Introduktion
Såkaldte designerracer, som er karakteriseret ved bevidst blanding mellem to forskellige etablerede hunderacer, har opnået stigende popularitet over de seneste år. Den først beskrevne designerrace var labradoodlen, som opstod for første gang i 1989. En avlsorganisation for førerhunde i Australien forsøgte at imødekomme en blind kvindes ønske om førerhund, som kunne tåles af hendes allergiske mand1. Mediedækning ledte efterfølgende til en massiv interesse for denne blandingsrace, og den australske labradoodle anses i dag som sin egen designerrace med egen racestandard.
På DNA-niveau har man vist, at den australske labradoodle overvejende består af puddel og en mindre del labrador retriever og andre hunderacer2. Først i de seneste år er designerracer for alvor slået igennem i Europa og Nordamerika. På trods af den stigende interesse og efterspørgsel er disse hunde ikke anerkendt af kennelklubber, og det ser ud til, at hunderegistre og dyreklinikker ikke altid registrerer hundene under deres designernavne, men derimod blot som blandinger. Dette skaber et mørketal for, hvor udbredte disse hunde egentlig er. Samtidig bliver det svært at følge med i, hvilke problemstillinger, der eksisterer for disse hunde.
Ud over labradoodler, som er blandinger mellem labrador retrievere og pudler af forskellige størrelser, findes andre typer af blandinger mellem pudler og eksempelvis golden retrievere (goldendoodle), cocker spaniels (coockerpoo) og cavalier king charles spaniels (cavapoo), som ser ud til i stigende grad at blive populære3.
Inden for forskellige hunderacer er der en øget forekomst af specifikke sygdomme. Fx har man hos labrador retrievere set en øget risiko for hofteledsdysplasi, atopisk dermatitis, mastcelletumorer og epilepsi, imens pudler har en øget risiko for at udvikle hypoadrenocorticisme, malignt melanom og pladecellekarcinomer4-7. Racespecifikke sygdomsmønstre kan dels relateres til, at der i avlen har været fokus på eksteriør frem for sundhed, samt dels til høj grad af indavl. Heterosis eller krydsningsfrodighed er betegnelsen på den øgede fremgang for et individ, som er afkom af to forældre med forskellig genetisk baggrund. Dette står i kontrast til indavlsdepression, som man observerer hos afkom af nært beslægtede forældre. Krydsninger mellem racer kan mindske forekomsten af racespecifikke arvelige sygdomme. Derfor kan det at blande to forskellige hunderacer se ud som en god vej frem i forhold til at avle sundere hunde i fremtiden.
De nævnte fordele gør sig dog hovedsageligt gældende for førstegenerationsblandinger og kan gå tabt, når man tilbagekrydser eller avler blandingerne med nært beslægtede blandinger. Desuden er det nødvendigt, at de to racer, som blandes, er kompatible, så der ikke ved den ene race er fysiske eller mentale egenskaber, som gør den til et dårligt match til en anden race.
Som led i et større projekt vedrørende forekomsten af sygdomme hos labradoodles og de racer, de stammer fra, var vi interesserede i at undersøge designerracen nærmere i Danmark: Stiger antallet af labradoodles? Hvordan avles labradoodles – er der primært tale om førstegenerationsblandinger af de oprindelige racer, eller forekommer der i højere grad tilbagekrydsninger og flergenerations labradoodles? Hvad er motivationen for danske labradoodleejere for at anskaffe racen? I nærværende artikel forsøger vi at svare på disse spørgsmål baseret på en spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske ejere af labradoodles.
Materialer og metode
Et digitalt spørgeskema blev udarbejdet ved brug af Google forms. Spørgeskemaet var målrettet ejere af labradoodle hunde i Danmark. Det bestod af ni spørgsmål, som omhandlede fødselsdato, alder, herkomst, race på forældre, generation, motivation af ejere for at erhverve en labradoodle og observerede sundhedsproblemer. Det fulde spørgeskema med svarmuligheder kan erhverves ved henvendelse til forfatterne.
