- Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920, og det var i den forbindelse, at Sønderjysk Dyrlægeforening så dagens lys, forklarer Anne Juul, mens hun bladrer i regionalforeningens 75 års jubilæumsskift.
Med sine sirlige protokoller giver den et unikt indblik i datidens arbejdsvilkår, udfordringer med dyresygdomme, prisaftaler, vagtbemanding og ikke mindst sammenholdet i regionen. Og det er særligt den del, der har levet videre her 103 år efter regionalforeningens stiftelse.
- I dag er vi mest en social forening, selvom der også er en faglig dimension. Det er hyggeligt at mødes på tværs af virksomheder og fagområder. Man lærer de andre dyrlæger i området at kende på en anden måde, og det gør det nemmere at tage kontakt, hvis man har brug for at tale med nogen fra nabopraksis eller ønsker at kende de dyrlæger, der udfører kontroller hos vores landmænd. Det er ikke fordi, det skal udnyttes, men det er bare nemmere, når vi kender hinanden, fortæller Anne.
Sønderjysk Dyrlægeforening samler ligesom de fleste andre regionalforeninger under Den Danske Dyrlægeforening dyrlæger i området til sociale arrangementer. Lokalt i Sønderjylland spænder de lige fra julehygge for hele familien på Gram Slot, nytårskur med udflugt til Tønder, middag og fest til en årlig sommertur og en smådyrsaften med fokus på forskellige smådyrsfaglige emner.
Anne forklarer, at langt de fleste kvægpraktiserende dyrlæger i Sønderjysk Dyrlægeforening - er alle med i Dyrlæger & Ko, så for dem er det faglige placeret der.
Typisk deltager mellem 15 og 45 i regionalforeningens arrangementer, og det er Anne godt tilfreds med.
- Vi har faktisk rigtig mange medlemmer, selvom jeg ikke kender det præcise antal dyrlæger i vores region. Vi har 144 medlemmer, og det, synes jeg, er flot.
Hun påpeger, at trofastheden blandt medlemmerne er høj, og foreningen har formået at skabe et solidt fundament for det sociale samvær.
Et rigtigt godt netværk
Anne har deltaget aktivt i foreningens arbejde i 4-5 år – tidligere som revisor og nu som formand siden foråret 2023.
Hendes engagement i foreningen skyldes primært det sociale aspekt og muligheden for at knytte bånd på tværs af faggrupper og virksomheder, hvilket kom hende selv til stor gavn, da hun flyttede til Sønderjylland for ti år siden som nyuddannet og i forbindelse med et barselsvikariat.
- Jeg var så heldig, at jeg havde en veninde fra dyrlægestudiet, der allerede havde bosat sig i regionen – og hun tog mig under armen og sagde: »Du skal med til det her. Det er megahyggeligt, og man får hilst på en masse mennesker«, og det må jeg bare sande - regionalforeningen er et rigtigt godt netværk, når man er tilflytter.
- De, jeg hænger mest ud med, er dem, jeg kender fra studiet, men det er jo rart nok at vide, at hvis man dukker op til et af de her arrangementer, så er der nogen, man kender.
Vi er der alle sammen med den samme baggrund.
Det kan godt være, vi arbejder med noget forskelligt, men vi er der allesammen med den samme baggrund. Det er rart at mærke, at der er nogen, der interesserer sig for, om man er faldet godt til, hvor man bor og bare giver god omsorg og tips til, hvad man skal opleve. Min oplevelse er, at man nogle gange glemmer at være turist i sit eget lille lokalsamfund – og det kommer man til at opleve ved at være med i regionalforeningens arrangementer.
Tiltag for nytilflyttere
Lige nu reflekterer Anne og resten af bestyrelsen i Sønderjysk Dyrlægeforening over vigtigheden af at inkludere nytilflyttede dyrlæger. Blandt andet overvejer de at etablere et netværk eller en form for buddyordning, så man kan ringe til en mere erfaren dyrlæge, hvis man står i en arbejdssituation, hvor man har brug for råd eller støtte.
- I første omgang arrangerer vi nok en aften, hvor vi introducerer nye medlemmer til det lokale netværk. Dernæst vil vi prøve at tage fat i de forskellige arbejdspladser i vores region for at få deres hjælp til at gøre nye medarbejdere opmærksomme på vores eksistens, så de ved, at vi findes, siger Anne og tilføjer, at det bliver nok med en velkomstbrochure, virksomhederne kan dele ud.
