Undersøgelsen, der blev sendt direkte til 2.624 aktive medlemmer i DDDs seks faggrupper samt delt via DDDs medier, resulterede i svar fra 177 medlemmer. Dyrlæger fra familiedyrspraksis udgjorde 55 % af respondenterne, efterfulgt af dyrlæger i hestepraksis med 16 %, i kvæg og andre produktionsdyr (ikke grise) med 14 %, i grisepraksis med 10 %, i forskning og undervisning med 4 % og andre områder med 1 %. En betydelig andel (68 %) af respondenternes erfaring i klinisk praksis oversteg 10 år.
Faggruppernes udfordringer
I undersøgelsen blev der spurgt ind til emner, som har særlig relevans for den konkrete faggruppe. Her havde faggruppernes bestyrelser selv bidraget med spørgsmål.
Produktionsdyr
24 dyrlæger deltog i undersøgelsens del om kvæg og andre produktionsdyr (undtaget grise). DDD spurgte ind til konkrete problemstillinger, som dyrlægerne har oplevet i praksis.
Halvdelen af dyrlægerne mener, at de kan lave besætningsdiagnoser i overensstemmelse med de nye regler, mens en tredjedel siger, at de kun kan til dels, og 17 % mener, at de ikke kan. En bekymring er, at der i besætninger med modul 2 sundhedsrådgivning synes at være flere lægemidler til stede. Udfordringen er blandt andet, at der nu kræves flere forskellige produkter til smertestillende behandling, hvilket også kan skabe usikkerhed om korrekt dosering og hyppighed og dermed risiko for fejlbehandling og dårligere dyrevelfærd.
Dyrlægerne ønsker, at der lægges flere indikationer på et lægemiddel for at reducere antallet af lægemidler i besætningen og sikre optimal behandling. 92 % finder dette enten vigtigt eller meget vigtigt.
42 % af dyrlægerne bidrog med forslag til at håndtere daglige udfordringer, herunder ensretning, udvidelse og opdatering af SPC'er for lægemidler med samme indholdsstof. Der er fokus på behovet for at revidere doseringsanbefalinger, fx ved lokalanalgesi under kejsersnit på en ko.
Kritik rettes generelt mod indskrænkning af dyrlægens faglige råderum, når de kun kan følge SPC-teksten uden mulighed for fagligt at forkorte eller afbryde en behandling med antibiotika.
94 % (17/18) af de dyrlæger, der primært arbejder med grise, har ifølge undersøgelsen oplevet ændringer i deres praksis som følge af nye regler.
De påpeger, at de nu ordinerer mere antibiotika end nødvendigt, oplever indskrænket faglighed og er nødt til at skifte præparater i besætningerne for at overholde reglerne om indikation og behandlingslængde. 94% (17/18) af dyrlægerne har således været nødt til at udskifte præparater i besætningerne. Dette skift af produkter øger risikoen for fejl og usikkerhed blandt dem, der administrerer medicinen.
41 % (7/17) af dyrlægerne i grisepraksis oplever udfordringer med produkter udover antibiotika, herunder smertestillende behandling, der kun kan ordineres til en dags behandling, selvom der er behov for flere dages smertedækning.
Nogle dyrlæger ser dog positivt på muligheden for at søge andre produkter i EU gennem Union Product Database, mens halvdelen af de adspurgte dyrlæger i grisepraksis er ikke bekendt med databasen. Selvom der er positive toner for intentionen bag reglerne, påpeger dyrlægerne, at implementeringen har mangler, og uligheden mellem europæiske lande ikke gavner Danmark. Når det faglige råderum indskrænkes og fører til øget antibiotikaforbrug, synes reglerne meningsløse, og selv om mange gerne ser forordningen afskaffet, er det desværre urealistisk.
