Praksisdyrlægen i praksis

Praksisdyrlæge som ansættelsesform skiller sig ud fra ansættelsesformen Yngre dyrlæger på to primære måder: Lønniveauet og arbejdstidsreglerne.

Som ansættelsesform er Praksisdyrlæge ikke omfattet af kapitel 3 og 4 i overenskomsten, som vedrører arbejdstidsplanlægning og -ændringer samt overarbejde. Dette giver mulighed for større fleksibilitet både i planlægningen og afviklingen af arbejdet. I stedet er der taget højde for den ønskede fleksibilitet i lønnen, og dyrlæger, der er ansat som Praksisdyrlæger, oppebærer en højere løn end Yngre dyrlæger.

Yngre dyrlæger følger anciennitetstrin 1, 2 og 3 i overenskomsten, som regulerer lønudviklingen. Lønnen er for Yngre dyrlæger koblet op på de meget definerede rammer omkring arbejdstiden, der skal sikre en fastlagt arbejdsplan. Praksisdyrlægen har derimod en mere fleksibel arbejdsstruktur.

Den ramme, der sikrer Praksisdyrlægernes arbejdsvilkår, er bygget på den faste arbejdstidsnorm på 1.924 timer årligt – der svarer til 37 timer ugentligt inklusive eventuelle vagter. Dette åbner for muligheden for en mere individuelt tilpasset arbejdsplan, der bedre kan imødekomme både dyrlægens og praksis’ behov.

Ida Tingman Møller, formand for Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO), som i 2021 var med til at forhandle Praksisdyrlægen ind i overenskomsten, uddyber:

- Med Praksisdyrlægen ønskede vi fra ADOs side at give mulighed for en højere grundløn. En meget stram ramme om arbejdstiden har haft negative konsekvenser for grundlønnen. Med denne stilling ønskede vi at udvikle en ansættelsesform, som vi kunne se, vandt frem i flere klinikker, og som var mere sammenlignelig med de ansættelser, vi ser i andre private og offentlige virksomheder, hvor dyrlæger er ansat og typisk har en højere grundløn.

Tillid, fleksibilitet og små fedtede sedler

Mette Lindstrøm Jensen, dyrlæge og hestetandlæge ved Hestetandklinikken, er ansat som Praksisdyrlæge. Men det var faktisk ikke nyt for hende at arbejde på denne måde, da man åbnede for ansættelsesformen.

- På min tidligere arbejdsplads havde den ene af cheferne, hvad han selv beskrev som »en allergi mod små fedtede sedler med overarbejdstimer i slutningen af måneden«. Det kom sig ikke af en modvilje mod at honorere overarbejde, men snarere af en tillid til og forventning om, at vi selv administrerede vores afspadsering, så de små sedler ikke opstod.

- Og det passede faktisk mig utroligt godt! Jeg har nemlig altid haft meget svært ved at gå i meget stramme sko, blive holdt i meget kort snor og skulle skrive ned hver eftermiddag, at »nu har jeg altså arbejdet et kvarter over«. Så den fleksibilitet der lå i, at det overordnet set skulle gå op, tiltalte mig meget, siger Mette Lindstrøm Jensen.

Men da hun arbejdede på den klinik, var der ikke fastsat et årligt timeantal på samme måde som i den nuværende overenskomst. Mette holdt derfor et overordnet regnskab for at holde styr på timerne – et regnskab som hendes chef ikke forventede at se, da han havde tillid til, at hendes optegnelser passede.

Og tillid som nøgleord er noget, Mette Lindstrøm Jensen kan nikke genkendende til.

- Da jeg kom tilbage fra barsel, var min ene chef flyttet til Hestetandklinikken og blevet kompagnon der, og han ringede og spurgte, om ikke jeg ville med – og det ville jeg gerne. Til ansættelsessamtalen talte vi om, hvordan timerne skulle ligge, og der sagde jeg bare »vi gør bare, som vi plejer«. Min gamle chef var med på ideen, men den nye så lidt forkert ud i ansigtet til at starte med, griner hun.

- Og jeg forstår ham godt! Jeg ville heller ikke lave en sådan aftale med en, som jeg ikke havde arbejdet sammen med før. Her er tillid og åben kommunikation chef og ansat imellem virkelig vigtig. Det betød også, at da muligheden for at blive ansat som Praksisdyrlæge kom, var det logisk for både dem og mig at overgå til den ansættelsesform.

