Reproduktion fra A til Z

Kathrine Tejll Kirchhoff graduerede som dyrlæge i 1994 og begyndte karrieren i blandet praksis, og ja, så var vi jo også i gang med at få børn, siger hun med et smil.

Da familieforøgelsen var på plads, tog hendes karriere fart. I 2005 blev hun medejer af det, som i dag hedder Dyrlægegruppen Dania i Hammel og Hinnerup, og året før var hun gået i gang med fagdyrlægeuddannelsen vedr. hunde og kattes sygdomme.

Emnet for hendes fagdyrlægehovedopgave var fastlæggelse af det optimale parringstidspunkt. Tæver fra 30 opdrættere indgik i studiet, som omfattede en serie af kvalitative og kvantitative progesteronmålinger samt gynækologiske undersøgelser.

- Opdrætterne taler jo sammen, konstaterer Kathrine om det faktum, at endnu flere opdrættere henvendte sig efter hovedopgaven.

Tingene tog fart, og hun gennemførte ESAVS kursusrække indenfor reproduktion og besøgte forskellige udenlandske kapaciteter, som lærte hende om sædhåndtering, og hun oprettede en sædbank.

Ved et besøg på Penn State University plantede ­­­­­­­­­­­­­­­professor Marget Casall tanken om et residency i reproduktion. Tanken blev til virkelighed i 2013, dels fordi > 65 % af Kathrines kliniske arbejde var med reproduktion, og fordi professor Sandra Goericke-Pesch, ansat på KU SUND dengang, indvilligede i at blive hendes danske medvejleder.

- Min familie så kun min ryg, beskriver hun for perioden, hvor hun publicerede to peer reviewed-artikler, lavede en omfattende case-log, underviste og havde flere universitetsophold.

- Jeg er jo ret stædig, fortsætter hun og fortæller om sin eksamen i Wien i 2017, som hun bestod i første forsøg.

Med diplomattitlen i hus er man selvskrevet til den danske titel af specialdyrlæge, hvis man altså søger, og titlen har man resten af karrieren. For at opretholde sin diplomattitel skal man regodkendes hvert femte år, hvilket Kathrine bifalder, fordi man holder sig skarp fagligt.

Et af kravene for regodkendelse er undervisning, og hvert år underviser hun dyrlægestuderende på universitetet i Estland. Herhjemme underviser hun dyrlæger, veterinærsygeplejersker og opdrættere.

Ildsjælen Kathrine er nu også blevet board-medlem i det europæiske college for diplomater i reproduktion. Her fastlægger hun kravene til residents, formulering og retning af eksamensspørgsmål, udvikling af hjemmesiden samt planlægning af kongresser både for diplomater og for praktiserende dyrlæger.

Subfertilitet, diagnostik og behandling

Kathrine Tejll Kirchhoff konstaterer, at hunde overordnet set er ret fertile. Er både tæve og hanhund raske fertilitetsmæssigt, og hvis de parrer på det optimale tidspunkt, er sandsynligheden for drægtighed cirka 85 %.

- En race med generel lav fertilitet er Berner sennen. Den gennemsnitlige kuldstørrelse på 5-6 hvalpe er lav i forhold til hundenes størrelse. Hos hanhundene falder sædkvaliteten tidligt, så frysesæd skal laves, når de maksimalt er fire år. Tæverne mangler oxytocinreceptorer, som medfører primær og sekundær vesvækkelse, og hermed en stor rate af kejsersnit. Brachycephale racer har en højere rate af fødselsproblemer. Akitaer og mastiffer er racer kendt for lav fertilitet, hvorimod schæfer er en race kendt for høj fertilitet, forklarer Kathrine.

Hanhundes fertilitet undersøger Kathrine med en sædtapning og et fuldt spermogram.

- Hvis man kun mikroskoperer en dråbe sæd og ser fin motilitet med progressiv fremadrettet bevægelse, ikke cirklen eller langsomme bevægelser fremad, risikerer det at give et falsk positivt svar.

Motilitet er naturligvis vigtig, men det samme gælder kvalitet og kvantitet. Derfor laver hun en specialfarvning og vurderer morfologi på 200 celler samt beregner spermatozokoncentrationen.

En god portion sæd skal indeholde minimum 200 millioner spermatozoer. De små racer leverer typisk 300 millioner, og gigantracerne er ofte oppe i milliarder. Den fulde undersøgelse af hanhund inkluderer også palpation af testiklerne, ultralyd af disse samt prostata, inspektion af penis, standard blod inklusive T4 og en urinundersøgelse. En eventuel kronisk cystit skal behandles.

