Under hestens evolution er muskelgrupperne blevet koncentreret proksimalt på lemmerne, hvorfra de forbindes til lange, tynde sener, hvilket reducerer vægten distalt på benet med det formål at udvikle hesten til en sprinter. Dette gør, at hestens sener og led fremstår ganske ubeskyttede, hvilket er et af argumenterne for at anvende beskyttende udstyr. Dertil kan lægges den høje cykliske belastning af hestens lemmer, hvor belastningen ned igennem benet kan nå op på 1.500-2.000 kg for en 500 kg hest, inden man tilføjer rytterens vægt.
Endelig er hestens sener energilagrende, hvilket medfører en betydelig varmeudvikling. I hvile ligger temperaturen centralt i den overfladiske bøjesene (»Superficial Digital Flexor Tendon« (SDFT)) på cirka 37,8°C (13). Ved en høj træningsintensitet kan temperaturen centralt i senerne stige til 45°C på lemmer uden udstyr, og sådanne høje temperaturer anses som en potentiel risikofaktor for seneskader (13, 1, 10, 4). Senerne er i forvejen hypovaskulariserede centralt, hvilket potentielt yderligere reducerer seners evne til at afkøle (12).
Gamacher
Gamacher beskytter mod slag og finder anvendelse til springheste og til heste med tendens til at stryge sig, eller hvor bagbenet potentielt interfererer med forbenet, særligt hvis hesten bærer bagsko. For heste, der arbejder i terræn, yder gamacher yderligere beskyttelse mod udefrakommende traumer.
Bandager
Bandager er populære i dressursporten, hvor graden af bandagering og polstring er taget til de senere år. Moden har potentielt været en dikterende faktor, hvor det at iklæde hesten matchende udstyr har tiltalt målgruppen.
Bandager kræver en vis færdighed at anlægge. En bandage, der glider ned under træning, kan resultere i en farlig situation, hvor hesten kan gå i panik og/eller falde i den løse bandage. Anlægges bandager for stramt, kan de forårsage tryksår.
Varmeudvikling i hestens distale lemmer
Fra naturens side vil der under arbejde ske en afkøling af benet via blodgennemstrømningen i benet og benets bevægelse i den koldere luft, hvilket studier har vist (11). Ved anlæggelse af udstyr og i særdeleshed bandager modvirkes disse kølende foranstaltninger. Et ældre studie verificerede, at motionering resulterer i øget blodflow i hoven, men ikke i en øget temperatur i hoven (3).
Et nyligt studie så på hudtemperaturen målt med termografi på for- og bagpiber på henholdsvis springheste i træning og motionsheste (6). Forsøget blev udført ved en lufttemperatur på cirka 18-22°C. Ved studiet fandt man, at hudtemperaturen steg signifikant mere hos hestene med højere træningsintensitet. Temperaturstigningerne persisterede desuden længere hos springhestene. Yderligere så man højere varmeudvikling på forben end bagben. Også i hvile var hudtemperaturen højere hos springhestene.
Andre studier har ligeledes fundet højere hudtemperatur på distale lemmer i hvile på galopheste i træning kontra heste ude af træning (9, 7).
Forskning indenfor gamacher og bandager
Et studie fra 2014 (n = 10) undersøgte effekten på hudtemperaturen på metacarpus uden udstyr, under gamacher og under bandager i hvile samt efter 20 minutters longering, som bestod af 10 minutters skridt og 10 minutters trav (12). Temperaturen blev målt med påsatte sensorer og ved hjælp af termografi. Som bandager blev der anvendt »Back on Track« fleecebandager indeholdende keramisk tekstil, og som gamache blev der anvendt en »TSM Fesselkopf Bandage« bestående af 5 mm tykt neopren. Studiet blev gennemført ved lufttemperaturer fra 0 til 11,5°C.
I hvile var hudtemperaturen den samme med og uden udstyr. Uden udstyr var hudtemperaturen ligeledes uændret før og efter arbejde. For lemmer med bandager og gamacher var stigningen i hudtemperaturen statistisk signifikant efter arbejde sammenlignet med uden udstyr og var højere under bandager end under gamacher – se figur 1. Dette studie udsatte kun hestene for en lav træningsintensitet, hvorfor forfatterne ikke forventede, at der opstod intratendinøs opvarmning. Det skal bemærkes, at der i dette studie blev anvendt »Back on Track« fleecebandager, som via keramiske partikler menes at reflektere infrarød stråling fra huden og dermed giver en øget varmeeffekt.
