Dyrlægevej helt til Grønland

Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) er en myndighed under Naalakkersuisut – det grønlandske selvstyre. VFMG kan sammenlignes med Fødevarestyrelsen i Danmark og varetager tilsvarende opgaver.

Ansvaret for veterinær- og fødevareområdet i Grønland er delt mellem Grønlands Selvstyre og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark. Fødevarestyrelsen i Danmark er øverste myndighed, hvad angår godkendelse af og kontrol med kød- og fiskevirksomheder.

Hvordan er du endt i netop dette job?

Efter mange år som underviser i kirurgi på familiedyr ved Københavns Universitet (KU) fik jeg chancen for at udleve en drøm – at bo og arbejde i Grønland.

Min fascination af Grønland stammer fra min far, som arbejdede der ad flere omgange og bragte historier hjem om det barske, men frie liv i Arktis. Den begejstring blev cementeret i 2008, da jeg besøgte Ilulissat med et dyrlægeprojekt og senere Daneborg gennem mit arbejde med at undervise Siriuspatruljen.

Efter erfaring fra KU og en spændende ansættelse i kædepraksis tog jeg i 2021 endelig springet, da jeg søgte en stilling hos VFMG. Det har jeg aldrig fortrudt.

Hvad er det for et land, du arbejder i?

Grønland er et land i rivende udvikling, der arbejder frem mod selvstændighed med deraf følgende hjemtagelse af myndighedsområder. Og det gør jo ikke noget, at her samtidig er en helt ubeskriveligt storslået og smuk natur med nordlys, isfjelde og havørne, der flyver tæt forbi mine vinduer.

For at beskytte genpuljen i den grønlandske slædehund, som er en unik og oprindelig hunderace tilpasset livet i Arktis, må der nord og øst for den sydvestlige del af Grønland kun være slædehunde. Dette område kaldes slædehundedistriktet. Omvendt må der ikke være slædehunde uden for slædehundedistriktet.

Foto Asger von Wenck.

Endnu et tiltag for at beskytte slædehundene er, at alle hunde skal være vaccineret mod rabies, hundesyge og parvovirus samt ID-mærket med en chip. Vaccinationerne skal registreres på hundenes ID under deres ejere i en landsdækkende dyredatabase, der indeholder et remindersystem, så vaccinationerne kan vedligeholdes.

Rabiesvaccinationerne har stor zoonotisk betydning, da en del polarræve er smittet med rabies. Vi oplever jævnligt hunde, der bliver bidt af ræve. I sådanne tilfælde har vi et beredskab, der sættes i værk, for at undgå smitteoverførsel til mennesker, hunde og andre dyr. Det er desuden lovpligtigt, at katte skal være vaccineret mod rabies.

I Grønland er befolkningen spredt langs en cirka 44.000 km lang kyststrækning. Langs denne ubegribeligt lange kyst er der uden for slædehundedistriktet i Nuuk kun én dyreklinik. Den servicerer primært familiedyr fra Grønlands hovedstad, men enkelte klienter fra det sydvestlige Grønland rejser til Nuuk for at få deres dyr behandlet.

I slædehundedistriktet findes der ingen dyrlæge. VFMG har dog i perioder haft en dyrlæge placeret i Ilulissat, som i sin fritid har ydet dyrlægehjælp til slædehunde. I dag er alle VFMGs dyrlæger centralt placeret i Nuuk.

VFMG kan sammenlignes med Fødevarestyrelsen i Danmark og varetager tilsvarende opgaver. Naalakkersuisut afholder dog udgifterne til vaccination og chipning af slædehunde for at beskytte dem mod de epidemier, landet tidligere har set. Det offentlige har også etableret en telemedicinordning for at hjælpe slædehundeholderne, der ellers ikke har adgang til dyrlægehjælp – reelt set alle, undtagen dem i Sisimiut, hvor den fondsstøttede periodiske dyreklinik, QimmeqHealth, for nylig er etableret.

Hvad består dit arbejde i?

Jeg har i dag et meget meningsfuldt arbejde, der består af en blanding af skrivebordsarbejde, klinikarbejde og rejseaktiviteter.

Mange af mine arbejdsopgaver udspringer af Naalakkersuisuts ønske om at bevare den grønlandske slædehund i en verden, der bevæger sig væk fra fangerkulturen. Det er både dyrt og tidskrævende at holde slædehunde, og mange har fuldtidsarbejde og skal tage sig af hundene og skaffe mad til dem, når de kommer hjem fra arbejde. Derfor vælger mange at fylde tanken på en snescooter – det er både lettere, billigere og hurtigere at komme frem på et »dyr«, der kører på fossilt brændstof.

Jeg har ansvaret for det lovpligtige vaccinations- og ID-mærkningsprogram, den landsdækkende dyredatabase UumaReg, telemedicinordningen og uddannelsen af hundevaccinatører.

