| Dyr, kontrol, forskning eller noget helt andet? Dyrlægens arbejdsområder favner bredt – her kan du få et indblik i de mange forskellige jobmuligheder, dyrlægetitlen fører med sig. |
Vera Erickson dimitterede som dyrlæge i 2020, og efter en kort ansættelse i kvægpraksis vendte hun i 2021 tilbage til Københavns Universitet som ph.d.-studerende i Sektionen for Fødevaresikkerhed og Zoonoser på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Ph.d.-afhandlingen blev forsvaret i slutningen af august 2024, og siden da har hun arbejdet som akademisk medarbejder i Statens Serum Instituts Sektion for Fødevarebårne Infektioner, hvor hun hver dag er med til at beskytte folkesundheden ved at overvåge og analysere smitteudbrud.
Hvad består dit arbejde i?
Min arbejdstitel i sig selv fortæller ikke meget om det, jeg laver, men arbejdet går ud på at overvåge fødevarebårne infektioner og opspore smittekilder. I Sektionen for Fødevarebårne Infektioner overvåger vi bakterier, som smitter via fødevarer, herunder Salmonella spp., E. coli, Campylobacter spp. og Listeria monocytogenes for at nævne nogle. Mit primære ansvarsområde er overvågning af Listeria-udbrud i Danmark, men også i andre lande, da der er tæt kommunikation mellem europæiske institutioner, der arbejder med fødevarebårne infektioner.
Overvågningen er især baseret på helgenomsekventering (whole genome sequencing), men også klassiske laboratoriemetoder som serotypning og identifikation af specifikke virulensgener. Mine opgaver foregår dog ikke i laboratoriet, men primært på computeren, hvor jeg analyserer sekvenserne fra helgenomsekventering. Udover overvågningsopgaver er jeg også en del af det team på SSI, der på vegne af European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) udfører ekstern kvalitetssikring af europæiske laboratorier, som arbejder med overvågning af Listeria monocytogenes og Shiga-toksin-producerende E. coli (STEC).
Hvordan er du endt i netop dette job?
Da jeg nærmede mig slutningen af min ph.d., begyndte jeg at kigge efter job uden for universitetet. Selv om jeg havde haft det rigtig godt som ph.d.-studerende i Sektionen for Fødevaresikkerhed og Zoonoser, var jeg samtidig nysgerrig efter at prøve kræfter med et job uden for universitetet. Da jeg så stillingsopslaget for jobbet på SSI, tænkte jeg, at det passede godt til min profil. Desuden havde jeg kun hørt godt om SSI som arbejdsplads. Til dette job var det helt klart en fordel at have en ph.d. inden for (veterinær) mikrobiologi. Selvom min ph.d. omhandlede bakteriesygdomme i vietnamesisk pangasiusfisk, var metoderne, jeg brugte i løbet af min ph.d., meget lig dem, der var beskrevet i stillingsopslaget for jobbet på SSI. Den store forskel var jo, at det pludselig ikke handlede om sygdomme hos fisk, men hos mennesker. Til gengæld var fødevaresikkerhed og fødevarebårne sygdomme ikke fremmede, eftersom jeg i løbet af ph.d.-forløbet har undervist på kurset Mikrobiel Fødevaresikkerhed for veterinærstuderende.
Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?
Overvågningsopgaver fylder som regel to dage om ugen. Når jeg møder om morgenen, begynder jeg med at tjekke, om der er nye Listeria-sekvenser klar til analyse. Efter min kollega har udført kvalitetskontrol af sekvenserne, karakteriserer jeg bakteriegenomet og udfører en såkaldt cluster-analyse. Denne analyse hjælper med at vurdere, om bakterieisolatet er nært beslægtet med andre isolater i vores database – om det er en del af et kendt udbrud eller har et match med et fødevareisolat. Hvis der findes et match til et eller flere isolater i databasen, sender jeg informationen videre til epidemiologerne. De foretager interviews med patienter eller pårørende for at spore den mulige smittekilde.
Hvad er det mest spændende ved dit job?
Det mest spændende er uden tvivl, når jeg kan være med til at opklare et sygdomsudbrud. Det er meget tilfredsstillende at bidrage til at finde smittekilden og dermed hjælpe med at beskytte folkesundheden. Derudover er det tætte samarbejde med andre institutioner verden over utrolig spændende. Noget af det fantastiske ved at arbejde på SSI er, at det også er en forskningsinstitution – så jeg behøver ikke at sige farvel til forskningen!
Det er meget tilfredsstillende at bidrage til at finde smittekilden og dermed hjælpe med at beskytte folkesundheden.
Hvordan gør du en forskel gennem dit arbejde?
Jeg bidrager meget konkret til at stoppe fødevarebårne sygdomsudbrud, hvor resultatet eksempelvis kan være, at en fødevare bliver tilbagekaldt fra markedet, så flere borgere undgår at blive syge af produktet.
Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område – og har du et bud på en løsning?
Selvom jeg er ny i stillingen, kan jeg allerede fornemme, at det internationale samarbejde har potentiale for forbedringer. Mange fødevarer krydser grænser, særligt inden for EU, og en endnu tættere og hurtigere kommunikation samt brug af fælles databaser ville kunne bidrage til at opklare sygdomsudbrud hurtigere end i dag.
