| Dyr, kontrol, forskning eller noget helt andet? Dyrlægens arbejdsområder favner bredt – her kan du få et indblik i de mange forskellige jobmuligheder, dyrlægetitlen fører med sig. |
Hvad består dit arbejde i?
Mit arbejde består af udkørende dyrlægearbejde. Det omfatter alle produktionsdyr (heriblandt også heste), og det dækker både akutte besøg og faste rådgivningsbesøg. Jeg bruger mest tid på malkekvæg, men også kødkvæg, små drøvtyggere og heste tager en del af tiden. En sjælden gang tilser jeg en hønseflok eller klarer en hjemmeaflivning af en hund.
Arbejdet med malkekvæg er en god blanding af akutte besøg, hvor landmanden ringer om morgenen med en syg ko, og planlagte ugebesøg, hvor vi kigger på nykælvere som en del af sundhedsovervågning og forebyggelsen af sygdomme. Selvfølgelig går der også lidt tid med administration og registrering om eftermiddagen. Det indebærer taksering, registrering af medicin og behandlinger samt udarbejdelse af lovpligtige kvartalsrapporter til besætninger med rådgivningsaftaler.
Hvordan er du havnet i lige netop dette job?
Jeg har altid ønsket at arbejde med produktionsdyr og kommer oprindeligt fra Jylland, så jeg havde en god ide om, at jeg ville tilbage dertil. Under studietiden benyttede jeg mig meget af de forskellige frivillige praktikordninger fra Faggruppe Kvæg og Dyrlæger og Ko for at komme rundt til så mange forskellige praksis som muligt og finde et sted, hvor jeg kunne se mig selv arbejde. Jeg kendte allerede to dyrlæger fra studiet, som arbejdede ved Dyrlægerne Univet, så jeg tog i praktik hos dem. Jeg blev meget positivt overrasket over deres gode samarbejde, spændende arbejdsopgaver og, ikke mindst, at området var et sted, hvor jeg kunne se mig selv bo, rimelig centralt i landet.
Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?
Jeg møder ind på klinikken kl. 7 sammen med en kollega. Dagen begynder med, at vi tager telefonen, mens vi aflæser mælkeprøver fra dagen før og sender svarene til landmændene via mail. Der er telefontid indtil kl. 8.30, men dyreejerne kan stadig ringe derefter – dog med et akuttillæg, da vi ofte er kørt ud til dagens akutte besøg. Som regel er vi færdige omkring middag, hvor vi mødes til frokost på klinikken. Vi når typisk 5-6 besøg pr. dyrlæge om formiddagen, afhængigt af længden på besøgene, og hvor meget kørsel der er mellem dem.
En typisk dag med faste ugebesøg er lidt anderledes, da jeg kører direkte ud til den første landmand og som regel er der kl. 8. Jeg undersøger nykælvere, bedøver kalve til afhorning, gennemgår behandlinger og eventuelt medicinforbrug siden sidste besøg, skriver journal og kører videre til næste besøg. Det tager ofte længere tid, og jeg kan sjældent nå mere end fire besøg på en formiddag.
Hvad er det mest spændende ved dit job?
Alsidigheden er et stort plus. Til at begynde med var det også en stressfaktor, at man aldrig vidste, hvad man ville komme ud til, men nu er det som regel spændende. Jeg synes også, det er spændende at dykke ned i de mange oplysninger, der bliver indsamlet om de enkelte køer og besætninger.
Til at begynde med var det også en stressfaktor, at man aldrig vidste, hvad man ville komme ud til, men nu er det som regel spændende.
Det er både udfordrende og spændende at prøve at finde årsagen til eller løsningen på et problem ud fra den store mængde data, vi har om hver besætning - også selvom det nogle gange kun drejer sig om små produktionsforbedringer frem for store sygdomsforebyggende indsatser.
Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?
Jeg føler, jeg gør en forskel, når jeg hjælper landmanden eller dyreejeren med at tage bedre vare på sine dyr. Især når jeg rådgiver om, hvordan man bedst tager vare på syge eller tilskadekomne dyr, men også, hvordan man kan forbedre velfærden og sundheden hos de raske dyr. Det kan både være røgt og pleje, men også om, hvilke dyr man bør beholde, og hvilke man ikke bør.
Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område – og har du et bud på en løsning?
Den største faglige udfordring inden for produktionsdyrssektoren er i min optik den stigende modstand imod de aktuelle produktionsformer. Jeg oplever, at der i den offentlige samtale bliver stillet større og større spørgsmålstegn ved de produktionsformer, vi har, og ved velfærden for dyrene, der lever i dem. Udtryk som »license to produce« bliver diskuteret, og jeg ser det som en kompleks debat, der nok er mere politisk end faglig. Jeg mener, at en del af problematikken skyldes den store afstand, der er kommet mellem land og by, og selvom det starter som en politisk udfordring, bliver det en faglig udfordring for os dyrlæger. Dels fordi vi har viden og indsigt til at forklare og oplyse, men også fordi vi er en vigtig del af det system, der bestemmer, hvordan disse produktioner fungerer i praksis. Hvad løsningen præcis er, ved jeg ikke, men jeg har stor respekt for de kollegaer, der tør dele deres hverdag i produktionsdyrspraksis, og jeg tror, oplysning og debat er vejen frem.
