Benchmarking af danske dyrlægers ordination af antibiotika

I Fødevarestyrelsens nationale handlingsplan er benchmarking af dyrlægers ordination af antibiotika præsenteret som én blandt mange indsatser (1). Formålet med benchmarking er at øge dyrlægers opmærksomhed på og forståelse af egne ordinationsmønstre igennem sammenligning med andre dyrlæger. Benchmarking af dyrlæger forventes desuden at kunne bruges som et visuelt værktøj i forbindelse med Fødevarestyrelsens supervision af sundhedsrådgivende dyrlæger.

I et projekt ved Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET) blev der udviklet en model til benchmarking af dyrlægers ordination af antibiotika til henholdsvis svin og kvæg. Interessenters ønsker og idéer blev indhentet fra en arbejdsgruppe ledet af FVST og med repræsentanter fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD), Landbrug & Fødevarer og SEGES Innovation.

Arbejdsgruppen valgte en simpel benchmarkingmodel for de dyrlæger, der har sundhedsrådgivningsaftale (SRA) med henholdsvis svinebesætninger og kvægbesætninger (3). Næste skridt var at indsamle reaktioner fra danske svine- og kvægdyrlæger. Pilotstudiet blev derfor udført med det formål at præsentere en model til benchmarking af dyrlæger for udvalgte danske svine- og kvægdyrlæger og indsamle deres reaktioner i et spørgeskema.

Opgørelser af antibiotikaordinationer i benchmarkingmodel

I benchmarkingmodellen indgår alle antibiotikaordinationer til besætninger med SRA. En tidligere rapport viste, at over 95 % af det samlede antibiotikaforbrug til svin og kvæg var ordineret til ejendomme med SRA (2).

I benchmarkingmodellen beregnes den enkelte dyrlæges ordinationer for hver dyreart og aldersgruppe ud fra et simpelt gennemsnit af alle ordinationer til de besætninger med SRA, som den pågældende dyrlæge er ansvarlig for. Dette sammenholdes med landsgennemsnittet, som er beregnet ved gennemsnit af ordinationer til alle besætninger med SRA indenfor hver dyreart og aldersgruppe (3).

Modellen kan illustreres på to måder; én for benchmarking over et år (se Figur 1) og én for benchmarking pr. måned (se Figur 2).

Gennemsnitlig procent behandlede dyr pr dag. Aldersgruppe køer, tyre, kvier og stude over 24 måneder

Figur 1. Grafisk illustration af benchmarkingmodel over et år. De illustrerede data er baseret på en tilfældig udvalgt dyrlæge. Antibiotikaordinationer er angivet som ADD/100 dyr/dag. Den mørkegrønne fuldt optrukne linje angiver dyrlægens gennemsnit af antibiotikaordinationer til besætninger med SRA og kvæg i aldersgruppen >24 måneder for perioden august 2021 til juli 2022. Tallene under grafen angiver det antal SRA som indgår i dyrlægens gennemsnit for hver måned. Den mørkegrønne stiplede linje illustrerer samme data, men som 3-måneders vægtet gennemsnit. Den blå linje angiver gennemsnittet af dyrlægernes gennemsnit af antibiotikaordinationer til besætninger med SRA og kvæg i aldersgruppen >24 måneder. Den røde stiplede linje indikerer gult kort grænsen for den pågældende aldersgruppe i den pågældende periode.

Månedlig benchmark på 3-måneders rullende gennemsnit. Aldersgruppe køer, tyre, kvier og stude over 24 måneder

Figur 2. Grafisk illustration af benchmarkingmodel pr. måned for besætninger med SRA og kvæg i aldersgruppen >24 måneder. Grafen er inddelt efter antal sundhedsrådgivningsaftaler. De illustrerede data er baseret på en tilfældig udvalgt dyrlæge for august 2021. Den lyseblå cirkel angiver, hvor den pågældende dyrlæges 3-måneders rullende gennemsnit af antibiotikaordinationer placerer sig i forhold til øvrige dyrlægers 3-måneders rullende gennemsnit. De øvrige dyrlæger er angivet med mørkeblå cirkler. Den røde stiplede linje indikerer gult kort grænsen for den pågældende aldersgruppe og måned.

Benchmarkingmodellen anvender de samme data, som indgår i den månedlige opgørelse af antibiotikaforbrug på besætningsniveau. Opgørelserne tager udgangspunkt i beregnet gennemsnit procent behandlede dyr per dag (ADD/100 dyr/dag) for hver aldersgruppe baseret på de samme standardvægte og standarddoser, som anvendes i VetStat. Der tages højde for antal dyr i besætningen indenfor hver aldersgruppe baseret på CHR-data, med antal stipladser for grise og enkeltdyrsregistreringer for kvæg (3).