Spørgeskemaet blev delt i Facebookgruppen »Doodles Danmark«, som er et forum for ejere af designerracer. Dette forum havde på det givne tidspunkt 4270 medlemmer. Spørgeskemaet var åbent mellem d. 1. og 26. februar 2023, og efterfølgende blev data renset manuelt ved at fjerne svar fra ejere, som ejede designerracer, der var avlet baseret på andet end labradoodles eller en kombination af labrador og puddel. Desuden blev svar fra ejere, som specifikt benævnte deres hund som australsk labradoodle, ekskluderet, eftersom denne, som omtalt ovenfor, anses for at være en separat krydsningsrace. Blandinger, som inkluderede både labrador retriever og puddel samt andre hunderacer, blev inkluderet. Labradoodleherkomst var defineret som følgende: F1 = førstegenerations blanding mellem en labrador retriever og en puddel, F1b = tilbagekrydsning mellem F1 hund og en puddel eller en labrador retriever, F2+ = flergenerationersblandinger mellem labradoodles eller tilbagekrydsninger med flere generationers labradoodles, X-labradoodle = blandinger mellem labradoodles og andre hunderacer eller andre blandingsracer. Labradoodleherkomst blev bestemt på baggrund af spørgsmål om forældrenes racer, hvad hunden var en blanding af, og hvilken generation blanding hunden var.
Beregning af alder blev foretaget på baggrund af fødselsdato og blev bekræftet ved at kigge på svar omkring hundens alder. Data blev analyseret deskriptivt med redegørelse for fordelinger mellem de forskellige kategoriske svar.
Spørgeskemaundersøgelsen er godkendt af Forskningsetisk komité for SCIENCE og SUND, Københavns Universitets, ref id:504-0393/23-5000.
Resultater
Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret af 196 medlemmer af »Doodle Danmark«, hvilket svarer til 4,6 % af gruppens medlemmer. Otte besvarelser blev ekskluderet, eftersom de kom fra ejere, som benævnte deres hund som australsk labradoodle. Desuden blev 21 besvarelser ekskluderet, fordi de var besvaret af ejere, som havde designerracer uden for målgruppen. Således blev 167 besvarelser (85 %) inkluderet i analysen.
Alder
I alt responderede 164 ejere på spørgsmålet omkring hundens fødselsdato, og 163 ejere gav en estimeret alder for deres hund. Kun én ejer havde ikke svaret på nogen af spørgsmålene. Generelt var der overensstemmelse mellem hundens fødselsdato og den alder, som ejer angav, men ved 4 besvarelser var der en forskel på over 1,5 år mellem ejers estimerede alder i hele år, og den beregnede alder baseret på fødselsdato. Middel- og medianalder beregnet på fødselsdato var hhv. 2,7 og 1,91 år. Samme tal for ejers rapporterede alder var hhv. 2,6 og 2 år. En sammenfatning af aldersfordelingen på besvarelserne er illustreret i figur 1.
Figur 1. Aldersfordeling på labradoodle og labradoodleblandinger i spørgeskemaundersøgelsen. I alt var der 166 hunde, for hvilke alder var opgivet baseret på enten fødselsdato eller ejerestimering. Resultaterne er opdelt efter kategori: F1=første generation labradoodle (blanding mellem en puddel og en labrador retriever), F2+ = flergenerationsblandinger mellem labradoodle hunde inklusiv tilbagekrydsninger, F1b = tilbagekrydning mellem F1 labradoodle og puddel eller labrador retriever, X-labradoodle = blanding mellem labradoodle og andre hunderacer eller doodle blandinger.
Herkomst
I alt blev det vurderet, at 52 hunde (31 %) var førstegenerations labradoodles (F1), 41 hunde (25 %) var andengenerationstilbagekrydsning mellem en førstegenerations labradoodle og en puddel eller en labrador retriever (F1b), 62 hunde (37 %) var flergenerations labradoodles eller tilbagekrydsninger mellem en flergenerations labradoodle og en puddel eller en labrador retriever (F2+), de sidste 12 hunde var krydsninger mellem labradoodles og andre hunderacer eller designerblandingsracer (X-labradoodle) (figur 2).
Figur 2. Fordeling mellem de forskellige labradoodlegrupper i undersøgelsen. I alt var der 166 hunde, hvor ophav kunne evalueres. Resultaterne er opdelt efter kategori. F1 = første generation labradoodle (blanding mellem en puddel og en labrador retriever), F2+ = flergenerationsblandinger mellem labradoodle hunde inklusiv tilbagekrydsninger, F1b = tilbagekrydsning mellem F1 labradoodle og puddel eller labrador retriever, X-labradoodle = blanding mellem labradoodle og andre hunde racer eller doodle blandinger.