Figur 1. Skema over hudtemperaturen målt via sensorer på metacarpus henholdsvis i hvile og efter 20 minutters longering uden udstyr, med bandager (»Back on Track« fleecebandager) og med gamacher (»TSM Fesselkopf Bandage« af neopren) (Westermann et al.
| Temperatur i hvile | Temperatur efter 20 min. arbejde | |
| Uden udstyr | 3,9-17,4°C | 4,5-16,3°C |
| Med bandager | 5,9-17,2°C | 14,4-28,4°C |
| Med gamacher | 5,7-17,9°C | 12,9-23,5°C |
Et studie fra 2013 så via to forsøg på gamachers effekt på hudtemperaturen i piberegionen målt med et lasertermometer (5). I det første forsøg (n = 4) blev hudtemperaturen målt efter let arbejde under henholdsvis en traditionel gamache og en perforeret gamache, hvor sidstnævnte har til hensigt at have en kølende effekt. Arbejdet bestod af 10 minutters skridt, 10 minutters trav og 2-2½ minutters galop.
Studiet fandt ikke forskel i hudtemperaturen mellem de to gamachetyper, men i det andet forsøg (n = 130) målte man hudtemperaturen under forskellige gamacher efter et hårdt arbejde i form af en militarybane og fandt, at der var signifikant lavere hudtemperatur under perforerede gamacher (26-33°C) i forhold til traditionelle gamacher (lukkede/åben front) (29-37°C). Man observerede desuden en signifikant lavere hudtemperatur (21-23°C ) hos 2 heste uden udstyr.
Et studie fra 2017 (n = 16) så på hudtemperaturen målt med et infrarødt termometer under forskellige former for gamacher samt under fleecebandager (8). Studiet observerede den højeste varmeudvikling under fleecebandager og traditionelle gamacher mod en meget beskeden temperaturstigning på lemmer uden udstyr – se figur 2. Hestene blev udsat for et 22½ minutters let arbejde, hvoraf 15 minutter foregik i skridt. Forsøgene blev foretaget under en lufttemperatur fra -6 til +5°C. Tre ud af fire heste med neoprengamacher gennemførte ikke galoparbejdet på grund af vejrlig, hvilket kan udgøre en fejlkilde for denne gamache.
Figur 2. Skema over stigningen i hudtemperaturen under en bandage og forskellige gamacher efter arbejde målt via et infrarødt termometer (Solheim et al., 2017).
| Type af udstyr | Temperaturstigning (°C) |
| Fleecebandager | 16,5 |
| Traditionelle gamacher (åben front) | 14,3 |
| Lædergamacher | 14,3 |
| Luftgamacher | 13,0 |
| Sympatex gamacher (lukket gamache) | 12,3 |
| Neopren gamacher (lukket gamache) | 11,9 |
| Uden udstyr | 3,0 |
Et studie fra 2021 (n = 6) sammenlignede hudtemperaturen under forskellige gamacher og bandager under træning med hudtemperaturen uden udstyr (2). Hestene arbejdede let i 20 minutter og hvilede derefter i 3 timer. Uanset om hestene arbejdede med eller uden udstyr, kom de ikke tilbage til hviletemperaturen trods 3 timers hvile. Forsøget blev foretaget under en lufttemperatur på 22-24°C.
Foreningers fokus
I konkurrencesammenhæng er der stort fokus på hestens udstyr. I 2020 indførte Fédération Equestre Internationale (FEI/Det Internationale Rideforbund), således et forbud mod bagbensgamacher, som har til formål at ændre hestens bagbensteknik, til springheste. Det være sig bagbensgamacher med øget tryk og bagbensgamacher med øget vægt, der begge animerer til øget bagbensaktion. Af samme grund indførte Dansk Varmblod i 2023 komplet forbud mod anvendelse af bagbensgamacher ved egnethedstest i springning.
Per 1. april 2024 forbød Det Hollandske Rideforbund (KNHS) anvendelse af bandager på stævnebanerne i både dressur, spring, kørsel og voltige – et forbud, der allerede var effektueret indenfor military. Forbuddet blev også effektueret for præmieoverrækkelser. Derimod må bandager fortsat gerne anvendes på stald og under transport ved konkurrencer i Holland. Forbuddet tager udgangspunkt i den varmeudvikling og potentielt skadelige effekt heraf, som bandager forårsager under hestens arbejde.
Opsummering
Med udgangspunkt i forskningen på området kan det anbefales at revurdere tilgangen til gamacher og bandager og ikke blot anvende den »fulde pakke« på alle heste af vane. I stedet bør man overveje hver enkelt hests behov for beskyttelse af lemmerne under arbejde. Dette bør baseres på, hvilken type arbejde hesten skal udføre, hvilket underlag hesten skal arbejde på, om hesten har for- eller bagsko på, om hesten går snævert og har tendens til at stryge sig, samt under hvilke temperaturforhold hesten skal arbejde. Derudover bemærkes det, at gamacher anbefales frem for bandager på grund af den øgede varmeudvikling under bandager, og at gamacher med ventilation foretrækkes. Endelig anbefales det at fjerne bandager/gamacher straks efter endt arbejde, og efter hårdt arbejde anbefales afkøling af hestens lemmer.
