændende ved dit job?
Det mest spændende er de mystiske sager – dem, hvor man skal grave lidt ekstra for at finde frem til årsagen. Og så elsker jeg, når tingene hænger sammen! Når anamnesen, de makroskopiske fund, mikrobiologien og histologien peger i samme retning. Det allerbedste er, når vi undervejs finder en underliggende årsag, som der rent faktisk kan handles på.
Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?
Produktionsdyr er ofte genstand for debat, men jeg mener, det er vores pligt som dyrlæger at sikre, at dyrene holdes sunde og raske. Her oplever jeg, at jeg gør en forskel ved at hjælpe besætningsdyrlægerne tættere på en relevant diagnose – og dermed en optimal behandlingsstrategi.
Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område – og har du et bud på en løsning?
En af de helt store udfordringer er nedlægningen af sektorforskningsinstitutionerne. Beredskabsdelen eksisterer stadig, men vi mangler nogen, der forsker i – og interesserer sig for – produktionsdyrssygdomme i Danmark, som vi kan sparre med. Vi er ejet af Landbrug & Fødevarer og fungerer primært som et kommercielt diagnostisk laboratorium med fokus på analyser, ikke forskning.
Vi har ikke længere en samlet dansk kapacitet at læne os op ad, og det er en klar faglig svaghed.
Der findes naturligvis projekter på landets universiteter, men de er afhængige af forskningsmidler og mangler derfor indimellem både kontinuitet og praktisk indsigt. Vi skeler hele tiden til vores nabolande, men produktionsforhold og sygdomsforekomst er ofte ikke sammenlignelige, og vi kan ikke altid overføre deres viden til danske forhold.
Vi gør brug af alle de kontakter, vi kan skabe – både nationalt og internationalt – men vi har ikke længere en samlet dansk kapacitet at læne os op ad, og det er en klar faglig svaghed.