Ved undersøgelse af racefordeling mellem forældrene var 48 ud af 51 (94 %) af mødrene til F1- labradoodles labrador retrievere og tilsvarende var 48 ud af 51 fædre til F1-labradoodles pudler, hvoraf kongepuddel og mellempuddel udgjorde hhv. 47 % og 33 %. For F1b labradoodles var 36 ud af 41 af mødrene labradoodles (88 %), imens kun 12 % af fædrene var labradoodles. Hovedsageligt var tilbagekrydsningerne til pudler og kun én tilbagekrydsning var med en labrador retriever. I F2+ populationen var overvægten af forældre labradoodles, hvilket viste sig ved at 56 ud af 62 (90 %) mødre og 53 ud af 62 (85 %) fædre var labradoodles (figur 3).
Figur 3. Illustration af forældrene til hhv. F1, F1b og F2+ labradoodles i dette studie. Yderkredsen illustrerer fordelingen af racer mellem fædrene, mens inderkredsen illustrerer fordeling af racerne hos mødrene. Tallene indikerer antallet af hunde. Farverne illustrerer de forskellige racer. Den grå farve betyder ukendt.
Ejermotivation
Ved undersøgelse af ejers motivation for at erhverve en labradoodle havde ejere mulighed for at vælge 8 forskellige kategorier herunder ’temperament’, ’udseende’, ’allergi’ (hypoallergenicitet), ’anbefaling’, ’pelspleje’ (nem), ’sundhed´, ’jagt’ og ’ved ikke’. Desuden kunne de beskrive deres motivation med fritekst. Det var muligt for ejere at vælge flere svarmuligheder. Temperament var den kategori, som flest ejere valgte (101 ejere, 61 %), efterfulgt af udseende (85 ejere, 51 %) og allergivenlighed (84 ejere, 51 %), anbefaling (37 ejere, 22 %), nem pelspleje (26 ejere, 16 %), sundhed (10 ejere, 6 %) og jagt (2 ejere, 1 %) og ved ikke (1 ejer, 1 %). I fritekst var der 13 ejere (8 %), som havde beskrevet, at reduceret fældning var en årsag til, at de havde fået en labradoodle. Derudover var der 3 ejere, som havde beskrevet hundens sind, og 2 ejere, som havde beskrevet hundens evne til at blive trænet som en specifik årsag til, at de havde anskaffet sig en labradoodle. En sammenfatning af de hyppigste årsager, som hver repræsenterer mere end 5 % af svarene på spørgsmålet om grund til anskaffelse, er illustreret i figur 4.
Figur 4. Motivation hos ejere for at erhverve en labradoodle. Lagdelt diagram af ejere, som har valgt de forskellige kategorier. Fældning var ikke med som en prædefineret kategori, men blev tilført som fritekst i flere besvarelser.
Import
Ejere blev bedt om at svare i fritekst, om deres labradoodle var importeret og fra hvilket land. Kun fire ejere svarede, at deres labradoodle var importeret. Heraf var to hunde importeret fra Sverige og to hunde fra Tyskland.
Diskussion
Vores data repræsenterer en ikke-tilfældig stikprøve af labradoodler og labradoodleejere i Danmark. Der er tale om en relativt ung population med en medianalder omkring 2 år og med en markant andel, som er 3-4 år og yngre. En del af denne aldersfordeling kan formentlig forklares ved den generelle stigning i anskaffelse af hunde under covid-19 pandemien. Ifølge nøgletal fra Dansk Hunderegister kan man fx se, at antallet af registrerede hunde i år 2021 steg med 33 % sammenlignet med 20188. Kigger man på aldersfordelingen i vores studie, er denne stigning ikke alene nok til at forklare den markante stigning i antallet af hunde, som er mellem 4-5 år i forhold til dem, som er mellem 1-2 år, og resultaterne reflekterer derfor formentlig også en reel øgning i interesse for designerracen i perioden.
Dette studie er, så vidt vi har kunnet se, det første studie, som undersøger fordelingen af F1, F1b, F2+ og X-labradoodles samt fordelingen af køn mellem forældre i en population. Vores data viser, at labradoodles i høj grad bliver tilbagekrydset med især pudler, og at den største gruppe i vores undersøgelse var repræsenteret af flergenerations labradoodles. Dette kan betyde, at fordelene med krydsningsfrodighed og mindre forekomst af racespecifikke arvelige sygdomme begrænses, eftersom den genetiske variation bliver reduceret ved tilbagekrydsning og avl mellem blandinger i sammenligning med F1 populationen.
