DANMAP-rapporten, der har overvåget antibiotikaforbrug og resistensproblemer både humant og veterinært i 29 år, er internationalt anerkendt som en førende kilde til viden på området. Rapporten bygger på tværfagligt samarbejde og viser, at Danmark klarer sig godt med et lavt forbrug af bredspektret antibiotika og tilsvarende lav forekomst af resistens. Årets rapport fremhæver dog flere bekymrende tendenser: Antibiotikaforbruget er steget humant, faktisk er det højere end før COVID-19, og ses især på grund af behandling af luftvejslidelser hos børn og unge. Ligeledes er der en stigning i veterinært brug, der primært relaterer sig til behandling af fravænningsdiarre hos grise efter udfasningen af medicinsk zink. Da mængden af anvendt antibiotika er en væsentlig drivkraft bag resistensudvikling, vækker disse tendenser alvorlig bekymring.
I den intensive danske griseproduktion er udfordringer med dyrevelfærd og antibiotikaforbrug tæt forbundne. Dette blev belyst af John Haugegaards oplæg på DANMAP-seminaret. Med erfaring fra mere end tre årtiers arbejde inden for klinisk praksis, forskning og i medicinalbranchen præsenterede han nogle af de mest centrale udfordringer og mulige løsninger i sit oplæg.
Effektivitet kontra velfærd
Danmark har et lavt antibiotikaforbrug sammenlignet med andre lande med en intensiv husdyrproduktion. Ser vi derimod mod vores nordiske naboer i Sverige og Norge, er der stadig store forskelle. En væsentlig årsag er strukturelle forskelle i produktionen. Danmark producerer flere smågrise per so for at maksimere effektiviteten, samtidig med at kravene per dyr er lavere.
John Haugegaard påpegede, at denne tilgang, hvor store kuld og dermed ofte en del grise med lav fødselsvægt er normen, medfører udfordringer. Mange grise er for små og svage til at overleve uden betydelig indgriben, hvilket øger behovet for ammesøer og antibiotikabehandling.
McRebel-principperne og bedre rammer for dyrene
John Haugegaard argumenterede for vigtigheden af McRebel-principperne, som blandt andet indebærer en strengere praksis for at holde smågrise kuldvis. Han fremhævede, at tiltag, der understøtter, at pattegrise og smågrise ikke flyttes unødigt rundt og blandes med andre kuld, reducerer stress og sygdomme hos grisene og potentielt kan mindske antibiotikaforbruget. Ifølge John Haugegaard kræver McRebel-principperne en kulturændring i branchen og et større fokus på levedygtige grise og velfærd frem for ren økonomisk effektivitet i form af antal grise per so.
Smittespredning med influenza blev ligeledes drøftet, og det forhold, at grisene flyttes så meget rundt, blev fremhævet som stærkt medvirkende til den situation, vi har med Influenza, hvor omkring 60-70 % af danske besætninger i dag er endemisk inficerede.
John Haugegaard mener, at en af de største udfordringer i dansk griseproduktion er den begrænsede plads per gris, især for smågrise og slagtesvin. Som han bemærkede, opfylder danske landbrug den gældende lovgivning, men disse rammer er langt fra optimale set i forhold til dyrenes behov. Svenske standarder kunne være mulige pejlemærker for forbedring af arealkrav. Sverige har fx krav om 1 m² per slagtesvin, mens Danmark kun kræver 0,65 m². Ligeledes er krav om halm som rodemateriale et ufravigeligt krav i Sverige; i Danmark kan der dispenseres fra halm som rodemateriale, hvis stalden er af ældre dato, og rørene er for smalle til, at halmen kan passere.
John Haugegaard slog fast, at mere plads pr. gris og bedre rodemateriale kan bidrage til færre konflikter mellem dyrene, færre sygdomsudbrud og en generelt højere velfærd.
Sverige har ligeledes en fravænningsalder på 28 dage, hvor der i Danmark ofte fravænnes ved 21 dage. Tidligere fravænning kan føre til stress og øget sygdomsforekomst, hvilket kræver antibiotikabehandling. Længere tid ved soen samt så vidt muligt at undgå kuldudjævning vil give stærkere og mere robuste smågrise.
En tilgang til produktionen som den svenske betyder en merpris pr. kg grisekød på cirka 5 kroner. Forbrugerne skal derfor være villige til at give det mere for bedre velfærd, hvilket ikke kommer til at ske for de 85 % af produktionen, som eksporteres.
Etik og nedbringelse af pattegrisdødelighed
I sit indlæg kom John Haugegaard også ind på de etiske overvejelser i forhold til at reducere antallet af svage, nyfødte grise. Spørgsmålet er, om det er mere etisk forsvarligt at aflive grise, der vejer under 800 gram ved fødslen, end at forsøge at redde dem gennem indsatser, som ofte involverer højere antibiotikaforbrug og sammenblanding af kuld ved ammesøer. Dette er en debat, der kræver en bredere samfundsmæssig diskussion.
Miljøet og antibiotika
Der udspandt sig efterfølgende en interessant diskussion om antibiotika i gylle og betydningen for resistensudvikling i diverse bakterier. Dette er et emne, som DANMAP-organisationen fremover med interesse kan fokusere på. Hvilken betydning har det fx, at gyllen køres til biogasanlæg, spredes på marker og opbevares i længere tid i gylletanke. Spørgsmålene står i kø.
