Med nænsomme og kyndige hænder får Mette Halck listet den indlagte undulat ud af buret, palperet den og taget en krosvaber. Krosvaberen og en fugleklat mikroskoperer hun i det store undervisningsmikroskop, så hospitalsdyrlægen kan kigge med. Hospitalsdyrlægen har indlagt undulaten via skadestuen. Anamnesen lyder på opkast og nedstemthed. Mette konstaterer, at støtteterapien skal fortsætte, og at undulaten skal røntgenfotograferes. Hospitalsdyrlægen, en klinikdyrlæge og to studerende observerer, imens Mette giver væske subcutant i lysken, og en hjælper holder benet strakt, så det er lettere at komme til.
- Med den ekstra vægt i kroppen kommer patienten nok til at sidde lidt skævt på pinden, forklarer Mette.
Herefter tager hun en blodprøve på undulaten. En dråbe i højre V. jugularis til en udstrygning.
- Tag den altid i højre side og husk at holde tryk på efterfølgende, forklarer hun, inden hun med en krosonde giver foder og medicin.
Husk altid at palpere, om sonden ligger i kroen først, minder hun om.
Exotklinikken på Universitetshospitalet for Familiedyr
Da vi har sat os i et mødelokale, forklarer Mette, at hun håber på at kunne tilbyde en rotation til de differentieringsstuderende i Exotklinikken på linje med de andre specialer som neurologi, dermatologi og kardiologi. Dette er desværre ikke muligt pt., da alle studerende skal have samme mulighed.
- Og da jeg også skal bruge tid på min ph.d., som også indeholder udvekslinger, kan jeg ikke garantere, at jeg altid er i klinikken, forklarer hun.
Så det må vente lidt. Dog er man altid velkommen til at kigge med i Exotklinikken, når Mette Halck arbejder med eksoter, ligesom man som studerende også får dem at se blandt andet i skadestuen.
Mange vil allerede kende Mette Halck for hendes utrættelige arbejde for eksotiske dyr, men hun fortjener naturligvis en struktureret præsentation. Mette Halck er dyrlæge fra KU SUND, uddannet i 2013. Ved siden af studiet arbejdede hun også som formidler i Københavns Zoologiske Have, og der blev interessen for eksoter grundlag. I naturlig forlængelse heraf skrev Mette speciale om agamers temperaturregulering – et projekt, der udviklede sig til yderlige forskning. Forinden havde hun også været på Washington State University for at dygtiggøre sig yderligere i eksoter. I 8 år arbejdede Mette på Anicura Københavns Dyrehospital, primært med exoter, men også hunde og katte.
- Nu får jeg lov til kun at arbejde med eksoter, fortæller Mette om sin stilling på Universitetshospitalet for Familiedyr.
Hun er ansat som ph.d.-studerende, men har derudover lagt et stort arbejde i at få Exotklinikken op at køre for både ambulante, akutte, primære og henviste eksoter. Inden ansættelsen på Universitetshospitalet arbejdede Mette Halck på Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd, KU SUND, som ledes af Peter Sandøe. Her fik hun sammen med en anden forsker tilføjet en lang række artikler til hjemmesiden www.dyreetik.dk. Her kan kaninejere og andre, der har behov for viden om kaniner, hente evidensbaseret information om deres adfærd, fodring, behov og pasning. Hunde- og kattedelen fandtes i forvejen, men som Danmarks tredje mest populære kæledyr manglede kaninerne, slår Mette fast.
I samme periode fik hun, i regi af DDDs Faggruppe Familiedyr, også indført kaninvelfærdskampagnen »Kaninens Dage« - tre dage i august med fokus på kaniner samt kampagnemateriale til dyreklinikker, dyrehandlere og dyreværnsorganisationer. Kampagnen byder på webinarer, pasningsfolder og plakater, herunder den meget jordnære, men samtidig uhyre vigtige »pølle-guide«.