Subfertile tæver er typiske ikke blevet drægtige, har resorberet fostrene eller haft sene aborter. Kathrine  optager en grundig anamnese. Er hanhunden overhovedet fertil? Tævens cyklus, hvordan har brunsterne været, og er de kommet regelmæssigt? Har tæve og hanhund hængt sammen, hvor længe, og har der været låsning? Sidstnævnte forhindrer retrograd tab af sæd. Hun spørger om fodring, eksempelvis råfodring øger risikoen for infektioner, og implantationen kan kompromitteres ved infektion i endometriet. Er tæven i medicinsk behandling, har der tidligere været sygdomme i endometriet? Tævens alder, bor den i en kennel? Stresser det den, eller er den alfatæven? Blandt stamborgsførte tæver findes nogle linjer kendt for mindre gode avlsresultater. Endelig laver hun fuldblodundersøgelse inklusive T4 samt en urinundersøgelse.

Kathrine påbegynder den gynækologiske undersøgelse imellem to løbetider, fordi det på en tæve i østrus kan være vanskeligt at skelne follikler fra cyster.

- Jeg er altid helt tydelig i min rådgivning af tæveejeren, fortæller hun.

- Hvis jeg finder cysteovarier eller hypermetri, så anbefaler jeg at glemme drømmen om hvalpe og få tæven steriliseret inden den får pyometra.

Når tæven har blødt i 3-4 dage foretager Kathrine en uterusskylning til henholdsvis cytologi og BU. Ved infektion i endometriet igangsættes en behandling hurtigst muligt. På samme dag udfører hun vaginoskopi for at vurdere slimhinden og digital eksploration for at undersøge, om der er et septum, som skal brydes. Hun påbegynder også kvantitative progesteronmålinger. Tæverne følges med brunstkontroller med 2-3 dages mellemrum frem til påvisning af ovulation og fastsættelse af det optimale parringstidspunkt.

- Det er vigtigt altid at følge tæverne frem til, at man er sikker på, ovulationen har fundet sted, før man slipper tæverne og sender dem til parring. Når ovulationen har fundet sted stiger progesteronen eksponentielt. Hvis progesteron er steget fra 5 til 6 ng/ml i løbet af 1 døgn, har tæven ikke nødvendigvis ovuleret. Er den steget fra 5 til 10, er man sikker på, at tæven har ovuleret, forklarer hun.

Ved ultralydsscanningen holder Kathrine øje med, hvor mange dominerende follikler der er på hvert ovarie, og en ovuleret follikel har kun en lille lumen.

Fordi oocytterne skal modne i løbet af de første 48-72 timer efter ovulationen, før de er befrugtningsklare, så inseminerer hun med frysesæd på dag 3 og 4 efter ovulation, fordi optøet sæd kun lever i 12-18 timer. Frysesæd deponeres ved hjælp af et uteroskop, hvor et insemineringskateter føres transcervikalt. Sæden fra en ung sund hanhund overlever i op til 7-8 døgn inde i tæven, og her anbefaler Kathrine parring på 2. og 3. dag efter ovulationen.

For at øge drægtighedschancen med en gammel hanhund kombinerer hun en transcervikal inseminering med en naturlig parring.

- Når vi skal håndtere frostinseminering, ønsker vi selv at køre brunstforløbet til den meget præcise fastlæggelse af det optimale insermineringstidspunkt.

Monitorering under drægtighed

Til diagnostik af drægtigheds, så benytter Kathrine Tejll Kirchhoff ultralyd dag 26-27 efter ovulation. Hun vurderer placenta, amnion, blommesæk samt hjerteslag og måler på hvalpene. Hvis tæven har haft sene aborter, så ultralydsscanner hun igen på dag 35, hvor organogenesen har fundet sted samt måler progesteron. Er progesteron lavt suppleres tæven med progesteron (regumat) frem til dag 60 af drægtigheden for at opretholde denne. Progesterontilskud inden organogensen er afsluttet, frarådes, da der vil være risiko for misdannede hvalpe. At opretholde en drægtighed, som ikke var blevet gennemført uden hjælp, giver et etisk dilemma. Kathrines grænse går ved første drægtighed. Hun vil ikke medvirke til to drægtigheder med progestrontilskud hos samme tæve.

