Annonce Banner Banner Banner

Tema: DDD i 175 år

Tre foreninger i én set indefra

DDD Den Danske Dyrlægeforening er ret unik i dens opbygning – hvor mange andre organisationer kan siges at repræsentere både arbejdsgivere, arbejdstagere og ledere? Det giver nogle unikke styrker, men også nogle unikke udfordringer. DVT har samlet de tre forpersoner i ADO, VeL og DA til en snak om samarbejde, succeser, udfordringer og fremtid.

Interview

Ida Tingman Møller er formand for ADO, som repræsenterer cirka 40 procent af DDDs medlemmer.

Hvordan vil I beskrive det nuværende sammenhold mellem Ansatte Dyrlægers Organisation, Veterinær Lederforening og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening?

Frederik Meyland (FM): Vi har et sundt samarbejde, som også er karakteriseret ved, at vi udfordrer hinanden på regelmæssig basis.

Ida Tingman Møller (IT): Konstruktivt og præget af et fælles ønske om at udvikle vores arbejdsmarked, så det er bæredygtigt og rustet til fremtiden. Vi repræsenterer hver vores medlemsgruppe, så vi er ikke nødvendigvis enige i hvordan, men vi har alle et ønske om at styrke veterinærernes position i samfundet.

Mikkel Markussen (MM): Det er et godt og respektfuldt samarbejde. Vi har i DA i sagens natur modsatrettede interesser i forhold til de to fagforeninger, men vi kender og respekterer hinandens udgangspunkter og ståsteder – så mellem folkevalgte såvel som mellem de ansatte i de respektive foreninger er stemningen uhøjtidelig. Vi taler frit sammen, stoler på hinanden og behøver sjældent puste os kunstigt op og spille på de symbolpolitiske tangenter. Og når medarbejderne dagligt færdes på de samme gange, kan mange små sager løses pragmatisk og langt nede af konfliktstigen.

Hvad ser I som de største fordele og ulemper ved at samarbejde som en enhedsforening?

IT: Det er en kæmpe fordel, at vi som formænd kender hinanden så godt. Virkelig mange ting løses lynhurtigt, uden at der går bureaukrati og mailskriveri i det. Ulempen er, at vi som enhedsforening skal blive enige i de sager, hvor foreningen skal komme med en samlet udtalelse. Nogle gange er vi rørende enige fra start – andre gange kræver det et par teamsmøder.

MM: Den største ulempe er, at folk har svært ved at forstå strukturen – og det gælder både medlemmer og samarbejdspartnere. Enhedsforeningen er næsten lykkes for godt med at brande sig som netop en enhed. Men at forstå det hele som bare »dyrlægeforeningen« er altså en misforståelse.

FM: Jeg ser ingen ulemper ved at samarbejde. Men historisk set har det været en udfordring at gøre det tydeligt nok for medlemmerne, at der er tale om selvstændige foreninger, og at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer er tydeligt adskilt.

MM: Præcist. Vi er fire selvstændige, samarbejdende foreninger med forskellige mål og formål – og nok så vigtigt med varierende medlemskredse. I hver forening varetager vi forskellige interesser, og nogle gange modsatrettede. Mange dyrlæger går fortsat med den fejlagtige opfattelse, at DDD er deres fagforening – enkelte tror sågar, at DA er det! Nej, der er tale om to fagforeninger, en arbejdsgiverforening og en interesseorganisation, som samarbejder i en slags fornuftsægteskab.

Har foreningernes samarbejde haft en mærkbar indvirkning på dyrlægers indtægtsgrundlag?

MM: Det vil jeg være forsigtig med at sige, at det har – i hvert fald med at sætte kroner og ører på.

16 procent af DDDs medlemmer er virksomhedsejere, der er samlet i DA med Mikkel Markussen ved roret som formand.

IT: Enig, det er svært at sige - vi ved jo ikke, hvordan det havde set ud, hvis vi ikke havde gjort, som vi har.


Hvordan bidrager samarbejdet mellem foreningerne til at styrke dyrlægers arbejdsvilkår?

MM: Jeg tror faktisk, at det er modsætningsforholdet mellem DA og ADO frem for samarbejdet, der styrker dyrlægers arbejdsvilkår. Et af de primære formål for DA er jo netop at sikre gode forretningsvilkår for dyrlægevirksomhederne. Og her har vi selvfølgelig vurderet, at samarbejdet med DDD gavner – veterinærpolitikken er jo alt andet lige et vigtigt rammevilkår for praktiserende dyrlæger.