Mette Halck er, som den eneste i Danmark, specialdyrlæge i små pattedyr. Denne titel står på skuldrene af titlen Fagdyrlæge vedr. hunde og kattes sygdomme, Master of Exotic Companion and Hobby Animal Medicine og ikke mindst en række publikationer. Publikationerne har hun, som den ildsjæl hun er, skrevet i sin fritid.
- Man kan ofte få publiceret lidt hurtigere om eksoter end om andre dyrearter, da der er mange ting, som endnu ikke er beskrevet, og casereports kan have stor betydning inden for et felt som eksotmedicin, forklarer Mette.
I forhold til faglig sparring fortæller Mette om det internationale netværk, som hun har opbygget på kurser og konferencer, men også i høj grad i løbet af alle de ferier, hun har brugt på at besøge Exotklinikker over hele verden.
- Jeg oplever, at jeg kan gøre en meget større forskel for det enkelte dyrs velfærd ved en enkelt konsultation med en eksot end ved en konsultation med en hund eller kat.
- De fleste danskere har en ret god ide om, hvordan en hund og kat skal have det, og hvornår den bør tages til en dyrlæge. Det er slet ikke tilfældet med eksoterne. Næsten alle de sygdomme, vi ser, skyldes mangelfuld pasning eller fodring, så vi kan virkelig gøre en forskel med rådgivning.
Eksoternes ejere
Groft skitseret kan man opdele ejerne af eksoter i to kategorier. Der er de forældre, som har købt en eksot, der bor inde på børneværelset, uden at sætte sig ind i dyreartens behov. I skarp kontrast hertil er de voksne, som af en oprigtig interesse har købt sig en eksot. Disse ejeres dedikation kommer blandt andet til udtryk ved, at mange gerne betaler 10.000-20.000 kroner eller mere, som der kan være behov for med indlæggelse og udredning. Det være sig med og uden forsikring, fortæller Mette Halck.
- Jeg oplever dyreejere, der er ekstremt dedikerede. Fx byggede en ejer selv et iltbur til sit marsvin med hjertesvigt derhjemme, efter den var stabiliseret med thoracocentese, iltbur og medicinsk behandling. Jeg har også opereret en kanariefugl på blot 15 gram, som kom ind med en åben bug efter at være blevet angrebet af en kat. Operationen var en succes, og det samme gælder benfrakturer på blandt andet undulater.
Et alsidigt speciale
Som specialdyrlæge er det naturligvis Mette Halck, der håndterer de henviste eksoter til udredning. Hun kan ud fra henvisningerne se, at flere dyrlæger har en større faglig viden på området nu, end de havde for blot 5 år siden, hvilket naturligvis glæder hende rigtig meget. Der er tale om et speciale, hvor man arbejder med både den medicinske, kirurgiske og den parakliniske del af udredningen og behandlingen. Samarbejdet med de andre afdelinger er omfattende for at kombinere specialet med viden om den enkelte dyreart. Dette samarbejde er givtigt for begge parter, og kendskabet til de eksotiske dyr stiger i de andre afdelinger. Især kardiologerne har hun et tæt samarbejde med.
- Selv for de eksoter, der kommer som primære patienter til sundhedseftersyn og vaccination, er man hver gang nødt til at tale om fodring og pasning, slår Mette fast.
Hun har undervist alle personalegrupper i eksotiske dyr, og det er lige fra fodersalg til praktisk håndtering og faglige protokoller. Derudover står hun også til rådighed for faglig opbakning og sparring. Som nævnt kommer der en del eksotiske dyr ind på skadestuen, og hun kan mærke, at hospitals- og klinikdyrlægerne er blevet virkelig dygtige til akut intensiv stabilisering af små pattedyr, siden hun oprettede Exotklinikken. På bare et år er skadestuen gået fra sjældent at se eksotiske dyr til at modtage mindst ét dyr i hver vagt. Til tider er eksotstalden fuldt belagt med 5-6 patienter.
