Behandling af bakterieinfektioner hos grise udgør en stor andel af det veterinære forbrug af antibiotika i Danmark. Kliniske prøver fra grise sendes hovedsageligt til Veterinært Laboratorium under Landbrug & Fødevarer, som udfører bakteriedyrkning, artsidentifikation og fænotypisk resistensbestemmelse.
DANMAP har siden 2015 fulgt udviklingen af antimikrobiel resistens i kliniske bakterieisolater fra grise, herunder Actinobacillus pleuropneumoniae, hæmolytisk Escherichia coli og Streptococcus suis. I 2021 blev denne overvågning suppleret med helgenomsekventering (WGS) af udvalgte isolater med henblik på at identificere resistensgener og -mutationer og sammenligne disse fund med de fænotypiske resultater.
I 2022 og 2023 omfattede overvågningen desuden Bordetella bronchiseptica, Clostridium perfringens (kun WGS), Erysipelothrix rhusiopathiae (kun WGS), non-hæmolytisk E. coli, Glaesserella parasuis (kun WGS), Klebsiella pneumoniae, Salmonella enterica og Staphylococcus hyicus.
Resultater og diskussion
I denne artikel rapporteres kun statistisk signifikante ændringer i forekomsten af fænotypisk og genotypisk resistens i perioden 2018-2023. Fænotypisk resistensbestemmelse viste, at hyppigheden af antimikrobiel resistens generelt set lå på samme niveau som i tidligere år. Dog udviste hæmolytisk E. coli stigende resistens over for seks forskellige antibiotika; florfenicol, gentamicin, neomycin, spectinomycin, streptomycin og tetracyklin, mens non-hæmolytisk E. coli, S. enterica og S. hyicus hver udviste stigende resistens over for et enkelt antibiotikum, henholdsvis florfenicol, gentamicin og tiamulin.
WGS viste en øget forekomst af 22 forskellige kombinationer af bakterier og resistensmekanismer. Til sammenligning var det kun non-hæmolytisk E. coli, der udviste faldende resistens over for et enkelt antibiotikum, amoxicillin-clavulansyre, ligesom WGS kun viste nedsat forekomst af en enkelt bakterie/resistensmekanisme kombination.
Den øgede hyppighed af fænotypisk neomycin-resistens og genotypisk apramycin-resistens i hæmolytisk E. coli indenfor de sidste par år er særligt bekymrende, fordi neomycin og apramycin er nogle af de få antibiotika, der anbefales til behandling af E. coli-associeret fravænningsdiarré. Stigningen hænger formentlig sammen med et øget forbrug af disse antibiotika til behandling af bakterieinfektioner hos fravænningsgrise efter den nylige beslutning om at forbyde brugen af medicinsk zink i 2022.
Neomycin- og apramycin-resistens i hæmolytisk E. coli skyldes primært tilstedeværelsen af henholdsvis aph(3')-Ia og aac(3)-IV. Sidstnævnte gen giver også resistens overfor gentamicin og var den vigtigste årsag til den stigende resistens overfor gentamicin i hæmolytisk E. coli. Det skal her nævnes, at selvom der blev foretaget fænotypisk bestemmelse af resistens overfor apramycin, var det ikke muligt at skelne mellem følsomme og resistente E. coli-bakterier, da der endnu ikke findes internationalt anerkendte grænseværdier for apramycin. Den stigende forekomst af apramycin/gentamicin-resistens i hæmolytisk E. coli er bekymrende, da gentamicin anses for kritisk vigtig for mennesker af Verdenssundhedsorganisationen (WHO).
For de fleste patogene bakterier var der en høj overensstemmelse mellem de fænotypiske resistensdata og tilstedeværelse/fravær af tilsvarende resistensgener og -mutationer (99,6 % for A. pleuropneumoniae, 79,6 % for B. bronchiseptica, 94,2 % for hæmolytisk E. coli, 94,3 % for non-hæmolytisk E. coli, 76,0 % for K. pneumoniae, 97,3 % for S. enterica, 91,5 % for S. hyicus og 94,5 % for S. suis).
Detaljerede resultater kan findes på DANMAPs hjemmeside og på DK-VETs hjemmeside.
Konklusion
Den øgede hyppighed af særligt neomycin- og apramycin/gentamicin-resistens i hæmolytisk E. coli er bekymrende og bør overvåges nøje de kommende år.
WGS er et lovende værktøj til forudsigelse og overvågning af antimikrobiel resistens i patogene bakterier fra grise og til at spore spredningen af specifikke resistensgener og patogene bakterier blandt og mellem dyr og mennesker. Anvendelse af WGS som vejledning til dyrlægers valg af antibiotika kræver imidlertid yderligere undersøgelser, herunder fastsættelse af kliniske grænseværdier for veterinært vigtige antibiotika og en øget viden om forekomsten af resistensgener og -mutationer i patogene bakterier fra dyr.
Resistensovervågning i 2025
Til næste år vil vi fortsat rapportere fænotypisk resistens i patogene bakterier fra grise, men der vil ikke blive udført WGS af udvalgte isolater. I stedet vil vi i samarbejde med en række kvægdyrlægepraksisser præsentere resultater baseret på fænotypisk resistensbestemmelse af bakterier, der forårsager akut mastitis i køer.
Tekst: Lina M. Cavaco1, Mikkel Lindegaard1; Ute W. Sönksen1 Pia T. Hansen1, Svend Haugegaard2, Charlotte M. Salomonsen2, Peter Damborg3 & Jesper Larsen1
1Bakterier, Parasitter & Svampe, Statens Serum Institut.
2Veterinært Laboratorium, Landbrug & Fødevarer.
3Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, Københavns Universitet.
