DDD årsmøde 2024: Faglighed, fornyelse og fællesskab

DDD To spændende mødedage med masser af indlæg, der er relevante for alle dyrlæger og veterinærsygeplejersker i den veterinære branche.

DDD 2023 68 © Dan Gabay

Den Danske Dyrlægeforeningens Årsmøde er det centrale samlingspunkt for hele Danmarks veterinære branche. Kombinationen af et dybdegående og fremadskuende fagligt program og den store udstilling, der inkluderer branchens førende leverandører og organisationer, skaber en unik mulighed for ikke bare at skubbe din faglighed fremad, men også for at udforske de seneste teknologier og innovationer indenfor veterinærmedicinen.

DDDs årsmøde holdes på Tivoli Hotel & Congress Center i København den 24. og 25. oktober 2024 og udfoldes omkring tre kernepunkter - »Faglighed, fornyelse og fællesskab«. Men hvad rummer de tre F'er egentlig? Her får du en uddybning, og vi løfter sløret for, hvad du kan glæde dig til på årsmødet.

Årsmødet byder på programspor for både dyrlæger og veterinærsygeplejersker. Programmet omfatter 21 faglige spor, hvor du møder flere end 50 danske og udenlandske speakers. Fokus er lagt på aktuelle og fremtidsrettede emner relateret til klinisk praksis indenfor familiedyr, heste og kvæg samt emner relateret til fødevaresikkerhed, life science, arbejdsliv, ledelse og virksomhedsdrift.

Et særligt tværfagligt spor har spot på »Dyrlægen anno 2050«, hvor du kan få bud på fremtidens megatrends i verden, samfund og virksomheder med særlig betydning for dyrlægers roller og ansvar i fremtiden.

De tre F’er

Faglighed

Årsmødet fremmer den høje faglighed ved at tilbyde interessante oplæg fra eksperter inden for veterinærmedicin. Du får muligheden for at udvide din eksisterende viden og færdigheder, hvilket styrker dine professionelle kompetencer.

Fornyelse

Fokus på fornyelse betyder, at deltagerne får indsigt i de nyeste teknologier og metoder i dyrlægepraksis. Årsmødet inspirerer til innovation og nye måder til at håndtere faglige udfordringer.

Fællesskab

Årsmødet styrker fællesskabet blandt dyrlæger og veterinærsygeplejersker ved at skabe en platform for netværk og samarbejde. Gennem samvær og diskussioner kan deltagerne udveksle erfaringer, støtte hinanden og opbygge stærke, professionelle relationer, der bidrager til en samlet og støttende faggruppe.

Et nytænkt årsmødeformat

Ligesom resten af dyrlægeforeningen gennemgår Årsmødet i disse år en rivende udvikling, og 2024 byder derfor på et nyt format. Det nye format er designet til at styrke fagligheden, samtidig med at det optimerer rammerne for udstillingen. Som deltager får du nu bedre mulighed for at balancere fagligt indhold, netværksaktiviteter og socialt samvær – og samtidig nå hjem til weekenden.

Årsmødet er også din mulighed for direkte politisk indflydelse gennem foreningens generalforsamlinger.