Mere undervisning og forskning om eksoter
- De her dyr er ofte så syge, når de først viser sygdomstegn, at de vil være døde dagen efter, hvis de ikke får intensiv hjælp. Derfor – hvis jeg skulle komme med et fagligt ønske og mål – burde alle nyuddannede dyrlæger være i stand til at stabilisere et akut eksotisk dyr, så det kan overleve til næste dag. Hvis ikke dyrlægen selv har viden eller interesse til at lave den videre udredning, er dyret i live og kan henvises til en dyrlæge med viden om denne art, siger Mette.
Og hun er allerede i gang. Hun har fået indført flere forelæsninger i eksotiske dyr i faget husdyrernæring, hvor hun har fået ændret eksotforelæsningstallet fra 0 til 3.
Eksotiske dyr er fra i år nu også kommet med i faget basal klinisk teori, og studerende er altid velkomne til at se med i Exotklinikken. For især fuglene og krybdyrenes vedkommende hedder det dog »learning by seeing« for ikke at stresse patienterne, understreger Mette.
På sigt ønsker hun også, at de eksotiske dyr kommer til at indgå i højere grad i de øvrige fag på uddannelsen, navnlig i anatomi- og fysiologiundervisningen. De studerende interesserer sig for eksoterne. Det fremgår blandt andet af de otte specialer og bachelorprojekter, som Mette Halck allerede har været medvejleder på det sidste år, blandt andet et omhandlende anatomisk øresygdom hos hængeørekaniner kontra kaniner med opretstående ører.
Kaniners afføring er den bedste sladrehank, når det kommer til at afsløre, hvad den faktisk æder, og om den er sløj.
Emnet for Mette Halcks ph.d. er kaniners kropssammensætning, huldvurdering og fedtlever. Der står i samtlige tekstbøger, at anoreksi hos kaniner giver fedtlever, fortæller hun, men det er faktisk aldrig blevet eftervist.
- Derfor modtager jeg aflivede kaniner via andre dyreklinikker, internater og avlere. Jeg huldvurderer (body condition scorerer) dem efter forskellige skaler, hvilket dog er rigtig vanskeligt, fordi kaniner indlejrer deres fedt intraabdominalt. Disse vurderinger skal jeg så holde op imod henholdsvis CT- og dexascanninger og røntgen af kaninerne. Derudover tager jeg cytologiske og histopatologiske prøver af leveren. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst diagnosticerer fedtlever, og hvorvidt anoreksi rent faktisk giver fedtlever.
- Jeg bliver motiveret at faglig udvikling, og jeg brænder for velfærd og forskning, ligesom formidling altid har interesseret mig, svarer Mette Halck, da jeg spørger, hvad der driver hende.
- Derudover har jeg også oplevet hendes store kærlighed til og respekt for hver enkelt individ.
Skal du være eksotdyrlæge?
Hvis du ligesom jeg sidder tilbage med en lidt ærgerlig følelse over, at der ikke var nogen, som lærte dig at stabilisere de forskellige eksotiske dyr, så holder Mette Halck heldigvis også kurser for både dyrlæger og VSP’er. Hvis du ønsker at blive dyrlæge i eksotiske dyr, anbefaler hun, at man begynder med én art ad gangen.
- Sæt dig grundigt ind i dens anatomi, fysiologi og ernærings- og pasningsmæssige behov. Oftest findes grundlaget for en sygdom netop i forkert fodring eller pasning. Kend også dine begrænsninger, for eksoterne er virkelig meget forskellige. Og husk, at du i hver eneste konsultation kan gøre en enorm forskel for dyrets velfærd, også selv om chinchillaen bare er forbi til sundhedseftersyn. Hvis du er ansat, så få talt med din chef om, at der rent faktisk er behov for flere eksotdyrlæger, og at det godt kan betale sig at sende dig på kursus, afslutter hun med et smil.