Annonce Banner Banner Banner

Tema: DDD i 175 år

En fortælling om et socialt fællesskab

Regionalforening For Marianne Karlsen, kvægdyrlæge og formand for Ribe Amts Dyrlægeforening, er engagementet i den lokale regionalforening et tilvalg af et socialt fællesskab.

Interview

Siden 2018 har Marianne Karlsen været formand for Ribe Amts Dyrlægeforening. Hendes indtræden i foreningsarbejdet for snart 10 år siden var lidt af en tilfældighed.

- Grete – som jeg har gået på årgang med – og som bor lige 5 km herude – hun var med i bestyrelsen, og hun var med i det, fordi nogle kolleger var i det. Og på den måde, jeg kom med. Så var jeg med til generalforsamlingen, blev suppleant og kom ind den vej, fortæller Marianne.

Og sådan har det formentlig været for mange generationer af foreningsaktive dyrlæger i Ribe Amts Dyrlægeforening. Foreningen kan i år fejre sit 125-års jubilæum, og over tid er der sket en kolossal udvikling i foreningens virke og betydning. Fokus er skiftet fra en regional fagpolitisk stemme til et mødested for regionens dyrlæger med et tilbud om et varieret udvalg af faglige og sociale arrangementer, der også rækker ud til påhæng og børn.

Gamle optegnelser og protokoller over aktiviteterne i Ribe Amts Regionalforening vidner om en tid, hvor regionalforeningerne under Den Danske Dyrlægeforening havde en anden betydning end i dag, hvor det sociale aspekt er lige så afgørende som de faglige aktiviteter.

Alt fra chokoladesmagning, besøg på museer som Flugt ved Oksbøl til faglige møder om håndtering af heste og gnavere har været på programmet, ligesom der også er sat fokus på det gode arbejdsliv. Alt sammen illustrerer foreningens mangfoldighed.

- Vi holder op seks arrangementer om året, hvor det ene er et fællesmøde sammen med Sønderjysk Dyrlægeforening, SydØstjyllands Dyrlægeforening og Fyens Stifts Dyrlægeforening.

Marianne lægger vægt på, at det gode ved regionalforeningen er, at man har stor indflydelse – man kan nærmest lave det, man har lyst til, påpeger hun.

Kender hinanden

I mødet med dyrlægekolleger fra forskellige grene inden for det veterinære felt ser Marianne stor værdi af regionalforeningen. Den personlige tilknytning og det nære fællesskab styrker både netværket og det faglige udbytte, påpeger hun.

- Hvis jeg er på kursus, ser jeg de samme kvægmennesker. I regionalforeningen møder jeg folk fra andre faggrupper og Fødevarestyrelsen. Det er dyrlæger, som jeg ellers aldrig ville tale med – og det er bare lettere at tale med nogen, når man så krydser hinanden i andre sammenhænge. Vi bor lige rundt om hinanden, og så er det også ærgerligt, hvis man aldrig gør noget til fælles.

Fokus på tilflyttere

Marianne og resten af bestyrelsen for Ribe Amts Dyrlægeforening har et mål om at skabe mere opmærksomhed omkring foreningen, især rettet mod nyuddannede tilflyttere.

- Udfordringen ligger i at nå ud til tilflytterne, som ikke altid er opmærksomme på vores eksistens, siger Marianne og lægger vægt på, at øget kommunikation og synlighed er afgørende for at sikre foreningens fremtid.

Hun erkender, at den gamle forening af navn for længst er overhalet nutiden, men Ribe Amts Regionalforening har ingen planer om at skifte navn.

- Det er det, vi er, fastslår regionalforeningsformanden.

Hendes opfordring til en øget deltagelse er ikke kun et kald til potentielle medlemmer, men også en appel til det eksisterende fællesskab.

- I det hele taget super, hvis der er flere, der vil være med eller komme med ønsker til arrangementer. Det er virkelig en forening, hvor man kan sætte sit eget præg. Tit er det samme hårde kerne, men der dukker nye op indimellem.

Fest fællesskabets ånd

Som Ribe Amts Dyrlægeforening nærmer sig sit 125-års jubilæum, er det ikke kun en festlig markering af fortiden. Marianne og hendes kolleger i bestyrelsen ser frem til at fejre deres egne dyrebare bidrag til det levende fællesskab i Ribe Amts Regionalforening.

- Vi giver den gas den 16. marts, hvor vi holder vores jubilæumsfest på Hovborg Kro. Vi har hyret et fem mandsband, så det bliver en aftenfest med god mad og dans. Der har ikke været fest i min tid – så jeg håber, vi kan gøre det ligeså godt som vores forgængere. De andre taler stadig om en fest, der var der for 25 år siden.