Men sådan en ansættelsesform virker naturligvis ikke, hvis den udelukkende beror sig på tillid. For Ida Tingman Møller var et væsentligt punkt derfor at sikre den ansatte, så dyrlægens rettigheder ikke i samme grad var afhængige af forholdet til chefen.

- Da vi udviklede Praksisdyrlægen, var det meget vigtigt for os i ADO, at det ikke blev en gavebod, hvor arbejdsgiver kunne have en enkelt ansat på denne kontrakt, som så kunne dække alle de skæve tider. Derfor lagde vi årsnormen ind samtidig med, at vi indskrev, at vagter var en del af arbejdstiden. Dette adskiller Praksisdyrlægen fra fx de ansættelser, vi ser i det private, hvor man ikke har højeste arbejdstid, men hvor opgaverne er berammet til at tage cirka 37 timer om ugen, og hvis de så tager længere tid – så forventes man stadig at løse dem. Til gengæld kan man i mange tilfælde tage arbejdet med hjem og i højere grad selv tilrettelægge det. Det er jo lidt sværere at kontrollere opgaverne i klinisk praksis, hvor dyr bliver syge på alle tider af døgnet hele året, ligesom det kan være temmelig vanskeligt at tage opgaverne med hjem og ordne senere. Derfor måtte vi tænke ud af boksen og finde en anden måde at sikre den ansatte, understreger hun.

Vagtarbejde som en del af arbejdstidsnormen

Vagtarbejde er altså en integreret del af arbejdstidsnormen for Praksisdyrlæger, hvilket betyder, at vagtarbejde ikke regnes som overarbejde, men derimod indgår i den aftalte arbejdstidsramme. Dette stiller krav til planlægningen fra arbejdsgivers side, så det stadig er muligt for den ansatte at kunne planlægge sit arbejde i forhold til privatlivet.

For Mette Lindstrøm Jensen er det heldigvis ikke et problem, eftersom Hestetandklinikken ikke kører med vagtarbejde, men det kunne potentielt have været en dealbreaker.

- Jeg har talt med nogle kollegaer, som var lidt lorne ved de honoreringsmuligheder, ansættelsesformen tilbyder i forhold til vagtarbejde, og min egen mangel på vagtarbejde tæller virkelig meget i mit valg af ansættelsesformen. Det har naturligvis gjort det nemmere at sammenstykke arbejdstiderne, så jeg kan have et liv ved siden af. For nok kan jeg godt lide at gå på arbejde, men jeg kan altså også godt lide at have fri.

- Derudover har min chef og jeg altid været gode til at kommunikere klart, hvilke dage jeg kan blive ekstra, og hvilke jeg ikke kan – og vi har været gode til ikke at overbooke de dage, hvor han ved, at jeg ikke kan blive ekstra.

ADO-Formand Ida Tingman Møller forstår godt de forbehold, som Mette Lindstrøm Jensens kollegaer udtrykker, men hun har en vigtig pointe at tilføje:

- Planlægning er vigtig. Ingen gider et arbejde, der ikke hænger sammen med privatlivet. Det er derfor vigtigt, at der er klare linjer for, hvornår man har den »lange vagt«, og hvornår man kan gå til tiden. Hvis der kun er én dyrlæge ansat på denne kontrakt, er der en risiko for, at det altid er denne, der skal tage de sene klienter. Men det ville være en udnyttelse af kontrakten og ødelæggende for arbejdsmiljøet.

- I andre private virksomheder med ansatte dyrlæger vil man typisk se, at alle har en type ansættelse med større fleksibilitet i arbejdstiden, og hvor man i fællesskab får løst opgaverne. Ofte finder man i fællesskab ud af, hvem der kan blive længe, hvornår og hvem der har behov for at gå tidligere. Så optimalt set er der flere ansatte som Praksisdyrlæger i en klinik – hvis ikke alle. Ligeledes er tanken med Praksisdyrlægen, at man i større grad har mulighed for selv at planlægge sit arbejde. Hvis der fx er administrativt arbejde, man kan tage med hjem og på den baggrund gå tidligere, så er dette indskrevet i kontrakten som en mulighed.