Ligesom mine kolleger behandler jeg dyreværnssager, udarbejder lovgivning og yder borger- og ministerbetjening.

Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?

En typisk arbejdsdag for mig er meget varieret. Når jeg er i Nuuk på kontoret, starter dagen som for de fleste med at skabe overblik over indbakken, der indeholder en række borger- og myndighedshenvendelser.

Det kan eksempelvis være behov for telemedicinsk hjælp, hvor borgere kan få adgang til antibiotika, smertestillende medicin og ormekur til deres hunde. I samarbejde med Landsapoteket har vi oprettet telemedicindepoter på sygehusapoteker i flere byer langs kysten, så borgerne kan hente medicin til deres slædehunde efter en telemedicinsk konsultation med VFMG.

Det er dog langt fra alt, der kan løses med telemedicin. Som det altid har været i Grønland, bliver alvorlige skader og sygdomme ofte håndteret med en riffel.

Jeg modtager også henvendelser om dyreværnssager, hvor den mest almindelige årsag er, at hundene ikke bliver fodret. Dette har desværre ofte fatale konsekvenser.

En anden del af mit arbejde består i at forberede kurser til uddannelse af hundevaccinatører, som afholdes i de større byer. Her skal jeg tage højde for logistiske udfordringer, herunder behovet for tolkebistand, da mit grønlandske – på trods af stor lyst og ihærdighed – er på et lidt avanceret turistniveau. Sproget er komplekst og meget anderledes end noget andet sprog, jeg tidligere har stiftet bekendtskab med.

Jeg har heldigvis tosprogede kolleger, der ofte hjælper, men de er ikke altid til rådighed. Google Translate kan være en støtte, men en usikker en af slagsen. Jeg er blandt andet kommet til utilsigtet at beskylde samarbejdspartnere for at stjæle! Heldigvis har de fleste grønlændere en veludviklet humoristisk sans, så sådanne episoder har kun resulteret i kortvarige røde ører for mit vedkommende.

På kontoret modtager jeg også bestillinger om at supplere lagre af vacciner og chips langs kysten. Jeg sørger for at holde VFMGs depot opdateret og sender materialer ud til byer og bosteder, når der er behov. Det kan også inkludere hjælp til at registrere hunde i den nationale dyredatabase.

Når jeg rejser, afholder jeg blandt andet kurser, hvor personale fra de tekniske forvaltninger uddannes i at vaccinere og chipmærke hunde. Det er en afgørende opgave, da vaccinationsprogrammet ikke ville kunne fungere uden dette personale i et land med så store afstande.

Etablering af telemedicindepoter og borgermøder om ordningen er en anden del af mine rejseaktiviteter. På borgermøderne informerer jeg også om, hvad vi hos VFMG ellers kan tilbyde af hjælp.

Foto Asger von Wenck.

Hvad laver du i din fritid?

I min fritid hjælper jeg lidt til på den lokale Donnas Dyreklinik i Nuuk med ortopædiske patienter og operationer, så jeg bevarer noget hands-on erfaring med det kliniske arbejde.

Jeg nyder også den storslåede natur med vandring, sejlads og fiskeri, og jeg spiller kajakpolo. Jeg bygger også kajakker i en lokal klub, hvor jeg har lært at lave to forskellige grønlændervendinger, selvom jeg nok ikke når podiet i den disciplin.

Jeg hjælper også til i et suppekøkken for hjemløse, som har et svært liv i Nuuk, især når de bor i telte i -18 grader.

Derudover er jeg med i bestyrelsen for personaleforeningen Allu, som arrangerer biografture, sejlture, hvalkiggeri, ørredfiskeri med hænderne og meget mere.

Hvad er det bedste ved at bo og arbejde i Grønland?

Det var for mig den helt rigtige beslutning at flytte til Grønland. Jeg har ikke efterladt noget i Danmark – andet end mine gode venner, som jeg nyder både at besøge og få besøg af her i Nuuk. Desuden har jeg fået bugt med de fleste fordomme, som den danske nyhedsformidling gennem et smalt udvalg af stereotype narrativer har forstærket. Grønland er så meget mere.

Jeg har altid følt mig privilegeret i mit arbejde – lidt som at være kommet i himlen. Men i mit nuværende job er der ingen tvivl om, at jeg er ascenderet til den syvende himmel.

Skulle du være så heldig at se et jobopslag fra VFMG, kunne det blive dig, der får et varieret liv fyldt med spændende oplevelser – noget, du først for alvor forstår, når du kommer herop til dette kulturrige og venlige land.

Så må vi se, om Grønland frem mod selvstændighed vælger at fortsætte sammen med Danmark i rigsfællesskabet – eller om det bliver stjerner og striber, der tager over…