- Osteopati er en manuel behandlingsform, som helt overordnet arbejder på at genskabe tabt bevægelse i alle typer af væv. Vi arbejder med det somatiske system, det viscerale system, det kraniosakrale system og fasciesystemet, der binder det hele sammen, forklarer Karina Gleerup.
I de sidste fire år har hun praktiseret osteopati i egen virksomhed på hunde og heste, efter at have taget en certificeret efteruddannelse i Tyskland på Vluggen Institute of Equine Osteopathy. Med sig i bagagen har hun også adskillige år i klinisk praksis og en ph.d. om smerte og smertegenkendelse – især smerteadfærd hos heste med forskningen om hestens pain face.
- I den proces fandt jeg ud af, at der er rigtig mange heste, der har ondt, uden at man egentlig kan stille en diagnose eller finde årsagen til smerterne. Det samme ses i smådyrspraksis – man står med hunden, der har smerter, men det er bare ikke altid muligt at stille en diagnose. Det fik mig til at kigge videre mod osteopatien, hvor jeg i det humane system havde fået øjnene op for den heling, der er i grænselandet mellem allopatisk medicin og osteopatien.
Grundig anamnese
For at finde ind til kernen af et problem optager Karina altid en grundig anamnese, der selvfølgelig indeholder sygdomshistorik, men også spørgsmål til træning, management, udstyr og fodring.
- Jeg bliver nødt til at spørge ind til problemets omfang, hvornår det er opstået, og hvordan det kommer til udtryk. Alt det taler jeg med hesteejeren om første gang, inden jeg ser hesten i bevægelse og dernæst foretager en grundig osteopatisk undersøgelse, hvor alle tilgængelige led og muskler vurderes for at kortlægge de restriktioner, der måtte være i kroppen. Og så finder jeg måske et svar på, hvor problemet ligger.
- Jeg undersøger også hesten inde i munden, hvis hesten fx har en restriktion i ganen, påvirker det ofte kæberne og nakken, og så ser du en hest, der spænder op eller slet ikke har lyst til at gå med bid i munden.
Osteopati kan ifølge Karina Gleerup fx have sin berettigelse, når patienter pådrager sig skader, som traditionelle dyrlæger ikke kan gøre så meget ved. Hesten på billedet har fået en fraktur af kranie og kæbeled samt en traumatisk uveit. Akutdyrlægen behandlede øjet og suturerede såret. Den osteopatiske undersøgelse indikerede en fraktur, og en CT-scanning bekræftede dette. Hesten har ved den osteopatiske behandling fået hjælp til smertelindring og tyggefunktion under ophelingen. FOTO REBECCA COLLARD, EJER.
Karina forklarer, at osteopati i høj grad er baseret på neurologi. Nerverødderne, der udgår fra de enkelte rygmarvssegmenter, innerverer specifikke områder og organer. Der vil derfor være en sammenhæng imellem nedsat mobilitet i et område af ryggen og det specifikke organ, som innerveres fra området.
- Det er ligesom hos mennesker; man har ondt over lænden, hvis man fx har et nyreproblem. Da osteopatien behandler både det somatiske og det viscerale, behandles hestene både udvendigt og rektalt. Det kan fx være manipulation af en blære, siger Karina og forklarer, at hvis et blæreligament fx overstrækkes i forbindelse med et fald, kan det trække sig sammen og medføre, at blæren placeres skævt i bækkenhulen.
- Det kan man behandle manuelt, ligesom man fx kan løsne spændinger i en muskel. Humant kan de indvendige behandlinger blandt andet hjælpe kvinder med smerter i underlivet, der er svære at hjælpe med medicinsk smertelindring.
Det er ikke kun genoptræning efter skader, Karina foretager. Den osteopatiske behandling kan også være et skridt på vejen til at få heste til at bevæge sig rigtigt, hvis de bevæger sig uhensigtsmæssigt. Det kan fx være meget effektivt med føl, som er blevet klemt under fødslen og har brug for lidt hjælp.
Føl med udfordrende benstillinger kan have gavn af osteopatisk behandling, da der kan være tale om nedsat mobilitet i hals, skuldre og led/sener/fascier - den type arbejde foregår altid i samarbejde med en registreret beslagsmed. Føllet på billedet er 10 dage gammelt. FOTO KARINA GLEERUP.
- Det vil helt naturligt ofte være i området omkring manke-skuldre-brystben-hals, da det jo er der, hvor føllet er størst. Ribben, der er klemt eller endda med et ukompliceret brud, kan medføre, at føllet ikke har en produktiv respiration på grund af smerter, og her kan den osteopatiske behandling i mange tilfælde hjælpe føllet til en bedre respiration, så fx bronchitis kan undgås. Et kompliceret brud med punktur af lungen kræver derimod hospitalsindlæggelse.