Pilotstudie: Indsamling af reaktioner fra dyrlæger

Reaktioner på benchmarkingmodellen blev indsamlet ved brug af et onlinespørgeskema i perioden august til oktober 2023. Udvalgte praksis blev rekrutteret via e-mail. Det blev prioriteret at rekruttere både store og mindre praksis med geografisk spredning. Der blev i alt besøgt seks praksis, heriblandt svine-, kvæg- og blandet praksis.

I forbindelse med besøgene blev baggrunden for benchmarkingmodellen præsenteret, og herefter fik de tilstedeværende dyrlæger mulighed for at besvare spørgeskemaet individuelt. Derudover blev der indsamlet reaktioner fra svine- og kvægdyrlæger ved DDD-årsmødet i oktober 2023. Ved en stand på årsmødet var det muligt for dyrlæger at få en introduktion til benchmarkingmodellen og besvare spørgeskemaet.

Spørgeskemaet bestod af en indledende del med spørgsmål til antal SRA og generelt til benchmarking. Dernæst fulgte en præsentation af de to grafiske illustrationer af benchmarkingmodellen med spørgsmål specifikt til disse grafer. Hvis dyrlægen havde aktive SRA i perioden juni 2021 til maj 2023, indgik dyrlægens egne data i graferne. For dyrlæger uden SRA blev eksempler på grafer for de forskellige aldersgrupper præsenteret. Spørgsmålene havde prædefinerede svarmuligheder samt mulighed for at uddybe svaret efter hvert spørgsmål. Begge typer af svar var anonyme.

Resultater fra pilotstudie

I alt blev der indhentet besvarelser fra 51 dyrlæger, heraf 46 fulde besvarelser grundet tekniske udfordringer med spørgeskemaet. Blandt besvarelserne var en overvægt fra kvinder (2/3 af respondenterne). Aldersfordelingen var tæt på normalfordelt med et gennemsnit på 44 år. Blandt dyrlægernes primære region, hvori de praktiserede, var der en overrepræsentation af respondenter med SRA i Syddanmark (45 %).

Andelen af henholdsvis svine- og kvægdyrlæger blev beregnet ud fra svar på de indledende spørgsmål til antal SRA. Heraf fremgik det, at 24 af dyrlægerne var ansvarlige for SRA med svinebesætninger, mens 13 af dyrlægerne var ansvarlige for SRA med kvægbesætninger. Der var således en overrepræsentation af svinedyrlæger. Derudover angav ni respondenter at være afløser i kvægbesætninger og 18 respondenter at være afløser i svinebesætninger.

Hovedparten af dyrlægerne svarede, at de forventede, at deres antibiotikaordinationer lå under eller på niveau med gennemsnittet (2/3 af respondenterne). Kun to dyrlæger forventede at ligge over gennemsnittet. Blandt de dyrlæger, der forventede at ligge under eller på niveau med gennemsnittet, blev der i det uddybende svar nævnt, at de allerede havde særligt fokus på antibiotikaforbrug. Desuden blev det fremhævet af flere, at de forventede at ligge under gennemsnittet på grund af SRA med små besætninger og økologiske besætninger med lavt forbrug. De, der forventede at ligge over gennemsnittet, havde ikke uddybet deres svar.

Tabel 1 viser fordelingen af svar på de indledende spørgsmål til benchmarking.

Benchmarking kunne, ifølge nogle dyrlæger, øge fokus på området og motivere til at ændre vaner. Benchmarking kunne ligeledes forventes at bidrage til gode diskussioner både mellem dyrlæger og mellem praksis. Omvendt var der også den holdning, at benchmarking formentlig kun ville påvirke de dyrlæger, der lå højt og ikke allerede var bevist om dette. Andre mente ikke, at benchmarking ville blive brugt, da ordinationsmønstre ikke var noget, der blev diskuteret offentligt. Der var flere, der kommenterede, at dyrlæger, i samarbejde med landmænd, allerede arbejdede med at holde antibiotikaforbruget nede, og at de ordinerede, når det var nødvendigt og ikke i forhold til deres samlede antibiotikaordinationer. Opfattelsen hos mange var desuden, at ordinationsmønstre hovedsageligt var bestemt af lovgivningen på området, og der derfor ikke var meget at ændre på, uanset hvad en benchmarkinggraf viste.

Tabel 1. Fordelingen af svar på indledende spørgsmål til benchmarking af dyrlægers antibiotikaordinationer.

