Knap 200 deltagere, heraf halvdelen online, fulgte igennem dagen symposiet, der udover et historisk perspektiv, introducerede aktuelle emner og morgendagens udfordringer fagligt og politisk for det veterinære. Symposiet er i sin helhed tilgængeligt på internettet (se boks).
Dyrlæge Mogens Brix indledte med et historisk perspektiv på P. C. Abildgaards samtid, læge og dyrlæge – en fascinerende videnskabsmand (såkaldt polyhistor), hvor behovet for kontrol med kvægpesten i en ellers florissant periode skærpede den politiske interesse for bekæmpelsen af husdyrsygdomme. Det blev dog Abildgaards succes med kontrol af en smitsom sygdom i de kongelige hestestalde, der blev startskuddet til Veterinærskolen på Christianshavn. Ved isolation af de syge heste og karantæneforanstaltninger kom sygdommen under kontrol på en måde, der i dag vækker anerkendelse – og som senest blev forsømt under COVID-19-skandalen.
Dagens historiske indledning perspektiverede således opfattelsen af en faglig udtynding og mistet veterinærfaglig indflydelse i det moderne Danmark.
Professor Kurt Buchmann beskrev, hvordan P. C. Abildgaards bidrag til akvatisk patobiologi stadig i dag citeres i den videnskabelige litteratur. Omverdens stigende efterspørgsel efter proteiner er en megatrend, som stimulerer produktion af fisk, hvor halvdelen produceres i akvakultur, men stadig har relativ mindre betydning for den veterinære beskæftigelse, hvor de danske vandmiljøer kan tilbyde særlige fordele.
Dr.med.vet. Søren Alexandersen illustrerede med en personlig beretning fra en global karriere fra patologien over i virologien med eksempler fra Canada og Australien, hvordan både samarbejde og konkurrence imellem veterinære institutioner – og nærliggende human diagnostiske laboratorier kan bringe faglig fremdrift til begrebet »One Health«. Udtyndingen af de danske veterinære sektorforskningsinstitutioner igennem 00´erne var en klar veterinærfaglig svækkelse af konkurrerende videnskabelige miljøer og videnskabelige arbejdspladser. I denne kontekst kan man vælge at se etableringen af en veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet i Foulum som en mulighed for at opnå nyt fagligt momentum.
Professor John Elmerdahl Olsen præsenterede bakteriologi fra agarplader til genomsekvenser, hvor man i løbet af en generation er gået fra fænotypiske metoder til gensekvenser. Arbejdsfeltet har relevans som følge af antibiotikaresistensdebatten. Der ligger en faglig opgave i at bevare overblikket over helheden og ikke fortabe sig i enkelte gensekvenser. Emner som smitteopsporing og sygdomsforståelse på DNA-niveau rummer perspektiver for den veterinærvidenskabelige bekæmpelse af sygdomme. Fremtiden fordrer øget kendskab til mikrobiomet og øget brug af metagenomics i forståelsen af samspil imellem patogener og vært i sygdom.
Professor Niels Høiby har i en årrække været underviser i »One Health« for læge- og dyrlægestuderende. Med sit indgående kendskab til den humane mikrobiologi og med udgangspunkt i samspillet imellem lægen Carl Julius Salomonsen og dyrlægen og lægen Bernhard Bang (grundlæggere af henholdsvis Statens Serum Institut og Statens Veterinære Serumlaboratorium) blev flere zoonoser gennemgået med den efterfølgende politiske håndtering heraf i nyere tid. Niels Høibys forelæsning uddybede »Zoonosen er den egentlige trussel«.
COVID-19 blev perspektiveret fra hjemmesiden på Johns Hopkins University. 675 millioner mennesker vurderes at have været inficeret (i Danmark 59 procent af befolkningen). På verdensplan var dødeligheden omkring 1 procent og i Danmark knap 0,2 procent. Niels Høibys klare overbevisning er, at minkskandalen kunne have været undgået ved et øget fagligt One Health-fokus imellem læger og veterinærer.
Ifølge Niels Høiby er der sket en DJØF-isering. Det faglige er nedvurderet, hvilket fører til, at ledelse foregår opad i stedet for nedad – alene for at opnå »ro«.
I denne sammenhæng kan direktør ved UCL Genetics Institute, University College, London, professor Francois Balloux passende citeres: »Hvis der er en lektie, der skal læres fra epidemien og dens udfald, er det, at videnskaben skal holde sig fra politik, og politikere fra videnskab. Det fører til dårlig politik og dårlig videnskab«.
Lektor og dyrlæge Rikke Heidemann Olsen gav status for antibiotika i fortid og fremtid, adresserede behovet for nye metoder til at imødegå resistens og såkaldte »resistens-breakere«. Sidstnævnte er i Rikke Heidemann Olsens forskning udfordret af systemisk tolerance, men der er perspektiver ved peroral applikation – primært inden for et antiparasitært og bakterielt gram positivt spektrum. Restriktive kommercielle betingelser i form af offentlige behandlingsprotokoller betyder også, at behovet for nye stoffer hovedsageligt kan drives ved offentlig finansiering, da den kommercielle interesse og potentiale er begrænset.
Dyrlæge Søren Ernst Madsen indførte os i den moderne husdyravl, hvor genomisk selektion allerede er en realitet, og CRISPR-teknologi er taget i anvendelse udenfor Europa. Når teknologier er mulige, bliver de anvendt. Perspektiverne i de genomiske teknikker rækker således udover den »klimavenlige ko«, men også ind i sygdomsresistens og dyrevelfærd.
Paneldebat
Dagen afsluttedes med en paneldebat med dr.med.vet. Aage Kristian Olsen Alstrup, dyrlæge og medlem af det Veterinære Sundhedsråd Sten Larsen, fagdyrlæge Jørgen Lindahl med svenske perspektiver og dyrlæge Lene Kattrup.
I spændingsfeltet omkring »dyrevelfærd« ligger mange fremtidige veterinære opgaver, hvor initiativet er fjernet fra Det Veterinære Sundhedsråd, imens dyrevelfærdsdagsordenen omkring »Rewilding« i høj grad præges af en gruppe biologers politiske initiativer. I Sverige er den veterinære struktur mere lig den historiske i Danmark. Proaktivt pointerede Jørgen Lindahl den store force i veterinæruddannelsens bredde og facetter, hvor meget af den faglige frustration, Lene Kattrup illustrerede, skyldes manglende accept eller gennemslagskraft af klassisk veterinærvidenskabelige vurderinger.
Aage Kristian Alstrup illustrerede fremtidens veterinære virkefelt ved, at 23 procent af de veterinærstuderende vælger biomedicin, hvilket nok var en overraskelse for de fleste. Potentialet til at være blandt de største grupperinger af veterinært beskæftigede ligger fremadrettet inden for dette område.
Take home-beskeder
En del af dagens take home-beskeder var, at det veterinærvidenskabelige felt er under stadig udvikling og forandring. En veterinæruddannelse i Foulum skal i mindre grad imødekomme landbrugsproduktionens behov (politisk begrundelse), men forhåbentligt skabes den nødvendige konkurrence og et spændingsfelt, som kan øge den veterinærvidenskabelige gennemslagskraft i den statslige administration og i de politiske beslutninger.
Symposiet blev modereret af journalist Peter Hyldgaard og var muligt takket være sponsorerne Veterinærvidenskabelige medarbejderes fond, NLM Vantinge, Boehringer-Ingelheim, MSD Animal Health, International Society of Non-antibiotics og Landbrug & Fødevarer.
