Højpatogen fugleinfluenza A-virus (HPAIV) er påvist i køer fra minimum 35 malkekvægbesætninger i ni forskellige amerikanske
stater siden 25. marts 2024. Fundet er usædvanligt, da drøvtyggere anses for at være meget lidt modtagelige for alle influenza A-vira, herunder fugleinfluenzavirus. De kliniske tegn, der er blevet rapporteret af de amerikanske veterinære sundhedsmyndigheder (USDA), omfatter:
- Nedsat mælkeproduktion på besætningsniveau
- Akut fald i mælkeproduktionen med nogle hårdt ramte køer, der giver tykkere, koncentreret, råmælkslignende mælk; ofte kun i en eller to af mælkekirtlerne
- Fald i foderforbrug med et samtidigt fald i vom-mobilitet
- Unormal klæbrig eller løs afføring
- Milde respiratoriske tegn
- Systemisk påvirkning: Sløvhed, dehydrering og feber
- Der er ikke set neurologiske tegn.
Disse symptomer er meget ukarakteristiske for influenza generelt, og mange af dem er formodentligt sekundære som følge af det nedsatte foderoptag. De er heller ikke patognomoniske for HPAIV-infektion i køer, da en række andre infektioner og foderbetingede forhold kan udløse tilsvarende kliniske tegn, herunder yverbetændelse, som er almindeligt forekommende.
I forbindelse med udbrud i en besætning i Texas testede en person med kontakt til smittede køer også positiv for HPAIV. Personen havde øjenbetændelse, hvilket tidligere er set hos mennesker, der er blevet eksponeret for fugleinfluenza, da der findes receptorer for fugleinfluenza i øjenslimhinden. Desuden er virus påvist i mange katte i de ramte besætninger.
Det vides ikke, hvordan køerne er blevet smittet, men den store lighed mellem virus påvist i vilde fugle og i køerne indikerer, at køerne er smittet direkte eller indirekte fra vilde fugle. Andelen af smittede køer inden for de ramte besætninger er 10-20 %, så der er formodentligt ko-til-ko smitte enten direkte eller indirekte, fx via malkeudstyr.
DK-VET har foretaget genetisk karakterisering af virus isoleret fra en ukendt andel af de ramte besætninger, og analysen viste, at virus er en variant af subtypen H5N1, clade (undergruppe) 2.3.4.4b, som er den undergruppe, der de senere år har cirkuleret i USA og resten af verden, herunder Danmark. Den pågældende virusvariant kaldes B3.13, og den adskiller sig markant fra de europæiske vira, idet halvdelen af generne er anderledes, men den har til gengæld stor lighed med virus isoleret fra vilde fugle i USA. Det er endnu uklart, om smitten har spredt sig mellem de ramte besætninger, eller om det er separate, uafhængige introduktioner/hændelser.
Der er ikke rapporteret om fund af virus i kødkvæg. HPAIV er aldrig påvist i køer uden for USA.
Meget få oplysninger om udbruddene er tilgængelige, hvilket har vanskeliggjort vurdering af risikoen for, at danske malkekvæg er/kan blive smittet, da det ikke er klart, om alle ugleinfluenzavira kan smitte kvæg, eller om det kun gælder den amerikanske virusstamme, der er fundet i amerikanske malkekvæg. DK-VET følger udviklingen nøje og drøfter løbende situationen med andre danske institutioner og myndigheder i regi af »Koordinationsgruppen for Zoonoser (KOZO).
Lars Erik Larsen, Yuan Liang, Ramona Trebbien, Charlotte Hjulsager, Anette Bok Lund, Carsten Kirkeby.