Kultur og historie
Der er masser af planlægning for den fem mand store bestyrelse. Lige nu er der en generalforsamling i marts, der skal planlægges. Der er også den årlige sommertur, som skal stykkes sammen. Anne fortæller, at tidligere sommerture blandt andet er gået til Flensborg, en tur til Barsø i Lillebælt for at se den økologiske malkekvægproduktion, Vadehavscenteret, Mandø, og mange andre steder, hvor landskabet ofte bærer præg af historie og kultur. For genforeningen med Sønderjylland er et vigtigt omdrejningspunkt for flere af arrangementerne.
- Vi prøver at komme ud at se steder og høre lidt om det tyske mindretal i Danmark. Ved vores 100 års-jubilæum arrangerede vi en stor fest med foredrag omkring genforeningen, hvor specielt nogle af de ældre dyrlæger kunne huske historier, som de enten havde fået fortalt af familie eller tidligere kollegaer, om hvordan det have været at bo i landsdelen i tiden omkring genforeningen. Der blev lagt ret meget energi i at arrangere festen, men så kom corona, og den endte med først at blive afviklet i 2022, fortæller Anne med et smil.
Fremtiden for Sønderjysk Dyrlægeforening
Anne håber, at foreningen fortsat mange år ud i fremtiden vil være et hyggeligt mødested for dyrlæger i regionen.
- Jeg håber, at den forbliver, hvad den har været de sidste år. Det lyder lidt kedeligt, men vi har ikke planer om, at der skal ske så meget nyt. Det er fordi, vi faktisk synes, det er hyggeligt på den måde, det er, med de sociale arrangementer. Vi har ingen politiske ambitioner – det er langt vigtigere, at vi har nogle personlige relationer.
- Men vi kan ikke lade være med at snakke arbejde – det bliver der altid til regionalforeningsmøderne. For det er det, vi har til fælles. Selvom vi arbejder inden for forskellige fagområder, er vores forskellighed vores styrke – vi skal bare finde ud af, hvordan vi kan aktivisere det noget mere.
Anne understreger, at der findes mange andre faglige tilbud uden for regionalforeningen, og det fagpolitiske arbejde, mener hun, hører hjemme i hovedforeningen. Hun erkender, at meget er anderledes nu i forhold til gamle dage.
- Hvis man læser i det historiske skriv, så var det i regionalforeningerne, at man fastsatte priser – sådan er det jo slet ikke i dag. Det, foreningen kan i dag, er at skabe relationer på tværs. For mit eget vedkommende kender jeg jo alle kvægdyrlægerne i området, men det er også rart at vide, hvilke andre dyrlæger, der findes i regionen. Måske er der nogle gamle studiekammerater, som man ikke møder i andre sammenhænge, fordi man arbejder inden for hvert sit fagområde, men vi mødes her i fællesskab. Det er det, der skal være styrken.
Anne reflekterer også over foreningens rolle i forhold til Den Danske Dyrlægeforening.
- Er vi et levn fra en tid, der ikke er mere, eller kan Dyrlægeforeningen bruge os til noget? Vi har selv sikret, at det fagpolitiske er kommet ud af vores vedtægter, men hvordan ser DDD egentlig på os, spørger hun og sender spørgsmålet videre til DDDs formand.
Svar fra DDD-formanden
Jeg mener, regionalforeningerne stadig har en vigtig rolle at spille. Jeg ser dem som en værdifuld ressource for Dyrlægeforeningen. Vi kan bruge dem som et middel til at opretholde kontakt med vores medlemmer over hele landet, lytte til deres bekymringer og udfordringer samt engagere os i vigtige fagpolitiske debatter. Jeg ser også regionalforeningerne som afgørende bindeled mellem dyrlæger med forskellige arbejdssteder i lokalområdet. Ved at opretholde en åben og konstruktiv dialog mellem dyrlæger, selv når de står på forskellige sider af en sag, kan vi sikre, at Dyrlægeforeningen forbliver en stærk og sammenhængende enhed. Denne kontinuerlige dialog er fundamentet for vores forenings eksistens og styrke.
Hanne Knude Palshof