Et af de primære formål for DA er jo netop at sikre gode forretningsvilkår for dyrlægevirksomhederne.

Mikkel Markussen

IT: Hvis vi skeler til vores nabolande, så ved vi, at både ansatte og ejere kigger langt efter vores overenskomst på det kliniske område. Det giver ro i baglandet for cheferne, at de ansatte har klare rammer for deres arbejde, og det skaber sikkerhed. 

MM: Vi er jo en branche, hvor indblanding fra myndigheder og lovgivere fylder meget, og her kommer vi som arbejdsmarkedets parter ofte til kort. Så her har begge parter stor gavn af samarbejdet med DDD.

Hvilke fremtidige mål har I for jeres individuelle foreninger? Og for enhedsforeningen?

FM: Lige nu handler det for VeL om at rekruttere medlemmer og etablere os selv som en stærk lederforening.

Frederik Meyland er formand for Veterinær Lederforening, der som en helt ny forening under DDD-paraplyen tilbyder målrettede fagforeningstilbud til ansatte dyrlæger i lederstillinger.

IT: Jeg ser gerne, at vi i fremtiden i højere grad er det naturlige valg som fagforening for personer med en kandidat i veterinærmedicin. Vi er den eneste fagforening, der tager udgangspunkt i vores uddannelsesmæssige baggrund og ikke i vores ansættelser. Det giver os mulighed for – som ingen andre foreninger formår – at rådgive alle veterinæruddannede uanset ansættelse. Men vi skal naturligvis så også kunne levere den rådgivning. Så vi har både eksterne og interne mål. Som samlet stand står vi utroligt stærkt politisk, og vi har trods vores ringe størrelse i antal medlemmer en kæmpe indflydelse i de politiske systemer. Men vi kan ikke hvile på laurbærerne, så mit mål er, at vi bevarer den position, men det kræver, at vi konstant er på dupperne. 

Det giver os mulighed for – som ingen andre foreninger formår – at rådgive alle veterinæruddannede uanset ansættelse.

Ida Tingmand Møller

FM: Præcist! Fokusset skal altid være fremadrettet, og vi skal blive bedre til at fastholde medlemmerne. Mantraet må til enhver tid være tilfredse medlemmer.
 

Hvordan engagerer I foreningernes medlemmer i beslutningsprocessen og aktiviteterne i enhedsforeningen?

MM: DA er jo den eneste af de fire foreninger, som ikke har dyrlæger som medlemmer, men virksomheder. Og en stigende del af virksomhederne er end ikke ejet af dyrlæger. Derfor har vores medlemmer kun delvist direkte indflydelse i DDD, og derfor er det DA-bestyrelsens opgave at kæmpe virksomhedernes sag i enhedsforeningen. Og at minde om, at dyrlægers interesser ofte – men ikke altid – er virksomhedernes interesser.

IT: Her berører vi en akilleshæl for ADO, for det kan vi helt sikkert blive bedre til. Vi har netop på vores sidste møde besluttet, at der i 2024 skal afholdes 10 medlemsmøder, og at vores sagsbehandlere i sekretariatet i højere grad skal deltage i møder lokalt. Det er vores forhåbning, at disse tiltag skaber en kortere vej fra medlemmerne til bestyrelsen.

Mantraet må til enhver tid være tilfredse medlemmer.

Frederik Meyland

Hvordan måler I succesen af foreningernes samarbejde?

IT: Vi har ikke et feedbacksystem, hvor vi måler bestemte KPI'er. Men at vi stadig er sammen i en forening efter så mange år, og at vi har en fælles overenskomst, som år efter år stemmes igennem af vores medlemmer, samt at vi har formået at skabe en fælles »tre'er« i form af VeL – det, synes jeg faktisk, er en succes og et betydningsfuldt resultat.

FM: Jeg er glad for, at du også ser VeL som et betydningsfuldt resultat! VeL var aldrig blevet til noget uden støtte fra resten af DDD-familien. Skulle vi have bygget en lederforening op helt fra bunden helt for os selv, var det nok aldrig blevet en realitet.