Karina har haft mange patienter gennem hænderne, men det, der fortsat er vigtigst for hende, er at kunne vurdere smerte, hvilket hun har forsket i gennem sin ph.d.-uddannelse, og her er osteopatien et redskab til at finde og afhjælpe smerter, forhåbentligt før de fører til skader på vævet.
- Jeg ved en masse om dyrenes smerteadfærd, da jeg igennem mange år har specialiseret mig i at genkende små adfærdsændringer, som jeg nu kan knytte sammen med de problemer, jeg finder i min osteopatiske undersøgelse, understreger Karina, der nu udelukkende arbejder med osteopati.
- Så alt andet dyrlægearbejde henviser jeg til egen dyrlæge eller anden specialiseret dyrlæge.
Nu anerkendt behandlingsform
Det relativt lange uddannelsesforløb, som Karina har gennemgået - 12 moduler af fire dages varighed over to år plus en eksamen på to dage – er mere end dobbelt så langt som uddannelsen i veterinær kiropraktik, og det var det, der fik Karina til at synes, det var ærgerligt, at flere forsikringsselskaber ikke dækkede behandling med osteopati, men kun kiropraktik.
Karina kontaktede derfor Den Danske Dyrlægeforening for at adressere uligheden, men også fordi, osteopati til dyr er en behandlingsform, der ligesom i den humane verden vinder mere og mere frem.
- Jeg endte hos Karin Melsen i DDD, hvor jeg mødte forståelse. Med hendes hjælp blev spørgsmålet rejst overfor et af forsikringsselskaberne. Jeg skrev i samarbejde med dyrlæge Rikke Schultz en redegørelse for uddannelse og anvendelse af osteopati til dyr. Vi opfordrede flere andre dyrlæger, der arbejder med osteopati til at være medunderskrivere. Det resulterede i, at her fra 2024 bliver osteopati nu dækket på lige vilkår med kiropraktik hos et af de store forsikringsselskaber, foruden de forsikringsselskaber der i flere år allerede har dækket osteopati til dyr.
- Det er en stor sejr, at dyreejerne nu kan vælge osteopati på lige fod med kiropraktik, ligesom det forhåbentligt vil betyde, at vores dyrlægekollegaer vil begynde at henvise til osteopati, når behovet opstår, ligesom de henviser til kiropraktik, når det er nødvendigt, siger Karina.
Kan osteopati stå alene?
Karina lægger vægt på, at osteopati som behandling ikke altid kan stå alene.
- Der er så utrolig mange faktorer, der skal spille sammen, før en hest fungerer. Et behandlingsforløb kan bestå af osteopatiske behandlinger og henvisning til hestetanddyrlæger eller andre specialiserede dyrlæger for at løse de specifikke osteopatiske problemer, eller fx for at finde frem til det/de led, der skal injiceres eller den sene, som skal scannes.
Der er så utrolig mange faktorer, der skal spille sammen, før en hest fungerer.”
Men et behandlingsforløb kan også være et rigtig spændende samarbejde med min trænerkollegaer, da mange af de heste, der kommer til mig, har bevæget sig uhensigtsmæssigt i mange år, og det kræver specialiseret træning at »lægge nye spor« i hjernen. Gode såvel som dårlige vaner/bevægelser ligger jo kodet i hjernen, og fysioterapi og træning er nødvendig for at overkomme »det gamle«.
Karina Gleerup har en ph.d. og er hesteosteopat EDO og hundeosteopat CDO. Efteruddannelse i osteopati fra Vluggen Institute of Equine Osteopathy skal regodkendes hvert tredje år. FOTO LUKAS GLEERUP.
Cirka 60 % af Karinas patienter er på et tidspunkt blevet henvist til yderligere undersøgelser - fx gastroskopi eller røntgen.
Det er vigtigt for Karina at understrege forskellen mellem uddannede dyrlæger og ikke-veterinære behandlere, der tilbyder osteopati. Hun påpeger, at der desværre er mange ikke-veterinære, der kalder sig osteopater til dyr, men de har jo ikke den samme uddannelse og viden som dyrlæger.
- Det er vigtigt, at klienterne forstår forskellen og vælger en kvalificeret behandler, hvilket hun også mener, de fleste kan, da der er sammenhæng mellem pris og uddannelsesniveau.
Den osteopatiske behandling benytter oftest indirekte teknikker, hvor netop fascierne afspændes i forhold til den mere direkte behandling med »knæk«, som kiropraktikken er kendt for. FOTO LUKAS GLEERUP.
Karina opfordrer også sine dyrlægekolleger til at være åbne overfor at henvise patienter til osteopatisk behandling i de tilfælde, hvor de mere traditionelle undersøgelsesmetoder ikke fører til en egentlig diagnose, eller hvis en patient har brug for hjælp til genoptræning efter en skade eller operation.
- Vi kan selvfølgelig ikke redde alle dyr med osteopati, men vi kan supplere vores dygtige kollegers arbejde og tilbyde en holistisk tilgang til dyrevelfærd, slutter hun.