Det var også interessant at se, at det hovedsageligt var labrador retrievere, der blev anvendt som mødre til første generations labradoodles, imens fædrene hovedsageligt var pudler. Det betyder blandt andet, at genetisk variation på y-kromosomet stort set kun stammer fra pudler hos labradoodles. Ligeledes er det interessant at se, at tilbagekrydsningerne hovedsageligt var til pudler, hvilket betyder, at andelen af arveanlæg fra pudlen bliver beriget i F1b populationen.
Den mest almindelige grund til at erhverve en labradoodle i vores studie var hundens temperament (61 %), efterfulgt af hundens udseende (51 %), allergivenlighed (51 %), anbefaling (22 %) samt nem pelspleje (16 %) og reduceret fældning (8 %). Kun 6% af ejere havde svaret, at racens sundhed var en anledning til, at de havde anskaffet sig en labradoodle.
Vores resultater stemmer til dels overens med fundene fra en større spørgeskemaundersøgelse fra Storbritannien, som blandt andet undersøgte anledningen til, at ejere havde anskaffet sig en designerblandingsrace, herunder labradoodles under covid-19 pandemien3. I det pågældende studie svarede 47 % af ejere, at hypoallergenicitet var en anledning til, at de havde anskaffet sig en labradoodle, imens 42 % svarede, at det var hundens udseende, 13 % svarede nem pelspleje, 28 % svarede, at det var fordi, nogen i deres bekendtskab havde en doodle. Hvad angår temperament svarede 74 % af ejerne i Storbritannien, at de havde valgt racen, fordi den var godt selskab, mens 54 % svarede, at det var hundens træningskompetencer, som var grunden til anskaffelse. Selv om der er god overensstemmelse mellem ejers motivation i vores danske og det tidligere britiske studie, finder vi som kontrast, at 61 % af ejere nævnte hundens sundhed som en grund til, at de havde anskaffet sig en designerblandingsrace i Storbritannien, hvilket står i skarp kontrast til de 6 %, vi fandt i vores studie.
I begge studier er hypoallergene egenskaber en faktor, som har motiveret omkring halvdelen af ejere til at anskaffe sig en doodle. Ideen omkring labradoodlens hypoallergene egenskaber stammer fra den oprindelige avlsstrategi, hvor den første labradoodle blev avlet som forsøg på at producere en mindre allergen førerhund. Af det første kuld af labradoodles, som blev avlet, var det dog kun en ud af tre hvalpe, som viste sig ikke at fremkalde allergi hos den kommende ejer1. Der er efterfølgende studier, som har betvivlet de hypoallergene egenskaber hos labradoodles, eftersom der ikke er en tydelig forskel i Can f 1 allergenudtryk mellem labradoodles og de racer, de stammer fra9. Allergi er en kompleks lidelse, og det kan variere fra person til person, hvad immunsystemet reagerer på. Der er dog ingen entydig evidens for, at labradoodles er mere hypoallergene end andre hunde, og derfor kan der være en diskrepans mellem ejernes forventninger og den hund, de får.
Da vi kun fandt meget få importerede labradoodles, virker det til, at importen af labradoodles, på trods af racens stigende popularitet, er begrænset og ikke skiller sig ud fra, hvad man ser hos andre grupper af hunde i Danmark.
Begrænsninger
Dette studie var begrænset ved, at antallet af svar var meget lille og kun repræsenterede brugere af en enkelt Facebookgruppe. Man skal derfor være forsigtig med at ekstrapolere vores fund til hele den danske population af doodles. Ikke desto mindre er vores resultater på væsentlige punkter i overensstemmelse med andre forskningsstudier på området.
Konklusion
Vi har som de første undersøgt fordelingen mellem forskellige generationer af labradoodles, og vi har fundet, at flergenerations designerblandingshunde udgør den største gruppe. Labradoodles udgør en væsentlig del af den danske hundepopulation og bør i samme grad som traditionelle racehunde registreres korrekt og blive fulgt, så man ikke i fremtiden overser væsentlige problemer, herunder ikke mindst sundhedsproblemer, hos racen.