Holdninger til systemet afhang af det forventede formål med benchmarking og konsekvenserne ved at ligge højt i forhold til gennemsnittet. Flere mente, at den sundhedsrådgivende dyrlæge ikke alene skulle stilles til ansvarlig for besætningernes antibiotikaforbrug, da der også var andre, der havde udskrevet medicin til de besætninger, de havde SRA med. Det blev også nævnt, at det var svært for en dyrlæge at reducere antibiotikaforbruget i en besætning, hvis ikke landmanden var motiveret. 

Tabel 2 angiver fordelingen af besvarelser på spørgsmålene til den grafiske illustration af benchmarking over et år. I kommentarerne blev der fremhævet en række elementer, der burde tages højde for, for at sikre en relevant sammenligning. Der burde, ifølge dyrlægerne, tages højde for besætningsstørrelse og besætningstype, da det vurderes at have stor betydning for antibiotikaforbruget.

Betydningen af besætningstype er særlig relevant for dyrlæger, der har SRA med slagtekalvebesætninger, men også økologiske besætninger blev nævnt her. Derudover blev geografiske forskelle og forskelle i sygdomsforekomst, herunder SPF-status for svin nævnt som relevante elementer, der burde tages højde for. Flere udtrykte interesse for, at der også blev sammenlignet på praksisniveau og antibiotikaklasser.

Tabel 2. Fordelingen af svar på spørgsmål til den individuelle graf med benchmarking over et år.

Flere af dyrlægerne kunne godt udpege grunden til deres periodevise stigninger i antibiotikaordinationer, mens andre manglede forklaring på, hvorfor grafen så ud som den gjorde. For at kunne bruge grafen til at genoverveje antibiotikaordinationer blev det nævnt, at man burde kunne se, hvilke besætninger der vægtede højest, sådan at man kunne målrette indsatsen mod dem.

Tabel 3 angiver fordelingen af besvarelser på spørgsmålene til den grafiske illustration af benchmarking pr. måned. Igen blev der kommenteret på, at der burde tages højde for besætningsstørrelse, besætningstype og sygdomsstatus for at sikre en relevant sammenligning. Der var flere positive reaktioner på inddeling efter antal SRA, men at gruppen med under 5 SRA var irrelevant og gruppen med 12 eller flere SRA burde deles i to. Det blev nævnt, at denne illustration var mere intuitiv end den første, da den gav et bedre billede af, hvor man var placeret i forhold til andre dyrlæger.

Tabel 3. Fordelingen af svar på spørgsmål til den individuelle graf med benchmarking pr. måned.

Diskussion

Formålet med benchmarking er at øge dyrlægers opmærksomhed på og forståelse af egne antibiotikaordinationer. Mere end halvdelen af de dyrlæger, der besvarede spørgeskemaet, følte ikke motivation for at genoverveje deres antibiotikaordinationer på baggrund af graferne, de blev præsenteret for. Dette kan formentlig skyldes, at de allerede var opmærksomme på deres antibiotikaordinationer og kun ordinerede efter behov, hvilket flere også skrev i kommentarerne til deres svar. Andre reaktioner indikerede dog, at graferne gav dem et indblik i deres ordinationer og øgede interessen for deres placering i forhold til andre dyrlæger, hvilket kunne føre til øget erfaringsudveksling dyrlæger i mellem.

Graferne, som illustrerer benchmarking, justerer ikke for besætningstype, besætningsstørrelse og andre parametre, der kunne have en betydning for dyrlægernes ordinationsmønstre. Grafen, som illustrerer benchmarking per måned, tager dog højde for antal SRA. Med hensyn til besætningstype blev slagtekalve og økologiske besætninger nævnt flere gange. I kommentarerne blev der opfordret til, at benchmarkingmodellen blev differentieret på besætningstype, for at benchmarking kunne bidrage med en relevant og ikke mindst fair sammenligning. Dette er særligt relevant for dyrlæger, der har SRA med slagtekalvebesætninger, da slagtekalve ofte kræver mere behandling end kalve i malkekvægsbesætninger, hvorfor disse to besætningstyper ikke bør benchmarkes i samme gruppe.

Konklusion

Halvdelen af de 51 dyrlæger, der deltog i pilotprojektet, opfattede benchmarking som en god idé og som et værktøj til at øge erfaringsudveksling mellem dyrlæger. Over halvdelen af de dyrlæger, der deltog i pilotprojetet, blev dog ikke motiveret til at genoverveje deres ordinationer af antibiotika på baggrund af benchmarking. En simpel benchmarkingmodel er afprøvet i dette pilotstudie, og flere af dyrlægerne påpeger, at der er andre relevante elementer, der burde indgå, særligt besætningsstørrelse og besætningstype. Den præsenterede benchmarkingmodel har, ifølge nogle dyrlæger, således ikke et relevant sammenligningsgrundlag.