Schmallenberg virus (SBV) blev identificeret som en ny orthobunyavirus i efteråret 2011 efter sygdomsudbrud hos malkekvæg i Tyskland. Allerede to år efter, i 2013, havde SBV spredt sig til mange andre europæiske lande (3, 1).
SBV inficerer drøvtyggere som kvæg, får og geder, men også hjorte, bison, muflon med flere er modtagelige. Virus overføres primært via mitter, men smitte kan også ske med inficeret sæd eller fra drægtige moderdyr til fostre. Infektion med SBV giver ingen eller relativt milde kliniske symptomer hos voksne dyr i form af feber, diarré og nedsat mælkeydelse (6). Inkubationstiden er 1-4 dage, og der ses en kortvarig viræmi på 2–6 dage.
Smitte med SBV i 1. og 2. trimester af drægtigheden (kvæg dag 30-150, får/geder dag 30-60) kan forårsage død eller svagtfødte afkom med misdannelser. Misdannelserne forekommer typisk i hjernen fx hydrocephalus og hypoplasi og som generaliseret arthrogryposis, der afficerer både lemmer og vertebra. Udbredt muskelatrofi og deraf følgende nedsat kropsvægt er også et typisk fund (7).
Der findes kun få publikationer, der omhandler introduktionen og udbredelsen af SBV i Danmark. To publikationer om påvisning af SBV i mitter flere steder i Danmark i 2011 (5) og 2012 (4), samt en publikation, hvor seks kalve med misdannelser testede positive for SBV (2). Vi har dermed kun et meget begrænset overblik over udbredelsen af SBV i Danmark.
SSI tilbød derfor malkekvægsbesætninger, der indgik i bluetongue-overvågning fra august til november i 2022, også at få dyrene testet for antistoffer mod SBV. 57 ud af 58 besætninger valgte at takke ja til den supplerende undersøgelse. Der blev testet 10 dyr fra hver besætning i aldersintervallet fra fire måneder til 13 år. Ud af de 571 testede dyr var 89 positive (15,58 %) for antistoffer mod SBV. De positive dyr var jævnt fordelt på aldersgruppen fra 1-13 år. 31 ud af de 57 besætninger (54,39 %) havde 1-7 seropositive dyr. Den geografiske fordeling af henholdsvis testede dyr og dyr, der var positive for antistoffer mod SBV, kan ses på figuren.
Tilfælde af SBV-infektion rapporteres sjældent i Danmark. Med en seroprævalens på 15,58 % fordelt på dyr i stort set hele landet og på alle aldersgrupper må infektion forekomme relativt hyppigt. SBV er derfor en relevant differentialdiagnose hos drøvtyggere født med misdannelser i Danmark. I flere europæiske lande meldes der om øgede antal tilfælde af SBV-infektioner hvert 2.-3. år, når flokimmuniteten aftager, og/eller der er særlige gunstige klimavilkår for mitterne.
For yderligere at klarlægge udbredelsen af SBV i Danmark har SSI fra sensommeren i år tilbudt gratis undersøgelser af små drøvtyggere, der deltager i den frivillige Maedi-visna/CAE-overvågning via SEGES. På nuværende tidspunkt har vi testet 147 får, hvoraf 24 (16,3 %) var positive for antistoffer mod SBV. Fostre kan ligeledes undersøges gratis af SSI for SBV, som en del af fåre- og gedeabortpakken hos DK-VET. SBV er ikke anmeldepligtig og eventuelle positive fund påvirker derfor ikke besætningens sundhedsstatus.
Mie Johanne Stubgaard Hansen (dyrlæge, SSI), Bertel Strandbygaard (dyrlæge, SSI), Thomas Bruun Rasmussen (seniorforsker, SSI), Louise Lohse (sektionsleder, SSI)