Heste
Af de 28 hestedyrlæger, der deltog i undersøgelsen, har 79 % ændret deres praksis som følge af de nye regler. De bruger nu mere tid på at finde egnede præparater i EU og ansøge om udleveringstilladelser hos Lægemiddelstyrelsen. Resultaterne indikerer, at hestedyrlægerne er stødt på udfordringer, især i forhold til konflikten mellem et SPC og deres faglighed, har svært ved at fremskaffe lægemidler fra andre EU-stater og at overholde doseringsregimer. Desuden har 39 % ændret deres ordinationspraksis, især ved smertestillende og antibiotikabehandlinger, og 93 % oplever udfordringer i hverdagen. Mange føler sig tvunget til at give suboptimale behandlinger, hvilket, de mener, går ud over dyrenes velfærd.
Hestedyrlægerne peger på behov for at genindføre en hesteejers mulighed for at udelukke hesten fra konsum. En mulighed, der bortfaldt med den nye Animal Health Law (AHL), og et aspekt, som DDD fokuserer på for at lette dyrlægernes arbejde med behandling. Union Product Databasen, som 46 % har brugt, opleves som vanskelig og ubrugelig af 36 %, og der er her et klart behov for forbedringer af brugerfladen og indholdet.
Familiedyr
98 medlemmer, der primært arbejder med familiedyr, har reageret på undersøgelsen. Af dem har 92 % (89/97) ændret praksis som følge af forordningen.
Dyrlægerne rapporterer om udfordringer med at skulle gennemgå produktinformation (SPC) slavisk, søge alternative veterinære produkter i EU, og at det frie faglige valg ofte bliver kompromitteret, når der skal vælges produkter. Der er også bekymring for, om man er i stand til at forstå og overholde reglerne, øgede dokumentationskrav og papirarbejde ved fx ansøgninger om udleveringstilladelser.
Nogle dyrlæger nævner også udfordringer ved behandling af kaniner, der traditionelt anses som et produktionsdyr, hvor regler om MRL-værdier for lægemidler er blevet et fokusområde. Selvom FVST har imødekommet behovet for behandling af kælekaniner ved at tillade behandling af kaniner med lægemidler uden MRL-værdi på betingelse af skriftlig information til ejeren, synes der stadig at være behov for mere oplysning.
Der peges også på behov for mere oplysning og vejledning om fx diagnosekrav, ordination af antiparasitære midler og mere hjælp til ansøgningsprocessen for veterinære produkter fra EU. Nogle dyrlæger opfordrer til enklere adgang til information om reglerne og en mere brugervenlig Union Product Database. Respondenterne peger på behovet for klar vejledning, lister over tilgængelige lægemidler i EU og bedre samarbejde om import af relevante produkter fra andre EU-lande.
Angående medicinudlevering i klinikken har 59 % (58/98) ændret praksis, oplevet øget administrativ byrde og påpeger problemet i, at de ser sig nødsaget til at ordinere antibiotika til længere tids behandling end nødvendigt. Derudover kritiserer de kompleksiteten i kaskadereglen og ansøgningsprocessen, der forhindrer den tiltænkte lettere adgang til lægemidler på tværs af grænserne.
Mens 72 % ikke har haft positive oplevelser som følge af forordningen, ser 17 % også nogle positive aspekter, såsom øget dyreejerbevidsthed om dyrlægernes forpligtelser og en bredere tilgængelighed af veterinære præparater.
Arbejdet fortsætter i DDD
Undersøgelsen fremhæver en række udfordringer, som medlemmerne i DDD står overfor i forbindelse med implementeringen af den nye veterinærlægemiddelforordning. De fleste er velkendte problematikker omkring artikel 106.1, hvor fortolkningen betyder, at dyrlægen skal følge lægemidlets SPC. En problemstilling som Dyrlægeforeningen har rejst både internationalt, overfor blandt andre Fødevarestyrelsen, veterinærdirektøren og fødevareministeren, og som fortsat italesættes.
Mens der fortsat er store frustrationer og bekymringer, er der også anerkendelse af positive aspekter, såsom fokus på resistensproblemer, og at klienterne i dag har større forståelse for dyrlægens rolle i forbindelse med ordination af lægemidler til dyr.
DDDs faggrupper ser nu mere indgående på resultaterne af undersøgelsen og bruger medlemmernes input til det videre arbejde for regler, der er forståelige og anvendelige i praksis samt drøfter, hvordan foreningen bedst kan understøtte medlemmernes behov fremadrettet.
