Working-bruncharrangementet i Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening havde trukket flere deltagere end ventet. Faktisk så mange, at de indbydende »hvad-nu-hvis«-anretninger, der prydede rundbordene, næsten alle blev afsat – en lille sejr i den store kamp mod madspild.
Efter en lille halv times høflighedsudveksling og brunchindtagelse lod DA-formand Mikkel Markussen deltagerne vide, at de skulle få både hygget og spist af i en relativ fart – journalist, foredragsholder og tech-ekspert David Guldager ville nemlig indtage scenen snart.
Bryd ud af arbejdssiloen
På slaget 9:52 tonede et futurisk billede frem på lokalets storskærm, og versaler kom med opfordringen: Bryd ud af arbejdssiloen!
En sådan instruks kan naturligvis ikke komme uden de rette akkreditiver, så David Guldager lagde ud med et hurtigt CV-slide – som han dog hurtigt afslørede var AI-genereret og tilmed fuldstændigt grebet ud af luften. Det var afstedkommet af en ChatGPT-session, hvori han havde spurgt AI’en, om den vidste, hvem han var – og havde fået CV’et retur. Heri var han både bestsellerforfatter samt medstifter og partner i Konsultationsfirmaet Wibroe, Duckert & Partners. Og David Guldager er ingen af delene.
Det betyder dog ikke, at vi skal afskrive ChatGPT som en frit hallucinerende fantast, men derimod at vi skal være bevidste om to ting, når vi bruger AI’en: Dens svar er aldrig bedre end dine spørgsmål, og vi skal være kritiske overfor den information, den præsenterer for os.
Dens svar er aldrig bedre end dine spørgsmål.
ChatGPT er nemlig, hvad man kalder en generativ AI, som kigger på en masse data, sammenholder dem med den kontekst, du har givet den, og forsøger at give dig et passende svar. Og det er den egentlige innovation i forhold til både søgemaskiner som google, der udelukkende præsenterer data, og andre AIs, som hidtil blot har kigget på mønstre i datamængder, men ikke kunnet give kontekstbaserede svar.
Det gør også ChatGPT og de andre AIs, der er baseret på dens kode, meget konkrete og letanvendelige i mange aspekter af vores liv, dagligdag og arbejde.
Så går det hurtigt!
I højt tempo springer David Guldager videre til hurtig overflyvning af PC’en og internettets indtog i vores hverdag. Både Windows 95 og internettet var på et tidspunkt nyt og spændende, men ved deres udgivelser blev begge dele af mange anskuet som kuriositeter – for hvad skulle vi helt præcis bruge dem til? Hvorfor høre en fodboldkamp på din computer, når nu vi har radioen?
Det er nu snart 30 år siden, og både Windows og internettet er fuldstændigt fasttømrede dele af livet – både professionelt og privat – for milliarder af mennesker. David Guldager peger på, at noget lignende sagtens kunne ske med den nye art af generativ AI, vi er begyndt at se – for vi har kun lige kradset lidt i overfladen på den teknologi og dens potentiale.
Og det går hurtigt. Indtil nu har man indenfor IT talt om Moores lov, som kort fortalt går ud på, at processorer bliver dobbelt så gode hver 18. måned. Det lyder abstrakt, men betyder i sin essens, at mikroprocessorer bliver kraftigere, men fylder mindre – én af dem, der er i din mobiltelefon, ville fx cirka fylde en hel parkeringsplads, hvis den skulle laves med teknologi fra 70’erne.
Moores lov har indtil nu vist sig at være meget præcis. Men AI-teknologien har faktisk vist sig at bevæge sig endnu hurtigere, og tager konstant afsæt i det, den kan.
Allerede nu taler vi om »multimodal AI« – en AI, der ikke kun kan generere eller modtage prompts indenfor et enkelt medie, men derimod spænder over både tekst, billede og lyd, og er så god til det, at det rent faktisk er et brugbart værktøj.
Nye vaner, nye arbejdsgange, nye faldgruber
Men hvis AI springer fremad i syvmilestøvler, skal vi så ikke frygte, at den napper vores arbejde for næsen af os? Ikke ifølge David Guldager. Han mener i stedet, at vi skal være bange for, at dem, der kan bruge AI, hapser vores job – og det kan han måske have en pointe i. For efterhånden som AI integreres i vores arbejdsprocesser, spås den at kunne gøre os op mod 20 % mere effektive.
For at illustrere sin pointe springer David Guldager hurtigt igennem en række billeder, som han har fået genereret via AI’en Midjourney, hvorefter han får ChatGpt til at lave et strukturudkast til en fakturafabrik – komplet med logo og det hele. Han afslutter derefter med en sang om årsmødet, genereret på 30 sekunder af AIen Suno, med en meget fængende saxofonsolo efter omkvædet.
Alle disse muligheder giver naturligvis også en masse faldgruber. Størstedelen af de fremmødte kunne ikke skelne en virkelig person fra en AI-genereret i de slides, David Guldager havde med, og han fik også et opkald fra journalist og TV-vært, Kaare Quist – som i virkeligheden var en besked fra ham selv, med stemmeforvrænger. Vi ser derfor ind i en virkelighed, hvor vi er nødt til at tillægge os et »zero trust«-mindset, når det gælder ny information, der ikke er umiddelbart verificerbart. Her er David Guldagers bedste råd at lære at bruge AI – for hvis du ved, hvad den kan, kan du også nemmere genkende AI-genereret information og content, når du støder på det.
Oplægget afrundedes med nogle få spørgsmål, men deltagerne virkede til at være i det eftertænksomme hjørne, snarere end det spørgelystne. Og nogle enkelte kunne endda høres nynne saxofonsoloen fra David Guldagers AI-genererede årsmødesang, mens de forlod salen.