|
Dyr, kontrol, forskning eller noget helt andet? Dyrlægens arbejdsområder favner bredt – her kan du få et indblik i de mange forskellige jobmuligheder, dyrlægetitlen fører med sig. |
DG SANTE, som står for Directorate-General for Health and Food Safety, er et generaldirektorat under Europa-Kommissionen og er ansvarlig for at udvikle og implementere EUs politikker inden for folkesundhed og fødevaresikkerhed. Her har Susanne Dittmann Rasmussen været ansat siden 2019. P.t. i den division, der hedder G3, som animal welfare, legislative/policy officer. Hun er udsendt af Fødevarestyrelsen.
Hvad består dit arbejde i?
Mit arbejde er primært administrativt, krydret med nogle missions, som vi kalder dem her. Det vil sige besøg i andre EU-lande for at se, hvordan tingene foregår der, eller jeg deltager i møder med organisationer som fx FAO eller WOAH.
Til daglig udarbejder jeg svarskrivelser på henvendelser fra borgere eller organisationer. Jeg følger op på auditrapporter, som EU-Kommissionens auditenhed F2 i Irland udfærdiger efter auditbesøg, både inden for EU og i tredjelande. Jeg arbejder med feedback på udtalelser fra EFSA, blandt andet mandatet til EFSA om »Kalkunproduktion på gården«. Jeg giver også feedback på projekter, som EU-Kommissionen støtter gennem Horizon Europe, der er et forsknings- og innovationsprogram, som modtager 100 milliarder euro i støtte. De, der søger støtte gennem Horizon Europe, skal selv bidrage med et lige så stort beløb som det, de søger om.
Jeg føler, jeg kan være med til at påvirke de forslag, som EU-Kommissionen stiller.
Jeg arbejder sammen med kollegaer på forslag til forbedring af dyrevelfærd under transport samt regler for avl af hunde og katte. Disse forslag, som min enhed har arbejdet med, blev fremsat af Kommissionen i december 2023. Vi har fået udarbejdet såkaldte opinions med videnskabelige udtalelser om, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden for malkekvæg, fedekvæg, grise, fjerkræ (inklusive kalkuner), får og geder samt heste og fisk. Her er der tale om rapporter udarbejdet af European Food Safety Authority (EFSA).
Derudover beskæftiger vi os med de europæiske borgerinitiativer, der vedrører dyrevelfærd. Lige nu har initiativerne »End the Cage Age« og »Fur Free Europe« stor bevågenhed. Som navnene antyder, ønsker NGO'erne at stoppe brugen af bure og forbyde pelsproduktion. Her mærker man tydeligt, at politik spiller en stor rolle i vores daglige arbejde.
Hvordan er du havnet i lige netop dette job?
Tja, det er der vel ikke en entydig forklaring på. Det skyldes nok, at jeg har deltaget i en del internationalt arbejde, samtidig med at jeg efterhånden har været rundt i en god del af de forskellige arbejdsområder inden for Fødevarestyrelsen (FVST). Jeg startede som tilsynsførende i den lokale kommunale fødevarekontrol, dengang både med fødevaretilsyn og tilsyn med konsum mælkeproducenter. Derefter blev jeg souschef i det mikrobiologiske laboratorium. Da vi blev en statslig myndighed, endte jeg i Veterinærkontrollen.
Samtidig har jeg arbejdet som tillidsmand for dyrlægerne og enkelte andre akademikere i omkring 20 år, heraf 8-9 år som næstformand i FVSTs Hovedsamarbejdsudvalg (HSU, senere HU). Da jeg følte, det var tid til nye udfordringer, blev jeg tilbudt at blive ansat som national ekspert i EU-Kommissionen. Da jeg godt kan lide at arbejde i en international sammenhæng, slog jeg til.
Kan du beskrive en typisk arbejdsdag?
Det har jeg mere eller mindre beskrevet ovenfor, men typisk består min dag af at udarbejde svarskrivelser og deltage i mange møder, hvoraf mange er online. Indimellem, som nu hvor der er fremsat forslag om ny lovgivning på vores område, er der møder i Rådet (ikke at forveksle med Det Europæiske Råd) og i EU-Parlamentet. Rådet er sammen med Europa-Parlamentet EUs vigtigste beslutningsorganer. Det er her, det besluttes, om de forslag, som EU-Kommissionen kommer med, bliver vedtaget.
Hvad er det mest spændende ved dit job?
Det mest spændende ved mit job er helt klart, at jeg føler, jeg kan være med til at påvirke de forslag, som EU-Kommissionen stiller. Det er utroligt stimulerende at arbejde i et internationalt miljø.
Hvordan gør du en forskel med dit arbejde?
Jeg gør en forskel ved at bidrage med de værdier, som vi har i det nordlige Europa, og ved at vise gode eksempler på, hvordan vi gør tingene. På mange områder er de nordiske lande jo noget længere fremme end nogle af de andre medlemslande, når det kommer til dyrevelfærd. Når vi vurderer nye forslag til forbedring af dyrevelfærd, kan jeg ofte byde ind med både viden og erfaring om, hvordan det fungerer i Danmark.
Hvad ser du som den største faglige udfordring på dit område – og har du et bud på en løsning?
Jeg tænker ikke, at det faglige er den største udfordring. Det er mere, hvordan dyrlæger ser sig selv. Der er sket et skred siden de dage, hvor vi så os selv med kittel og grønne gummistøvler eller med hvid kittel på en klinik. Mange af os ser fortsat det at være dyrlæge som et kald. Ikke fordi jeg som sådan mener, der er noget i vejen med det, men det kan godt begrænse en i ens syn på karrieremuligheder. Jeg mener, at dyrlægestudiet skal åbne op for en langt bredere portefølje af erhvervsmuligheder.
De ændringer, der er foretaget i selve uddannelsen, handler, som jeg ser det, mere om at blive dygtige specialister inden for det fag-faglige område. I min optik bør dyrlægeuddannelsen også klæde dyrlæger på til at blive ledere og ikke mindst bedre strateger og kommunikatører, der kan indgå som dygtige akademiske aktører mange steder på arbejdsmarkedet.
DDD kunne hjælpe med at afdække alle de kompetencer, man udvikler ved at uddanne sig til, lede og arbejde som dyrlæge – kompetencer, der klart kan anvendes i mange andre sammenhænge. Vi skal simpelthen bringe os selv i spil og anvende alle de facetter, vi kan tilbyde, på et arbejdsmarked, som hele tiden er i forandring.