De sidste 25 dage af drægtigheden følger hun tæverne 1-2 gange ugentligt alt efter, hvilket problem de har. Hun måler progesteron og monitorerer ved hjælp af ultralyd for tegn på infektion; endometritis og placentitis – sidstnævnte er vanskeligst at diagnosticere. Lavgradig endometrit udløser produktion af prostaglandin, som er luteolytisk og vil få prostalgandinniveauet til at falde, så i disse tilfælde skal igangsættes antibiotikabehandling.

Fodring af den drægtige tæve

Kathrine Tejll Kirchhoff rådgiver også tæveejerne om fodring. 20 % overvægt giver firfold nedsat sandsynlighed for drægtighed. Det er optimalt at tæven, hverken er over- eller undervægtig under hele drægtigheden. I de sidste 4 uger af drægtigheden skal tævens fodertildeling som en tommelfingerregel stige med 10 % om ugen. Tæver med små kuld sætter hun på hvalpefoder i denne periode, og tæver med store kuld allerede halvvejs i drægtigheden.

Fødsel

Tæverne får aldrig lov at gå længere en 65 dage, fordi der fra 3 dage over termin er meget høj risiko for placentaløsning. Udskillelse af binyrebarkhormon fra hvalpene igangsætter fødslen, men signalet kan være for svagt især ved små kuld. Corgier, bulldogs og skotter er kendt for at have et snævert bækken, som kan give dystoki. Derfor tager Kathrine Tejll Kirchhoff altid et ventrodorsalt røntgenbillede og måler bækkenåbningen for at vurdere om tæven er i stand til at føde hvalpene. Er det ikke tilfældet, laver hun et elektivt kejsersnit. Hos tæver med store kuld beder hun opdrætter om at komme ind med tæven til kontrolrøntgen, når opdrætter tror fødslen er slut.

Kathrine ultralydsscannet tæver, som hun får ind med fødselskomplikationer. Hun undersøger for tegn på placentaløsning, vurderer amnionvæskens udseende, og hvalpenes hjerteslag, som skal være > 180 bpm. Som det sidste kontrollerer hun også for organmodning og specielt i de tilfælde, hvor ovulationstidspunktet er ukendt. Hun vurderer tæven vaginalt, og digital stimulation dorsalt skal udløse Fergusons signal, som er en kontraktion. Udebliver signalet kan det være er tegn på et for lavt calciumniveau.

Der udtages også blod til måling af ioniseret calcium og en minimum database på blod. Anæmi er en vigtig information, ligesom hypocalcæmi. Hun behandler sidstnævnte med et calciumgluconat- og glucosedrop. Har tæven >4 hvalpe, vælger Kathrine kejsersnit som det næste, idet hun ikke ønsker at risikere placentaløsning med oxytocinbehandling. Hun fraråder høje doser oxytocin, da det foruden placentaløsning også kan give kraftige kontraktioner, som kan medføre hypoksi hos hvalpene og uterusruptur. Hun anbefaler derimod små repetetive injektioner med hvert 15. minut. Små tæver får 0,05 ml og de store 0,1 ml og maksimalt 3-4 gange – næste skridt er kejsersnit. Ved kejsersnittet løfter Kathrine hvalpen ud af placenta, sætter pean på navlestrengen og giver den videre til sine veterinærsygeplejersker.  Hvis løsning af placentae giver for stor blødning, injiceres oxytocin, og efter nogle minutters venten løsner hun dem.

Håndtering af nyfødte hvalpe

Hvalpene sikres frie luftveje med sug og/eller mund til mund, ligesom de stimuleres med små håndklæder, som holdes varme i en mikroovn. Håndklæderne skiftes ud hyppigt, fordi våde hvalpe er mere udsatte for hypothermi. Hvalpene stimuleres over ryggen, i nakken og i lysken. Indtil tæven er sutureret færdig, og hvalpene kan lægges til, placeres de i en human kuvøse. Her er høj luftfugtighed, som modvirker dehydrering, ekstra ilt og en temperatur på 30 grader. Kuvøsen har en god arbejdshøjde og er udformet sådan, at hvalpene ikke kan »stikke af«. Et veterinært iltbur er knapt så godt, men kan fint benyttes.

Kathrine Tejll Kirchoff deler som specialist gerne ud af sin viden og erfaring. De mere problematiske tilfælde kan dog ikke klares over telefonen og bør henvises til videre udredning for at nå den korrekte diagnose.